Godt halvdelen af de 63 kommuner der anvender godkendelsesmodellen på ældreområdet, har fremskrevet og fastsat timeprisen for i år baseret på gamle omkostningsforudsætninger fra før 2022. En enkelt går endda helt tilbage til 2019.
Det fremgår af en undersøgelse, som arbejdsgiverorganisationen KA pleje har foretaget blandt kommunerne og som vi her på OPS-Indsigt har adgang til.
Selvom mange kommuner har en intention om at genberegner priserne på baggrund af det endelige regnskab fra det foregående år, så har kun 6 kommuner genberegnet og justeret timeprisen på undersøgelsestidspunktet.
Når undersøgelsen er interessant, handler det om flere ting. Denne undersøgelse er nemlig den første, der afdækker lidt om, hvad kommunerne ser som den rigtige praksis i denne sammenhæng og der er ikke tale om en stikprøve, for over 80 pct. af de relevante kommuner har svaret.
Endelig befinder både kommuner og leverandører sig i et vakuum, da man fortsat afventer, at KL følger en folketingsbeslutning om at udarbejde en ny vejledning, som netop skal gøre det tydeligere for kommunerne, hvordan og hvornår de skal fastsætte priser og takster.
Afregningsprisen skal justeres, når omkostningerne ændres
I alt har 53 kommuner besvaret to hovedspørgsmål om kommunernes beregning af timepriserne.Hvornår timeprisen for 2022 blev fastlagt og om man efterfølgende har fundet grund til at genberegne prisen bl.a. med sigte på den stigende inflation. Det sidste har vi behandlet i en anden artikel her på OPS-Indsigt.
Men hvad er lige reglerne for reguleringen af timepriserne?Det fremgår af vejledningen til serviceloven under punkt 159, hvordan og hvornår man som kommune skal fastsætte timepriserne. Her står der bl.a:”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når den bliver bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen. Der er således behov for, at kommunalbestyrelsen med passende mellemrum foretager en efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.”Det er blandt andet på den baggrund, at KA Pleje mener, at priserne for 2022 ikke holder og kommunerne er lovgivningsmæssigt forpligtede til at genberegne og justerer priserne.Deres argument er, at når omkostningerne i hjemmeplejen, som en konsekvens af en inflation på 8,7 pct., overstiger den PL-fremskrivning på 2,13 pct. som de fleste kommuner har fremskrevet deres budget 2021 priser med, for at nå frem til en 2022 pris, ja så bliver det de private, der skal dække de øgede udgifter, som kommunerne burde have dækket. Mener at kommunerne tilsidesætter lovenNår kommunerne ikke justerer timepriserne løbende, stiller det de private leverandører vanskeligere, end hvis kommunerne fulgte lovgivningen. Det er en bombe under den valgfrihed, som mange ældre sætter stor pris på, lyder det fra KA Pleje. ”Når de private ikke får den pris, de lovgivningsmæssigt er berettiget til, er det et anslag mod valgfriheden og en direkte vej til at give kommunerne monopol på at levere pleje og omsorg,” siger René Nord Hansen, der er politisk chefkonsulent i KA Pleje. Han finder det stærkt problematisk, at kommunerne blæser på lovgivningen og dommen fra Vestre Landsret der fastslog, at man ved lovændringen omkring frit valg i 2013 satte et krav til kommunalbestyrelserne om løbende at justere afregningsprisen. Han antyder med andre ord, at kommunerne forsøger at udsulte de private leverandører også længe før inflationen kom.KL: Området udgøres hovedsageligt lønomkostningerKA Pleje har i undersøgelsen bedt kommunerne oplyse, hvorfor de ikke justerer timepriserne, bl.a. set i lyset af den stigende inflation og det er der kommet en del interessante svar ud af.Her skriver eksempelvis Herning Kommune: ”Timeprisen for 2022 genberegnes ikke på baggrund af stigende inflation, ligesom den heller ikke er genberegnet de år, hvor timeprisen har været fastsat for højt. Praksis er, at timeprisen beregnes årligt på baggrund af seneste regnskab.”OPS-Indsigt har talt med administrationspolitisk chef Claus Ørum Mogensen i KL og han forklarer, at grunden til at man gør som man gør ude i kommunerne handler om, at man skal opgøre de langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Det vil sige sprede udgifterne ud over årene.Det skal her bemærkes at meldingen fra KL stemmer meget godt overens med nogle af de meldinger, der kommer fra kommunerne i undersøgelsen.Claus Ørum Mogensen peger her på, at omkostningerne på hjemmeplejeområdet hovedsageligt udgøres af lønomkostninger. (ca. 70 pct)”Og lønnen ligger jo fast i det enkelte år. I et tænkt eksempel med en inflation på 8 % og en timepris på 500 kr., giver det en merpris 12 kroner pr time. Om det er så væsentligt og langsigtet en forandring, som bør føre til en regulering, her og nu er jo en konkret vurdering, men det mener jeg ikke nødvendigvis, at det er,” siger Claus Ørum Mogensen.Han mener dog, at kommunerne under alle omstændigheder bør behandle interne og eksterne leverandører ens. Det vil sige, hvis kommunerne øger bevillingerne til deres egne leverandører, skal det også ske ift de private.Et tænkt regneeksempelHos KA pleje peger man på, at det af KL tænkte eksempel med en inflation på 8 pct stigningen i nettoprisindekset kan blive dyrt for en virksomhed med 50 ansatte. Det svarer ifølge organisationen til en manglende indtægt på godt en halv million kr., hvor regnestykket ser sådan ud:En medarbejder arbejder 1924 timer om året.Med en ATA tid på 50 % bliver det til 962 timer.De 962 timer ganges med merudgiften på 12 kr. pr. leveret time, som igen ganges med 50.Resultatet bliver en manglende indtægt på 577.200 kr., som kunne anvendes til dækningen af de inflationsdrevne udgiftsstigninger på de 30 pct. af hjemmeplejevirksomhedens udgifter, der ikke udgøres af stabile lønomkostninger, men er påvirket af inflationen.Du finder undersøgelsen her
