Brugen af fleksible udbud står i stampe og selvom det er steget en anelse fra 2020 til 2021, så er der ikke tale om en ny trend. Traditionelle offentlige udbud udgør fortsat over 66 pct.
Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Erhverv foretaget på baggrund af data fra Mercell Danmark A/S, der er en af de største leverandører af digitale udbuds- og indkøbsløsninger i Danmark og som indgår i samme koncern som Udbudsvagten A/S.
Analysen er interessant fordi brugen af traditionelle offentlige udbudsformer i højere grad skaber transaktionsomkostninger for virksomhederne end både fleksible udbud og begrænsede udbud med prækvalificering. Ved offentlige udbud er der nemlig begrænset mulighed for dialog, hvilket kan føre til misforståelser og dermed ringere kvalitet i tilbuddene. Samtidig giver offentlige udbud ikke mulighed for, at ordregiver kan prækvalificere en række virksomheder, som det er tilfældet ved begrænsede udbud.
Omvendt må man forvente, at det vil kræve et ekstra stykke arbejde for de offentlige indkøbere at tage initiativ til øget brug af de fleksible udbudsformer, når den form man oftest anvender ligger i den mere traditionelle gade af udbudsformer.
”Der er ingen tvivl om, at der er behov for at ”ryste posen”, hvis anvendelsen af de fleksible udbud skal øges mærkbart,” skriver markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung i et debatindlæg.
Indkøbsuddannelser på Finansloven
Vi skal med andre ord ikke forvente en tsunami af fleksible udbud, blot fordi Folketinget nu har ændret udbudsloven her pr første juli.
Ændringerne har nemlig karakter af udbudstekniske justeringer, hvor de fleksible udbudsformer godt nok er blevet præciseret yderligere for både ordre- og tilbudsgiver, men initiativforpligtigelsen til anvendelse af mere fleksible udbud ligger fortsat hos de offentlige indkøbere.
Her peger Dansk Erhverv på, at en sådan indsats kræver uddannelse og opkvalificering blandt landets ordregivere og derfor foreslår man, at politikerne ved næste Finanslov afsætter ressourcer til at etablere ECTS-point berettigede uddannelser i indkøb for at aktivere de offentlige indkøbere.
Nationale og lokale bundlinjer gør indkøb komplekst
Hos foreningen af offentlige indkøbere (IKA) er bestyrelsesformand Jesper Langkjær positivt stemt overfor tanken om ECTS-point berettigede uddannelser i indkøb.
”IKAs eksistensberettigelse er først og fremmest at understøtte indkøbsområdet med en bred vifte af kompetenceopbyggende tilbud. IKA støtter derfor ethvert initiativ, der kan forstærke dette arbejde, herunder oprettelse af ECTS-berettigede uddannelsesforløb,” skriver han i en mail til OPS-Indsigt.
Han peger dog på, at arbejdet med at realisere de mange lokale, regionale og nationale målsætninger, hvor indkøbsområdet ses som en primær løftestang, er komplekst.
”Det kalder på balancerede indsatser, der afspejler de konkrete omstændigheder og ledsagende prioriteringer. At bedømme dette arbejde ud fra en målestok, der ikke tager højde for dette, er at gøre dette arbejde uret,” skriver han videre.
Han har dermed fat i, at selvom Dansk Erhverv kan konstatere, at mængden af de fleksible udbud står i stampe, så kan man ikke straksudlede, at det alene handler om opkvalificering af de offentlige indkøbere, hvis man skal have øget antallet.
Den offentlige kompleksitet af nationale og lokale bundlinjer har også deres aftryk på valget af udbudsform ift. de konkrete indkøb og det er et væsentligt opmærksomhedspunkt for både tilbuds- og ordregiver.
Kort om de forskellige udbudsformer
Når et offentligt indkøb skal i udbud, giver udbudsloven flere muligheder for udbud. I visse tilfælde kan ordregiverne gøre brug af de såkaldte fleksible udbudsformer, som giver parterne lov til at have dialog i udbudsprocessen for bl.a. at sikre målrettede og innovative løsninger.
Der findes tre forskellige typer af fleksible udbud:
- Konkurrencepræget dialog
- Udbud med forhandling
- Innovationspartnerskaber
De tre typer udgjorde 8 pct. i 2021 af det samlede antal udbud.
De mest anvendte og udbudsformer beskrives ofte som de traditionelle udbud. Her er der tale om to former:
- Offentligt udbud
- Begrænset udbud med prækvalificering.
Tilsammen udgjorde de to former 80 pct. af det samlede antal udbud i 2021. De sidste er andre udbudsformer, som ifølge analysen består af en lang række residualkategorier, herunder primært udbud efter forhandling og udbud, hvor formen ikke er udspecificeret eller mangler angivelse.Læs hele analysen her
