Knap ni ud af ti kommunalpolitikere mener, at et styrket samarbejde med den private sektor kan optimere og kvalitetsudvikle den kommunale opgaveløsning.Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Industri, hvor landets kommunalpolitikere i en spørgeskemaundersøgelse har kunnet svare på deres syn på offentligt privat samarbejde.
Analysens resultat er interessant, fordi netop nu er landets kommunalpolitikere ved at lægge budget 2023, og der er ikke tale om, at det kun er politikere fra blå partier, der mener, at kommunernes drift kan optimeres. Ifølge undersøgelsen mener knap otte ud af ti fra såkaldte røde partier, at der er plads til fortsat optimering.
Det glæder branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff.
”Kommunalpolitikerne siger entydigt, at samarbejdet med virksomhederne er et helt centralt værktøj ift. at få mere kvalitet for pengene – det giver os en forhåbning om, at den fremgang, vi for nyligt har set i det offentlig-private samarbejde i kommunerne, kan blive startskuddet på et reelt varigt kursskifte efter flere års tilbagegang,” siger han til OPS-Indsigt.
Politikernes tilkendegivelser i undersøgelsen ligger dermed i forlængelse, af det skifte man så svagt antydet, da vi på OPS-Indsigt i foråret gennemgik en analyse, hvor man for første gang i tre år kunne se en lille stigning i kommunernes samarbejde med private virksomheder ved hjælp af den såkaldte Privat Leverandør Indikatoren (PLI).Ser et særligt potentiale ved tekniske opgaver
Den nye analyse fra DI viser desuden, at der er en række felter hvor kommunalpolitikerne mener, at potentialet ved et samarbejde er særligt stort. Det drejer sig fx om tekniske opgaver, som vejarbejde, vedligeholdelse af grønne arealer og støttefunktioner som rengøring, vinduespolering, kantinedrift, vasker.
Gevinsterne ved konkurrenceudsættelse på tekniske områder som vej- og park og serviceområdet er velkendte og dokumenterede, og det er derfor knapt så overraskende, at kommunalpolitikerne er generelt enige om, at potentialet på disse områder er særligt stort.
Nok så interessant er det dog, at mere end tre ud af fire kommunalpolitikere erklærer sig enige i, at private leverandører kan være med til at optimere og kvalitetsudvikle kommunernes opgavevaretagelse i forhold til bl.a. administrative støttefunktioner. Omvendt er der, måske ikke overraskende færre kommunalpolitikere, der ser et stort potentiale for offentlig-privat samarbejde om sociale opgaver, så som dagpasning, ældrepleje, genoptræning eller beskæftigelsesindsatser.
Stort potentiale på administrationsområdet
Når så mange politikere har øje på en støttefunktion som administration skal det ses i perspektiv af, at det årlige benchmark af kommunernes administrationsudgifter netop er landet fra Indenrigs- og boligministeriets uafhængige benchmark-enhed.
Her viser tallene, at de dyreste kommuner bruger næsten 44 procent mere på administration end den billigste kommune, som i år er Horsens. Det skal her bemærkes, at ministeriet i sin opgørelse har korrigeret for det forhold, at nogle kommuner har større administrative opgaver end andre – kaldet kommunernes rammevilkår.
Det betyder, at hvis alle kommuner i 2021 havde brugt lige så få penge på administration som de ti billigste, så kunne kommunerne samlet have sparet cirka 8,5 milliarder kroner. Det viser beregninger som NB-Økonomi har udført på baggrund af data fra den uafhængige benchmark-enhed.
Det betyder, at potentialet for optimering er klart til stede i mange kommuner. Naturligvis kan man næppe udbyde opgaver for over 8 milliarder kroner, men Dansk industri har tidligere afdækket, at et styrket offentlig-privat samarbejde på det kommunale administrationsområde kan frigøre 550 mio. kr., hvis kommunalpolitikerne vælger at bruge det offentlige-private samspil som løftestang for en effektivisering og kvalitetsudvikling.
Hver fjerde træder på bremsenMen hvordan er det så lige med lysten til at bringe den private sektor i spil?
Tager man ja-hatten på, så mener mere end 40 pct. af lokalpolitikerne ifølge Dansk Industris undersøgelse, at netop deres kommune bør igangsætte nye udbud i løbet af 2022, så flere opgaver bliver løst i samarbejde med virksomhederne.
Men her skal det så bemærkes, at omkring hver fjerde træder på bremsen i kommunalbestyrelserne og tilkendegiver den modsatte holdning.
Den holdning findes også afspejlet i praksis. Her viser en undersøgelse blandt kommunernes indkøbschefer foretaget af Dansk Industri, at en af de opgaver som politikerne selv udpeger som potentielle i mange tilfælde slet ikke eller kun delvist er konkurrenceudsat.
Det drejer sig om de kommunale rengøringsopgaver. Her har fx kun 16 pct. af kommunerne konkurrenceudsat alle rengøringsopgaverne på plejecentre og botilbud og det undrer Jakob Scharff.
”Kommunerne mangler stadig at høste selv de lavthængende frugter. Det er bemærkelsesværdigt, at virksomhederne langt fra altid får lov til at byde ind på at løse en oplagt udbudsegnet opgave som rengøring,” siger han i en kommentar.
Læs hele analysen fra Dansk Industri her:
