Simpel genoptræningsrobot skal nu testes hos Dansk Handicapforbund

Del artiklen:
Genoptræning kræver varme hænder, men nu kan en ny robot potentielt medvirke til at frigøre flere og ikke nok med det. Effekten af genoptræningen skulle også være større.
Genoptræning kræver varme hænder, men nu kan en ny robot potentielt medvirke til at frigøre flere og ikke nok med det. Effekten af genoptræningen skulle også være større. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En privat fondsbevilling på millioner er grundlaget for et formelt samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund og Syddansk Universitet (SDU), hvor man vil teste effekten af en nyskabende genoptræningsform udviklet på SDU, der potentielt kan spare kommunerne millioner og frigøre varme hænder.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Hvert år indlægges der ifølge Hjerneskadeforeningen omkring 26.000 patienter med blodpropper, blødninger i hjernen eller skader som medfører motorisk handicap. På verdens plan drejer det sig om op mod 17 millioner personer på årsbasis.

Konsekvenserne påvirker både patient og pårørende i form af forringet livskvalitet og samfundet i form af et økonomisk pres på sundhedssektoren. Efter et genoptræningsforløb påvirker skaden stadig over halvdelen af alle patienter, hvorfor der er brug for nye værktøjer til genoptræningen.

Og det er her at den nye genoptræningsform fra SDU kommer ind i billedet

Hvor andre fokuserer på komplicerede og dyre exoskeletter, der påspændes kroppen, og robotarme som træningspartner, har SDU insisteret på at forfølge den enkle og billige løsning, hvor træningens kraft og bevægelse overføres gennem en line, snor eller reb.

Enkelt, billig og simpel løsning

Projektet bygger videre på SDU’s pilotstudie, hvor en kørestolsbruger med delvis kronisk lammelse efter en hjerneblødning kunne rejse sig selv op og begynde almindelig træning efter tre måneder med SDU’s specielle robottræning.

“Det foreløbige studie har vist gode resultater for en enkeltperson, og vi tror på, at robottræning kan gøre en forskel for endnu flere mennesker med bevægelseshandicap. Derfor er vi nu med til at undersøge effekten yderligere, for at kunne gøre robotteknologien mulig i træning og rehabiliteringen for vores medlemmer,” siger direktør for Dansk Handicap Forbund, Jens Bouet i en pressemeddelelse.

Løsningen er ifølge SDU billig og simpel nok til at nå ud til langt flere personer, der har behov for effektiv genoptræning. Ved at bruge viden om avanceret eksperimentel robotstyring på et simpelt snoretræk, er der skabt en teknologi, der kan hjælpe de ramte personer med at træne effektivt, uden at maskinen koster en formue. På den måde er der skabt en ny og interessant teknologi, der nu testes for dens kliniske effekt og med tiden, kan vise sig at frigøre flere varme hænder.

Kan potentielt ændre måden vi tænker genoptræning

I det nye projekt vil 35 forsøgspersoner gennemgå et tilsvarende træningsforløb for at afklare, om der er evidens for robottræningens effekt. Her er det den humanistiske forskning, der også spiller ind, og er med til at gøre robotten til en, så at sige, mentalt usynlig hjælper for mennesker med handicap.

Hvis der viser sig at være evidens for robottræningens effekt, kan det forventes, at projektet vil være med til at ændre måden, hvorpå man tænker genoptræning, da metoden hviler på teknologi, der er så billig og nem at bruge, at den kan gøres tilgængelig for alle.

Hvis resultaterne fra pilotstudiet kan reproduceres i større skala (i første omgang 35 personer) forventer forskerne på SDU, at mange af de hårdest ramte mennesker med handicap blive selvhjulpne.

Sker det kan kommunerne spare millioner af skattekroner på hjælp og pleje for hver eneste borger, der bliver mere selvhjulpen og hertil kommer en ikke ubetydelig gevinst i form af frigjorte varme hænder.

Læs også:
Kommune opnår øget livskvalitet, arbejdsglæde og reduceret personaleforbrug

En platform af tværfaglighed

Når man anvender træningsrobotter, arbejder mennesket og robotten sammen om at skabe bevægelsen. Ikke kun fordi mennesket programmerer robotten, men især fordi mennesket og robotten kommunikerer gennem kroppens bevægelse; ligesom når to mennesker danser, lyder det fra SDU.

Projektet gennemføres delvist hos Dansk Handicap Forbund i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, og delvist i Odense, hvor SDU’s tværfaglige miljø, Trinity, udvikler og tester ny tværfaglig bevægelsesteknologi til mennesker.

De sundhedsvidenskabelige forskere skal i samarbejde med tekniske og humanistiske forskere fra tre af SDU’s fakulteter gennemføre en række kliniske, tekniske og humanistiske forsøg og finde frem til, om robottræningen har den ønskede effekt.

Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der med en bevilling på 6.1 millioner kroner har gjort testforløbene mulige.