Af: May-Brit Kattrup, direktør, bestyrelsesmedlem og tidl. folketingsmedlem for LA.
Det er godt, når danske pensionsselskaber og andre danske virksomheder vil investere i Danmark og dansk velfærd. Og samarbejdet mellem offentlige og private aktører er et væsentligt udgangspunkt for kvaliteten af velfærd i fremtidens Danmark, særligt med de store udfordringer vi står overfor. Men det frie valg og hensynet til borgerne bør altid stå øverst på dagsordenen. Borgernes ret til selv at bestemme, hvor de vil bo, og hvem der skal komme i deres hjem, bør være en cementeret rettighed for alle voksne, myndige personer. Selvbestemmelse og frit valg bør i øvrigt gælde på hele velfærdsområdet. Dels bør det være en menneskeret, og dels er det med til at sikre kvalitet.
Det skal være borgerne, der afgør om plejedriften er velfungerende – ikke kommunaldirektøren sådan som Herlevmodellen lægger op til. Modellen som p.t. er ulovlig, kan underminere enhver mulighed for fremtidig frit valg og selvbestemmelse, hvis den bliver lovliggjort. Den risikerer at fjerne incitamenter og muligheder for privat drift af friplejehjem og i videre udstrækning privat drift af andre områder inden for velfærd, hvis modellen breder sig.
I modellen inviteres en privat virksomhed, her Pension Danmark, til at købe en grund og bygge et plejehjem, som sikres udlejning via en anvisningsaftale med kommunen. Det reducerer risikoen for Pension Danmark til noget nær nul, da kommunen også har forpligtet sig til at betale for ledige boliger. Den regning sender man videre til skatteborgerne.
Væk er borgernes mulighed for at vælge et alternativ i egen kommune. Væk er fair og lige konkurrence og dermed muligheden for, at ethvert friplejehjem med sund fornuft har lyst eller mulighed for at etablere sig i kommunen. Væk er konkurrence private imellem og mellem private og offentlige aktører. Væk er muligheden for at konkurrere på kvalitet.
Vil styrke det kommunale monopol
Det kan give rigtig god mening at lade et privat firma stå for finansiering af et byggeri, men ikke når formålet udelukkende er at undgå problemer med anlægsloftet (et loft over de kommunale investeringer fastsat i budgetloven), og samtidig holde fast i den venstreorienterede ideologi om central drift for at styrke en offentlig monopollignende tilstand, hvor borgerne er tvunget til at flytte ud af kommunen, hvis de ønsker at vælge noget andet. Så ser det skidt ud for kvaliteten i fremtidens velfærd.
Som kommunaldirektøren i Herlev Jesper Zwisler har udtrykt til OPS-Indsigt: ”Det er et velfærdspolitisk kinderæg…… dernæst beholder vi plejedriften inden for vores egen velfungerende organisation……”
Normalt indeholder ”kinderæg” sjove overraskelser. Men dette ”kinderæg” er noget uhyggeligt. Et erklæret mål om at beholde ”plejedriften inden for vores egen velfungerende organisation”, må tolkes som et erklæret mål om at holde private virksomheder ude. Hvor er borgernes mulighed for frit valg? Og hvordan sikres fremtidens kvalitet?
Eller som De Konservatives politiske- og ældreordfører Mette Abilgaard udtrykker det i en artikel i OPS-Indsigt ” I stedet minder det mest om en trojansk hest, hvor man får det til, at ligne noget ufarligt og kendt, men i virkeligheden indeholder det en potentiel risiko for, at de private plejeleverandører over tid helt legitimt kan skubbes ud af markedet,”.
Borgerne skal ikke være ludobrikker
Styrket samarbejde mellem offentlige og private giver rigtig god mening. Og bedre muligheder for at private virksomheder, f.eks. pensionsfirmaer, kan investere i Danmark og dansk velfærd, er mere end velkomne og vigtigt for fremtidens velfærd. Men det skal være helhjertede løsninger, og hensynet til borgerne bør stå øverst på dagsordenen. Borgerne skal ikke være ludobrikker, som man flytter rundt med efter forgodtbefindende. Kommunen er til for borgerne skyld og ikke omvendt.
Vi skal ikke have modeller, som underminerer andre private aktører og borgernes frie valg. Og der er mange virksomheder, som gerne vil indgå samarbejde om friplejeboliger. Det skal man naturligvis gøre brug af.
Vi får i 2030 brug for mellem 26.000 og 16.500 nye plejeboliger afhængigt af om, man støtter sig til beregninger fra Dansk Byggeri eller KL. Tallene svinger, fordi de afhænger af, hvordan plejeboliger defineres, og om sund aldring indregnes. Uanset hvad, er det en udfordring, som kalder på godt samarbejde. Men Herlevmodellen, som den fremstår nu, bør under ingen omstændigheder lovliggøres.
