Politikere, embedsmænd og leverandører står med en hel stribe af udfordringer, som vil materialisere sig i fantomtempo frem mod 2030. Her vil vi stå med 160.000 flere ældre over 80 år og ca. 50.000 flere børn mellem 0 – 5 år.
Alle disse ekstra mennesker skal også drage nytte af Danmarks velfærd, men der er 60.000 færre par hænder, som forventes at gå på pension. Og som om det ikke skulle være nok, så ser det ikke ud til at finansministeren, hverken nu eller i fremtiden vil kaste om sig med ekstra penge til de mange udfordringer.
Vi skal nemlig bruge pengene klogere.
“Så i stedet for at bruge lige så mange penge, som man tidligere har brugt på konsulentrapporter om det ene andet og tredje, skal vi bruge pengene klogere nemlig ude hos vores børn, og ude hos vores ældre og på det sociale område,” sagde finansminister Nicolai Wammen under et pressemøde, hvor han præsenterede den halvårlige økonomiske redegørelse.
Design af fremtidens velfærd
Kombinationen af manglende hænder, øget efterspørgsel på velfærd på alle velfærdsområder og en stram økonomi giver en hel stribe af afledte udfordringer som politikere, embedsmænd og leverandører skal håndtere inden for en ekstrem kort tidshorisont. Alene i plejesektoren kommer vi til at mangle omkring 200 nye plejehjem, forudsat vi har samme visitationsniveau og forestiller os fremtidens plejehjem i samme størrelse som i dag. Men det er jo ikke sikkert det skal være sådan, for hvor er hænderne og er byggeriet af friplejehjem den eneste løsning, når vi taler plejehjem?Spørgsmålene tårner sig op.Det handler altså i høj grad om, hvordan vi agter at designe fremtidens velfærd, så ressourcerne bruges bedst muligt og ikke nødvendigvis på den måde vi plejer, hvad enten det handler om børn, ældre og mennesker på det specialiserede socialområde.Manglende konkurrenceudsættelse huser et uudnyttet potentialeDet er her samarbejdet mellem sektorerne bliver helt centralt, men hvis man eksempelvis betragter konkurrenceudsættelsen som en væsentlig krumtap i det offentlige-private samarbejde, så står den nærmest i stille.Ser man på den såkaldte IKU-indikator, der ikke omfatter bygge og anlægsarbejder, så udgjorde andelen af konkurrenceudsatte tjenesteydelser 25,1 pct. ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det betyder, at kun ca. en fjerdedel af de tjenesteydelser, som vurderes at kunne løses af enten en private leverandør eller det offentlige selv, har været konkurrenceudsat.Med andre ord den ekstra kapacitet, der ligger ikke-konkurrenceudsatte offentlige opgaver, gemmer på et uudnyttet potentiale og gevinster, som kunne frigøres ved mere konkurrenceudsættelse til gavn for vores velfærd.
Clash mellem bundlinjer og ideologi
Værdien af de kommunale indkøbsfunktioner blev under corona-pandemien bøjet i neon for alle. Det var dem der under et ekstremt pres håndterede en platform for bl.a. værnemidler til velfærdens frontpersonale, så det kunne anvendes i yderste led på plejehjem, bo- og i dagtilbud.
Men taler man med indkøberne nu i det mere rolige kølvand på corona, så oplever mange et sammenstød mellem diverse politiske balkonerklæringer om bæredygtige indkøb og så de faktiske forhold på landjorden.
De politiske og økonomiskadministrative bundlinjer clasher ofte, hvilket giver udfordringer, når der skal købes ind. Små indkøbsbeslutninger kan ende med at blive et politisk ”must win battle” og ramme den administrative ledelses realøkonomiske muligheder.
I et case eksempel fra en hjemmepleje (der er OPS-Indsigt bekendt) som skulle have udskiftet enkelte biler stikker det helt af, En grøn ildsjæl i kommunen fortørnes over, at administrationen vælger dieseldrevne biler frem for eldrevne med udgangspunkt i det økonomisk mulige.
Det rejser en storm af spørgsmål om prioritering fra politisk hold.
Skal transporten være grøn på bekostning af mindre rengøring til borgerne, for hvor skal pengene komme fra? – Særligt hvis man vil omlægge kommunens bilpark på 75 biler fra sort til grøn transport.
Sætter vi det samtidig i perspektiv af, at vi i Danmark hvert år indkøber for over 380 milliarder kroner om året, bliver det helt centralt, at vi også får set på hvordan vi forvalter indkøb og samarbejde mellem de store sektorer; staten, kommunerne, regionerne, civilsamfundet og de ikke-offentlige leverandører. For ingen sektor kan klare alle udfordringerne alene.
Betydningen af OPS når vi skaber fremtidens velfærd
På Folkemødet sætter OPS-Indsigt sammen med en række skarpe debattører dagsordenen for fremtidens velfærd i perspektiv af offentligt-privat samarbejde. Det sker igennem tre events i Skipperhuset i Allinge.
De tre events har følgende omdrejningspunkter:
1. Service, mennesker, hænder og processer – torsdag den 16. juni.
Her har vi samlet repræsentanter for fagforbund, leverandører, kommuner og erhvervsorganisationer til en debat, hvor vi vil forsøge at knække koden for, hvordan vi sammen på tværs af sektorer stadig opretholder en god velfærd.2. Konkurrenceudsættelse – torsdag den 16. juni
Her har vi samlet repræsentanter fra både de kommuner som konkurrenceudsætter meget, men nok så interessant også på dem der begynder at rykke, for der nemlig en bevægelse på vej i retning af at flere kommunale opgaver bliver udbudt. – Og hvad er det lige de gør3. Offentlige indkøb – Clash mellem bundlinjer og ideologi – fredag den 17. juniHer har vi samlet repræsentanter for kommuner, stat og erhvervsorganisationer, hvor vi se på de dilemmaer indkøberne har, når der skal købes ind – for skal det ske efter ideologi eller bundlinje.Du kan læse om hele programmet og få en PDF-udgave her.
