De to erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv peger tommelfingeren nedad efter at have læst regeringens endelige ændringsforslag til udbudsloven. I Dansk Industri er man meget skuffede og i Dansk Erhverv ser man ligefrem en hel paryk af problemer i udbudssuppen.
Ambitionsniveauet har ikke været højt nok for regeringen, lyder det.
De to organisationer har tidligere kaldt ændringsforslaget, da det fortsat lå i udkast, for fyldt med yderligere bureaukratisering, politiske særinteresse og skuffende.
Det sidste fordi ni organisationer fra udbudsdanmark helt exceptionelt havde sat sig ned på tværs af ordregivere og tilbudsgivere og udarbejdet syv fælles ændringsforslag til udbudsloven, som hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv kunne se afspejlet i rimeligt omfang. Det kan man fortsat ikke, fremgår det af de to organisationers presseopslag.
”Dermed går regeringen glip af betydelige forbedringer af det offentlig-private samarbejde, der kunne have været til fordel for hele Danmark og skabt et bedre udgangspunkt for fremtidens velfærdssamfund samt styrket dansk konkurrenceevne,” lyder det fra Dansk Erhverv.
Men hvad mener de to organisationer mere konkret?
Godt med et ”køb grønt eller forklar”-princip
Nu har regeringen så fremsat det endelige ændringsforslag til Udbudsloven efter en meget langstrakt evaluering, der går helt tilbage til 2018. Overordnet set mener Dansk Erhverv, at ambitionsniveauet ikke har været højt nok for regeringen.
Blandt de gode takter er ifølge Dansk Erhverv et ”køb grønt eller forklar-princip” og mulighed for at ændre i udbudsmaterialet.
”Bestemmelsen respekterer udbudsloven som en proceslov,” skriver organisationen i et presseopslag. Bestemmelsen vil betyde, at erhvervsministeren fremover kan fastsætte nærmere regler for, hvilke konkrete miljø- eller klimahensyn, ordregiverne skal oplyse. Det vil sige disse regler kan omfatte en præcisering af hvilke krav, ordregiveren kan stille eller forklare, hvorfor de ikke stilles, samt hvilke udbud, der er omfattet af det pågældende ”køb grønt eller forklar”-princip.
Der er grundlæggende tale om et pres på de offentlige udbydere for at bidrage til den grønne omstilling ved i højere grad at overveje udbudsreglernes muligheder for at inddrage andre hensyn end de rent økonomiske.
På den kritiske side efterlyser Dansk Erhverv øget gennemsigtighed på en række områder. Det gælder særligt i forhold til annullationen af udbud og ved udbud af såkaldte rammeaftaler. ”Til trods for at alt for mange udbud fortsat annulleres, har regeringen ikke valgt at skabe klarere rammer for selve processen omkring annullation af udbud,” skriver organisationen.
Få forbedringer og mere bureaukrati
Hos Dansk Industri har man nogenlunde samme syn på lovforslaget som hos Dansk Erhverv. Man er generelt set meget skuffet, selvom der er enkelte positive forslag, skriver organisationen i et presseopslag.
Branchedirektør Jakob Scharff har tidligere til OPS-indsigt sagt:
”Lovforslaget indeholder få positive tiltag, men er mest af alt en yderligere bureaukratisering af udbudspraksis i Danmark.”
Dansk Industri er særligt bekymret for en række af forslagene, som gør det mere vanskeligt for virksomheder at drive forretning med det offentlige. Det gælder bl.a. ukonkrete forslag om oplæringskrav, afskaffelsen af tilbudslovens § 7, en ny elektronisk udbudsplatform, samt udelukkelse af virksomheder pba. tvivl om deres integritet.
Dansk Industri er dog positivt indstillet over for de forslag, der kan åbne op for en styrket brug af de fleksible udbudsformer og give øget klarhed om muligheder for at foretage ændringer i udbudsmaterialet og igangværende kontrakter.
Det er forslag som Dansk Industri har været med til, at bærer frem med de otte andre organisationer i ”udbudsdanmark”, og som DI ser har potentiale for at sænke transaktionsomkostninger og reducere antallet af annullerede udbud, hvilket ifølge Jakob Scharff er et positivt tiltag.
Savner et lovforberedende udvalg
Dansk Industri peger desuden på, at processen omkring ændringen af udbudsloven har været utilfredsstillende, eftersom der ikke er blevet nedsat et lovforberedende udvalg, som kunne drøfte konkrete ændringsforslag i fællesskab.
Organisationen peger dermed på, at ændringsforslaget kunne have set anderledes ud, hvis regeringen havde prioriteret en anelse mere tid i slutfasen.
Her er det værd at bemærke, at evalueringen af udbudsloven i runde termer har taget næsten fire år, men der kun er afsat en måned fra førstebehandling til tredjebehandling.
Kort om lovforslaget som det er fremlagt
Lovforslaget er udarbejdet for at styrkede muligheder for udelukkelse af virksomheder, der ikke overholder reglerne, og indfører en ny udelukkelsesgrund, som bl.a. vil gælde for virksomheder etableret i skattelylande.
Endvidere forlænges udelukkelsesperioderne i udbudsloven til henholdsvis 3 og 5 år for frivillige og obligatoriske udelukkelsesgrunde, fremgår det ved præsentationen af lovforslaget den 12. maj.
Lovforslaget indfører derudover krav om anvendelse af personer under oplæring ved gennemførelsen af relevante offentlige kontrakter. Det er blandt andet dette, at de to erhvervsorganisationer er kraftigt kritiske over for.
Herudover giver lovforslaget som sagt hjemmel til Erhvervsministeren så denne kan fastsættes nærmere regler om et ”køb-grønt-eller-forklar princip”.
Endvidere foretages med lovforslaget en række mere tekniske justeringer med bl.a. det formål at mindske transaktionsomkostninger, ligesom der indføres hjemmel til at etablere et fælles udbudssystem.
Lovforslaget blev fremsat den 10. maj og til førstebehandling på tirsdag. Går alt efter planen skal forslaget til tredjebehandling den 9. juni, så der er et meget kort vindue for organisationerne til at påvirke beslutningstagerne.
