Onsdag den 27. april var den store sal fyldt i den gamle børsbygning med engagerede aktører fra det offentlige-private Danmark for at tage temperaturen på grønne offentlige indkøb og dermed også det offentlige-private samarbejde.
I Danmark køber det offentlige ind for omkring 380 milliarder kroner, ”eller hvad der svarer til 17 Storebæltsbroer,” sagde Administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, da han på vegne af de seks arrangører bød velkommen til årets OPS-topmøde.
Bag konferencen offentlig-privat topmøde 2022 stod nemlig foruden Dansk Erhverv en lang række af de mest centrale aktører, når det handler om indkøb herunder, foreningen af offentlige indkøbere (IKA), KL, Danske Regioner, Miljømærkning Danmark og Forum for Bæredygtige Indkøb.Bare bedre for business
Det var en formiddag fuld af inspirerende oplæg, dialog og vidensdeling stramt styret af journalist Clement Kjærsgaard. Særligt legen med tre engelske begreber rammede ved begyndelsen af dagen det hele ind. Det skete, da Claus Stig Pedersen, Head of Global Sustainabilit fra NovoZymes gik på scenen og kædede forretning og bæredygtighed sammen.
Ordene better, business og world blev elegant lagt ind i en forståelsesramme af, hvorfor vi skal arbejde med bæredygtige indkøb, hvad enten de blev koblet sammen som Bette business – Better world eller Better world – Better business.
”Bæredygtighed er bare bedre for business”, sagde Claus Stig Pedersen, flere gange medens han præsenterede den rejse Novo Zymes havde været på. Han illustrerede, hvordan virksomheden både som sælger, men også som indkøber af leverandørydelser til produktionen siden 2000 havde lagt og eksekveret strategier for håndteringen af omdømme, sikring og support af forretningen, samt udviklingen af nye bæredygtige forretningsområder.
Forlæng produkternes levetid
Hos de Danske Regioner kommer 80-90 % af sygehusenes klimaaftryk kommer fra indkøb af varer og tjenesteydelser. Regionerne har en høj klimabelastning og derfor har man analyseret, hvordan sygehusene kan nedbringe det forbrugsrelaterede klimaaftryk.
Rasmus Nielsen, som er specialkonsulent for Bæredygtig omstilling og Grønne Indkøb i Region Hovedstaden, forklarede i sit oplæg, at det grundlæggende handler om en omstilling fra lineær til cirkulær økonomi. Han pegede også på, at regionerne med 100.000 forskellige produkter står med en kompleksitet, hvor man systematisk har behov for at monitorerer den grønne omstilling med en fælles regional klimastyringsmodel.
”Vi har brugt lang tid på at udvikle miljøkriterier for indkøb af emballage, som på sigt måske vil bidrage til en reduktion i klimabelastningen på få procent, men hvis vi helt kan undgå at købe et produkt giver det jo en reduktion på 100 %. Vi kan altså ikke nå vores klimamål uden at reducere forbruget og forlænge produkternes levetid,” sagde han.
Den bæredygtige kop er den, du bruger flere gange
I et efterfølgende oplæg konkretiserede kontorchef i Region Midtjylland, Birgitte Nellemann præcis hvad det handlede om, da hun med et skævt smil konstaterede at konferencens deltagere drak kaffe af engangs- papkrus.
”Den mest bæredygtige kop er den du bruger mere end én gang, fordi vi ved genbrug får mere bæredygtighed for de samme penge,” sagde hun, da hun præsenterede regionens undersøgelse af økonomi og klimabelastning ved ikke kliniske volumenvare som indkøb og brug af drikkekopper.
Men et er at styre og dataindsamle. Regionernes analyse viser nemlig, at sygehusenes indkøbsafdelinger ikke kan nøjes med at lave ’klassiske’ grønne indkøb gennem grønne krav i udbud og inddragelse af leverandørerne. De skal også forsøge at minimere forbruget gennem en ændret forbrugsadfærd.
En markant reduktion af forbruget kræver, at indkøberen driver omstillingsprojekter i samarbejde med brugerne og eventuelt leverandørerne. Dermed får indkøberen en ny rolle som forandringsagent i organisationen, fastslog Rasmus Nielsen.
Genbrug af gamle uniformer
Præcis det med, at være forandrings agent og det at være op imod brugernes forventninger og krav til de produkter der skal indkøbes, gav udbudskonsulent fra Høje-Taastrup Pia Blak levende eksempler på.
Situationen er for det meste den, at når offentlige arbejdspladser skifter leverandør af arbejdstøj, kasserer den tidligere leverandør typisk det brugte arbejdstøj. Det betyder, at der hvert år går mange tons af ofte kun let brugt arbejdstøj til spilde. Her skal have in mente, at den globale tøjindustri står for omkring 8-10 procent af verdens CO2-udledning.
Så hvorfor skal arbejdstøj altid være nyt, når der nu findes så meget tøj på vaskerierne, som burde kunne bruges igen. Det spørgsmål havde udbudskonsulent Pia Blak, Høje-Taastrup Kommune, stillet sig selv.
Derfor kom der et nyt krav ind i et udbud om leje og vask af arbejdstøj til kommunale medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune. Kravet omfattede tøj til 100 ud af i alt cirka 1.000 medarbejdere, som var omfattet af udbuddet.
Indkøberen som forandringsagent
”Hvor let tror I lige det var at sælge ideen til medarbejderne, når jeg fortalte dem, at de ikke skulle have ens tøj på, men måske i stedet kunne få en stribet men ren T-shirt at gå i?” sagde Pia Blak.
Udbuddet blev vundet af DFD (De Forenede Dampvaskerier) giver kommunen både miljømæssige og økonomiske besparelser. Der bruges nemlig et sted mellem 8.000 og 12.000 liter vand til at producere et par nye bukser og ca. 2.500 liter vand til en T-shirt, fortalte Pia Blak.
”Vi har regnet os frem til, at når 100 medarbejdere får genbrugstøj i stedet for nyt tøj, så svarer det til, at vi bidrager til en vandbesparelse i tekstilproduktionen på omkring 10 millioner liter, eller hvad der svarer til at fylde Høje-Taastrups svømmehal op fire gange,” sagde Pia Blak.
Hun pegede på, at konkrete og let forståelige gevinster ved, at overgår til et mere bæredygtigt tøjforbrug var en løftestand, når man skulle sælge forandringen til medarbejderne.
For helt let havde det tydeligvis ikke været.
Medarbejderne skulle jo samtidig være indstillet på, at arbejdstøjet ikke længere var personmærket og med logoer på, for så kan det tøjet ikke genbruges andre steder. Men som Pia Blak konstaterede, ”alle medarbejdere har jo alligevel et skilt, som de sætter på tøjet.”
Samtidig har man i kommunens organisation skulle vænne sig til, at ikke alle går helt ens klædt.
