Blandt en række nye principmeddelelser, som Ankestyrelsen netop har udsendt, findes særligt to interessante afgørelser, som kan have betydning for ikke offentlige tilbud på socialområdet.
Den ene handler om, at lederen af et kvindekrisecenter eller et herberg efter henholdsvis servicelovens § 109 eller § 110 kan bortvise en borger fra boformen.
Den anden fastslår, at Tv-overvågning på de tilbud, som socialtilsynene fører tilsyn med, ikke er reguleret af serviceloven eller af voksenansvarsloven. Det betyder, at socialtilsynene ikke har kompetence til at påse, at tv-overvågning sker i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven eller tv-overvågningsloven.
Socialtilsynene kan med andre ord ikke udstede påbud i denne sammenhæng, hvilket de har gjort i en række tilfælde. Det skriver NB-Social.
Der kan ikke klages over en bortvisning
I serviceloven er det særskilt reguleret, at lederen af et kvindekrisecenter kan træffe afgørelse om ind- og udskrivning af et § 109 eller §110 tilbud ud fra en vurdering af, om borgeren er i målgruppen for at opholde sig på boformen. Sådanne afgørelser kan efter serviceloven påklages til Ankestyrelsen.
Det er i denne sammenhæng afgørende, om der er tale om en udskrivning eller bortvisning.
I en af de konkrete sager, som ligger til grund for principmeddelelsen, havde et herberg bortvist en borger på grund af vold. Herberget fastholdt bortvisningen, efter at borger klagede og sendte sagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen afviste at behandle sagen, da styrelsen ikke havde kompetence til at tage stilling til afgørelsen om bortvisning.
Serviceloven indeholder ganske vist ikke regler for, hvorvidt ledelsen kan eller skal fastsætte regler for borgernes adfærd på eksempelvis et herberg. Det er imidlertid fast antaget, skriver Ankestyrelsen, at lederen kan fastsætte generelle regler, som er nødvendige for, at institutionen kan fungere ud fra formålet i form af eksempelvis ordensregler.
Det er ligeledes fast antaget, at hvis ordensreglerne ikke overholdes, kan der efter omstændighederne – og altså uden særskilt lovhjemmel – ske bortvisning. For sådanne afgørelser er der ikke etableret klageadgang.
Det er derfor med principmeddelelsen fastslået, at træffer ledelsen af et kvindekrisecenter eller et herberg afgørelse om bortvisning, kan denne afgørelse ikke påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan således alene tage stilling til lederens afgørelse om at udskrive en borger begrundet i, at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for ophold på boformen.
Mindre kompetence til Socialtilsynene
Ankestyrelsen fastslår i sin principmeddelelse, at tv-overvågning på de tilbud, som socialtilsynene fører tilsyn med, er ikke reguleret af serviceloven eller af voksenansvarsloven, bortset fra den pligtmæssige tv-overvågning efter voksenansvarsloven.
Socialtilsynene har derfor ikke kompetence til at påse, at tv-overvågning sker i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven eller tv-overvågningsloven. Tilsyn med overholdelse af disse regler hører under Datatilsynet henholdsvis politiet, hvorfor det er disse myndigheder og ikke Socialtilsynene, der kan give eventuelle påbud.
Det hænger som sagt sammen med, at tv-overvågningen er reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, fremgår det af principmeddelelsen.
Gamle sager skal muligvis genoptages
Principmeddelelsen er truffet efter en række sager. I en konkret sag havde et socialtilsyn givet påbud til en døgninstitution for børn og unge om, at det skulle sikres, at der ikke skete tv-overvågning af børn og unge i de åbne afdelinger mv., hvor de unge opholdt sig.
Socialtilsynet havde i sin afgørelse anført, at kontinuerlig tv-overvågning udgør en magtanvendelse, der kræver særskilt hjemmel. Ankestyrelsen vurderede, at socialtilsynet ikke kunne udstede påbuddet.
Denne principmeddelelse er også interessant, da der er tale om en ændring af Ankestyrelsens praksis i forhold til den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i en tidligere principmeddelelse (12-18.)
Som konsekvens af praksisændringen skal socialtilsynene og Ankestyrelsen nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, som er afgjort i overensstemmelse med den tidligere praksis.
Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.
Socialtilsyn vil overveje at kontakte Data-tilsynet
NB-Social har kontaktet flere Socialtilsyn mhp på en kommentar. I Socialtilsyn Hovedstaden som har truffet én af de afgørelser om påbud i relation til tv-overvågning, der er blevet indbragt for Ankestyrelsen, skriver tilsynet i en mail til NB-Social:
”Ankestyrelsens afgørelse får den betydning, at vi nu identificerer de tilbud, hvor vi har påtalt deres tv-overvågning – dog uden at det har resulteret i et påbud fra os, fordi tilbuddet blot har ændret praksis. Der er derfor ikke sager, der skal genoptages.”
Socialtilsyn Hovedstaden vil i den sammenhæng skrive til de pågældende tilbud i overensstemmelse med henstilling fra Ankestyrelsen.
Men hvad betyder det så, når Socialtilsynet i fremtiden kommer på tilsyn og bemærker en overvågningspraksis, man tidligere ville have givet et påbud?
”Vi vil selvfølgelig konkret overveje, om en given overvågningspraksis på et tilbud skal resultere i en henvendelse til Data-tilsynet, som er den kompetente myndighed i relation til overvågningen,” skriver Socialtilsyn Hovedstaden til NB-Social.
Om Ankestyrelsens principmeddelelse
Ankestyrelsen udsender og offentliggør med jævne mellemrum visse afgørelser i anonymiseret form som principmeddelelser. En principiel afgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med flere skal anvende ved afgørelser i tilsvarende sager.
Ankestyrelsens principielle afgørelser er altså en rettesnor for senere afgørelser i kommuner og øvrige relevante instanser.
Det er Ankestyrelsen, som vurderer, om en afgørelse er så principiel eller generel, at den skal blive til en principmeddelelse. Det sker for eksempel, hvis sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt en lovregel er rigtigt anvendt. Det kan også være, hvis styrelsen vurderer, at en afgørelse får betydning for praksis på området.
Du kan finde de seneste principmeddelelser her.
