Hvis økonomi og klimahensyn skal sidestilles ved kommunale indkøb, skal Leverandører ved tilbud på større kontrakter vedlægge ikke bare prisen, men også CO2-aftrykket af deres produkter, som skal veje lige så tungt som prisen.
Det mener i alt fald den konservative kommunalpolitiker Anders Storgaard, der sammen med et par andre kommunalpolitikere har foreslået, at Frederiksberg Kommune indfører en såkaldt ”skyggepris på CO2 aftryk. Det fremgår af dagsordenen til næste kommunalbestyrelsesmøde.
Forslaget er interessant, fordi den offentlige sektor i Danmark indkøber vare og tjenesteydelser for cirka 380 milliarder kroner om året, heraf indkøber kommunerne for godt 100 milliarder kroner. Tænketanken CONCITO vurderer samtidig, at de kommunale indkøb har et klimaaftryk på omkring 6 millioner tons CO2 per år, eller 20 millioner to for alt offentligt indkøb.
”Målet er at få alle der gerne vil sælge til Frederiksberg Kommune til at konkurrere lige så hårdt for at sænke deres C02-udslip, som de gør for at sænke prisen. Det er den billigste vej til et grønnere samfund. Det grønne valg skal være det billige valg.” siger Anders Storgaard.
Forureneren betaler-princippet
Anders Storgaard mener, at Frederiksberg Kommune skal benytte sig af forureneren betaler-princippet ved kommunens indkøb.
”Når regeringen ikke vil lave en ambitiøs nok ensartet CO2-afgift på 1500.kr/ton CO2, så må kommunerne selv føre an, når vi køber ind. Hvert år køber Frederiksberg kommune ind for 1,7 milliarder kroner og vores mål er, at det ikke bare skal de billigste, men de grønneste produkter vi køber.” siger Anders Storgaard.
I først omgang foreslås det, at anlæg friholdes for skyggeprisen på CO2, indtil man efter en toårig periode har resultater fra mellemliggende udbud. Den interne pris bør dog appliceres på energi- og forsyning, som står for en markant del af kommunens CO2-udslip.
Under kommunalvalget støttede et flertal ideen
Klimabevægelsen i Danmark roser Det Konservative Folkeparti for at tage teten på at indfri løfterne fra kommunalvalget, hvor alle borgmesterkandidaterne gav tilsagn til at ville indføre en sådan politik.
”Det er et vigtigt skridt imod et bæredygtigt samfund, at der bliver sat en pris på CO2-forurening, og det vil betyde meget for kommunens CO2-udledning. Under kommunalvalget blev det klart, at en intern pris på CO2-forurening er noget, som et flertal i byrådet støtter, og derfor håber vi på, at forslaget bliver godt modtaget af de øvrige partier.” siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark i en pressekommentar.
På hjemmesiden detsidstevalg.dk kunne borgerne under kommunalvalgkampen spørge deres lokale kandidater, om de vil arbejde for reel handling på klima- og naturområdet, så vælgerne kan se, hvem der rent faktisk har tænkt sig at skride til handling og vise grønt, lokalt lederskab.
Når kandidaterne blev spurgt, havde de mulighed for at svare ja eller nej til at forpligte sig på at arbejde for fire tiltag i den kommende valgperiode, der fremmer den grønne dagsorden. Heriblandt den interne pris på CO2-forurening. Flere end 1.850 ud af landets næsten 9.000 kandidater, svarende til mere end 20 pct., svarede ja, og færre end tre procent af de adspurgte, som har svaret, har svaret nej, fremgår det af en pressemeddelelse.
I Frederiksberg kommune svarede alle borgmesterkandidater ja til spørgsmålene.
Andre kommuner rumstere også med en C02 afgift
Ideen er ikke ny. I City of Portland i USA har man siden 2020 eksperimenteret med en såkaldt ”carbon shadow price” på hvad der svarer til 780 kroner, som indgår i deres anlæg, renoveringer, indkøb af køretøjer og affaldshåndtering.
De Konservative på Frederiksberg er da heller ikke de første, der ønsker en kommunal C02 afgift ved indkøb. Under kommunalvalget i november 2021 foreslog Enhedslisten og Alternativet i København, at man gik foran på kommunalt plan med en intern CO2-afgift i Københavns Kommune. Det er dog umiddelbart ikke blevet til noget.
I Aarhus Kommune er man kommet et skridt videre med den interne afgift, hvor man i år har påbegyndt arbejdet med en intern afgift på fødevarer, fossile drivmidler og flyrejser. I Aarhus-modellen betales den interne afgift ved indkøbet, som så bruges på CO2-reducerende indsatser. Det vurderes, at det vil indbringe en afgift på 4,65 mio. kroner. CO2-beregningen laves ifølge en pressemeddelelse af kommunen selv baseret på standardiserede mål for, hvad udledningen på f.eks. oksekød er.
Foretrækker en skyggepris ved udbud
Ifølge klimabevægelsen er Aarhus-modellen problematisk, fordi den både lægger en stor administrativ byrde på forvaltningen for at lave beregninger helt ned i småindkøb, men også fordi de områder den vedrører såsom fødevarer og kantinedrift står for en meget beskeden del af udslippet i kommunen. Det risikerer også at blive en stor bureaukratisk udfordring for de enkelte institutioner.
Modellen med én fælles pris, som kun vedrører de store udbud og indkøb, er dermed at foretrække, mener Anders Storgaard både fordi den har en langt større effekt, men også fordi den ikke kun skubber til kommunen, men også til det private erhvervsliv. ”Endelig er den også mindre bureaukratisk tung,” står der i indstillingen til kommunalbestyrelsen.
