Skip to main content

Corona har i den grad ramt luftfartsindustrien og vanskeliggjort indtjeningsmulighederne de seneste to år. Det mærker man også i Aahus Airport A/S, hvor 80 procent af aktierne er ejet af tre kommuner, men nu lægger Aarhus Kommune, som sidder på de 70 pct. af aktierne op til, at man investerer et trecifret millionbeløb i lufthavnen. Det fremgår af en pressemeddelelse.At investeringen kan være påkrævet viser de seneste års regnskaber, hvor der ved seneste regnskab for 2020 har været negativ vækst med et årsresultat på minus 50 millioner kroner, men der er også behov for stabilitet på direktionsgangen, da selskabet efter kun et år med en ny direktør, lige har skiftet ud i direktionen og det er ikke første gang inden for de seneste år, fremgår det af Lasso. Aarhus Kommune vil selv står for de 180, millioner kroner under forudsætning af, at de øvrige ejerkommuner, dvs. Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune finansierer hver 9,98 mio. kr. og at der tages initiativ til at finde private investorer, der forventes at bidrage med minimum 90 mio.kr.”Det østjyske erhvervsliv har gentagne gange understreget, at en velfungerende lufthavn er helt essentiel for at sikre områdets konkurrencedygtighed. På den baggrund er det afgørende, at vi fortsat investerer i en nødvendig udvikling af Aarhus Airport,” siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Lokal erhvervsmand sidder på 20 procent

Den lokale erhvervsmand, Jens Stausholm har i 2019 købt 20 pct af lufthavnen for 30 millioner kroner ifølge nichemediet CHECK-IN. Det betyder at der allerede er et økonomisk partnerskab mellem de tre kommuner og privat investeringsvillighed.

Jens Stausholm har senere til Finans, fortalt at de tre nuværende ejerkommuner Aarhus, Norddjurs og Syddjurs ville være ude af Aarhus Lufthavn om 5 – 10 år.

”Vi har en option på at købe resten af lufthavnen. Det er vores eneste formål med at sidde her. I strategiplanen har vi inden for 5 til 10 år købt lufthavnen på markedsvilkår og overtaget den 100 pct., sagde han den gang.

Han pegede dengang på, at lufthavnen havde bevist, det kræver en lidt mere kommerciel og skarp tæft, end en kommune kan komme med at drive en lufthavn, selv han aldrig havde mødt så professionelle mennesker som i embedsværket i Aarhus Kommune. Spørgsmålet er om han vil træde til og igen sende penge ind i Aarhus lufthavn?

OPS-Indsigt har forsøgt at kontakte Jens Stausholm, men desværre ikke fået respons før redaktionens slutning.

Kommunerne er klar med millionerI Norddjurs Kommune, der er medejer af lufthavn, forklarer borgmester Kasper Bjerregaard (V) til TV2Øst, at Norddjurs allerede i budgettet for 2022 i to-tre linjer tog højde for, at lufthavnen kunne have brug for et vitamintilskud oven på coronatiden, 

”Vi har været klar over det på grund af den ekstraordinære situation, lufthavnen har været i. Det er min klare fornemmelse, at der er bred opbakning hos os. Alle kommunalbestyrelsespartier stod bag budgettet,” siger Kasper Bjerregaard.

Hos Syddjurs Kommune, der foruden at være medejer, også huser lufthavnen, er de klar med 10 millioner kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse efter at kommunens økonomiudvalg har behandlet sagen.

”Aarhus Airport A/S er en væsentlig del af trafikinfrastrukturen i Østjylland og afgørende også for udvikling af vores lokale erhvervsliv og turismen her i kommunen og i hele regionen. Som en af ejerkommunerne og med lufthavnen beliggende her i Syddjurs Kommune har vi en naturlig interesse i at bakke op om den videre udvikling,” siger borgmester i Syddjurs, Michael Stegger Jensen (S).

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply