Leverandører sukker over afvisningerne
”Det skal ikke alene være leverandørerne, der bærer udgiften til øgede omkostninger, omkostninger forårsaget af krigen i Ukraine,” kan man læse i et opslag på et af de sociale medier, og det er ikke det eneste opslag i den kategori.
Bekymringen i leverandørleddet fylder. Det er tydeligt. Her sukker man ved tanken om, at virksomhederne ligesom under corona skal gå rundt med hatten i hånden og presse særligt kommunerne.
”Flere kommuner og offentlige virksomheder afviser at genforhandle aftaler med deres private leverandører, trods det forhold at krigen i Ukraine har ændret aftalens forudsætninger,” står der i et opslag på LinkedIn fra Morten Jung, markedschef hos Dansk Erhverv:
I opslaget henviser Morten Jung blandt andet til faktaarket til “Midlertidig fravigelse fra budgetlovens underskudsgrænse pga. exceptionelle omstændigheder.”
I det dokument anerkender Finansministeriet krigens konsekvenser og vurderer “… at den aktuelle situation afledt af den russiske invasion af Ukraine med heraf følgende … meget store stigninger i energipriserne mv. udgør en usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol”
Derfor justerer staten på budgetloven og tager et ansvar. Tilsvarende har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en vejledning, som vi tidligere har gennemgået her på OPS-Indsigt, sagen skulle altså være ganske klar.
I vejledningen gennemgår styrelsen en juridisk vurdering af, hvilke forhold og omstændigheder, der kan danne grundlag for ændringer, og hvordan ordregivere og leverandører skal håndtere uforudsete situationer som følge af krigen.
Udbud af administrative opgaver kan spare kommunerne millioner
”Lad os få tøet samarbejdet med private virksomheder op på landets rådhuse,” lyder det blandt andet fra branchedirektør Jakob Scharff fra Dansk Industri i et LinkedIn-opslag.
Han peger på, at en ny analyse fra organisationen viser, at udbuddet af administrative opgaver har stået næsten helt stille i 10 år. I analysen vurderer DI, at kommunerne kan hente gevinster hjem for 550 mio. kr. ved at styrke samarbejdet med private leverandører på området.
”Alt fra digitalisering af sagsbehandling, kunstig intelligens til rengøring og drift af kantiner kan bringes i spil. Og ja, der er endda forskningsmæssigt belæg for at sige, at brugen af private giver lavere omkostninger,” skriver han.På den led peger han ind i nogle af, de problemstillinger som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens status på den samlede offentlige konkurrence tidligere har vist.
Her konstaterede vi på OPS-Indsigt ved en gennemgang af rapporten, at der trods et styrket samarbejde mellem offentlige og private under coronakrisen, så viste tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en stilstand i konkurrenceudsættelsen, hvor blandt andet SMV’erne tabte terræn i deres andel af offentlige kontrakter.
Medens vi venter på de andre“En national prioritering af det nære sundhedsvæsen har ladet vente på sig. Og ordentlig kvalitet kræver en plan for hvem, der gør hvad.”Sådan siger KL`s formand Martin Damm i et KL-opslag på Twitter. Det sker med slet skjult henvisning til regeringens sundhedsreform og den langsommelighed og mangel på svar som efterspørges, hvorfor han opfordrer til nationale kvalitetsplaner i sundhedsreformen:
OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan man ved at løbe forslag igennem, kan iagttage, at stort set alle initiativerne i en ny sundhedsreform kommer ikke til at virke i det nære sundhedsvæsen lige foreløbig.
Det ligner mere en udskyldelses-reform eller mindre pænt en syltekrukke.
Og netop det med at vente på nogen bliver interessant, fordi tilsyneladende er der også nogen, som venter på KL.Torsdag i forrige uge kom der et debatindlæg fra politisk chefkonsulent, Rene Nord Hansen i KA Pleje, som efterspurgte, hvornår KL rykkede og fik udsendt en ny vejledning til beregning af afregningspriser på ældreområdet.Der er her tale om den meget omtalte vejledning, som KL har lovet Folketinget at barsle med, så man kan undgå, at regeringen bliver pålagt at nedsætte en kontrolenhed. Der skal efterse kommunernes prisberegninger
Da den proces ser ud til at trække ud efterlyste han og KA Pleje handling, fordi vi nu i små 18 år har haft frit-valg på ældreområdet, og KL derfor har haft en pæn rum tid til at få den gamle vejledning implementeret.