Skip to main content

Kun 13 minkavlere har søgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale med henblik at genoptage driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark. Det svarer til omkring en procent af det samlede antal minkavlere, resten har søgt erstatning, fordi de forventer at lukke deres forretning.

Betyder det så, at minkerhvervet har en fremtid?

Det mener Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Han har travlt med at slå fast, at erhvervet ikke er nedlagt, i det der betragtes som en af regeringens største problemsager.

”Når det igen er folkesundhedsmæssigt forsvarligt, vil der være nogle, der starter op. De vil have nogle specialprodukter, som der formentlig stadig vil være efterspørgsel på,” siger Rasmus Prehn.Har taget ja-hatten på

Det betyder, at ministeren altså ikke mener, at det lille antal tilbageværende avlere vil indebære enden på minkbranchen.

”Hvis der er ganske få, der starter op igen, må de jo alt andet lige have en bedre konkurrencesituation,” siger Rasmus Prehn til ritzau.

Han har taget ja-hatten på og forsøger at finde de positive erhvervsmæssige perspektiver i en sag, der indtil nu har aflivet, hvad der var et eksporteventyr og som forventeligt kommer til at koste samfundet 19 milliarder kroner i erstatning. 

Det bliver derfor spændende, at se om han får ret. De 13 avlere skal jo starte godt og grundig forfra, da alle de særlige avlsdyr også er slået ned. Men inden minkavlerne kan starte op, skal der gå mindst endnu et år, for det midlertidige forbud udløber først i 2023 og om det rent faktisk sker, afhænger af en vurdering fra Statens Serum Institut 2. maj.  Her vil vi få at vide om det er folkesundhedsmæssigt forsvarligt, at starte minkerhvervet op.

Det er derfor lidt vel tidligt, at den gode minister ser positivt på branchens fremtid.

Dyreværnsforening: Minkbranche de facto nedlagt

Rasmus Prehns tilkendegivelse lyder næsten som et forsøg på at sætte et lille optimistisk børneplaster på et offer, der har fået skudt det meste af kroppen i stykker og virker lige så barokt som resten af minksagen, der har været fulgt af den ene fejlhandling efter den anden.

Her har hele 74 personer bestående af en lang række ministre og embedsfolk været afhørt af Minkkommissionen i Retten på Frederiksberg.

Men spørger man hos World Animal Protection Danmark, som er en international dyrebeskyttelses organisation, er man ikke i tvivl. Her kalder man det i en pressemeddelelse ”dagens bedste nyhed”.

”Vi kan nu konstatere, at den danske minkbranche de facto har nedlagt sig selv,” siger kampagnechef Esben Sloth, der mener at de 13 minkavlere ikke er en indikation for, at man kan bevare erhvervet.Det samme mener Tage Pedersen, der er formand for Dansk Pelsdyravlerforening og pelsauktionshuset Kopenhagen Fur.”Jeg tror ikke på nogen måde, at der genopstår et erhverv. Det vil tage uendeligt mange år,” siger Tage Pedersen lørdag til ritzau.

Tilliden til politikere og myndigheder på spil

Det kan godt være, at branchens topchef ikke tror, at erhvervet genopstår og på den led er enig med en dyreværnsorganisation, men sagen stikker dybere end 13 minkavleres valg og en berettiget kamp for dyrevelfærd.Sagen har dybe syle af problemstillinger lige ned i danskernes grundlovssikrede rettigheder og vores tillid til at politikere og myndigheder ikke bryder loven. 

Historien har jo vist, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, dengang i november 2020 og her har utallige debattørerne og journalister gang på gang spurgt sig selv og andre om.

Hvordan kunne det ske, at en hel serie af kloge folkevalgte ministre flankeret af erfarne departementschefer og særlige rådgivere tilsyneladende ikke stillede spørgsmålet om, hvorvidt aflivningen af mink var lovlig? 

Og vi taler jo ikke om et hvilket som helst møde den 3. november 2020. Det var regeringens topministre i koordinationsudvalget, herunder Rasmus Prehns forgænger, som sad med en række dokumenter foran sig.

I et af dokumenterne manglede dog en sætning om fremtiden for mink-erhvervet, hvis man aflivede alle mink:

”En total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen.”

Den sætning var i sidste øjeblik blevet taget ud af materialet. Og det undrede afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium Tejs Binderup. Det har han tidligere forklaret til Minkkommissionen.

Pegefingerpolitik, sætning blev fjernet og slettede sms’er 

Men problemstillingerne for regeringen slutter, som vi ved ikke med, at kun en sætning var taget ud af et fysisk dokument. Mens afhøringerne i Minkkommissionen var i gang i efteråret, kørte der jo en sideløbende en sag om slettede sms’er.

Det var efter, at det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen havde sat en automatisk slettefunktion til på deres telefoner.

Det betyder, at flere sms-korrespondancer fra dagene omkring beslutningen om aflivning er væk. 

Om nogen rent faktisk vidste, at det var ulovligt, får vi ikke at vide. I stedet er vi nu havnet i en situation, hvor ansvaret forsøges skubbet rundt og regeringen benytter enhver lejlighed til, at sætte et ubehjælpsomt plaster på et åbent sår, for næsten desperat at nedtone sagen.

Ledere der blander sig har altid ansvaret

Abeskubberiet så vi, da statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen blev afhørt i Minkkommissionen tilbage i november sidste år. Her sagde hun tydeligt, at hun mener, at ansvaret for den manglende lovhjemmel lå hos det daværende Miljø- og Fødevareministerium. Det samme har Mette Frederiksen fastholdt og herved stiller de sig sammen i en fælles pegefingerpolitik.

Anders Eldrup, som er en af Danmarks mest erfarne – nu tidligere – embedsmænd sagde dog for nylig i et interview med Politiken, at Barbara Bertelsen har begået en fejl i minksagen.

”Det er i sidste ende departementschefens opgave at spørge og dermed sikre, at der er hjemmel til at foretage de ting, regeringen ønsker,” sagde Anders Eldrup til avisen.

”Normalt ville ansvaret ligge hos departementschefen i det pågældende ressortministerium, men sagen blev håndteret i Statsministeriet, og derfor blev det mere uklart, hvor ansvaret lå,” sagde han.

Eller måske er det ikke så uklart.

Man kunne jo også have den betragtning, at hvis man som landets øverste ledelse blander sig, må man også tage ansvar og det er her helt tydeligt, at Statsministeriet har blandet sig i denne her sag.

I det perspektiv bliver Rasmus Prehns optimistiske kommentarer om minkbranchens fremtid blot endnu et klodset forsøg på at redde, hvad reddes kan og holde fast i, at minkerhvervet ikke er nedlagt. En slags komisk damage control efter at alle mink er begravet.

Korrektion:Efter udgivelse har vi tilrettet teksten således, at det er tydeligt, at det er kampagnechefchefen for World Animal Protection Danmark, der bliver citeret og ikke Dyrenes Beskyttelse, som er en dansk organisation. World Animal Protection Danmark er en international dyrebeskyttelsesorgnisation.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply