I Holstebro Kommune har Arbejdstilsynet givet et påbud til kommunens familieafdeling. Det viser en aktindsigt i en rapport fra Arbejdstilsynet, som Kommunen.dk har fået.
Sagen ruller lige godt et år efter, at Jyllands-Posten skrev om en række sager om forskellige kommuners besparelser på børne- og socialområdet. I Horsens Kommune var der en sag om borgere, som har fået frataget hjælp uden fagligt grundlag, og i Guldborgsund Kommune fratrådte en centerchef, efter at han havde givet sine ansatte en instruks om generelt at skære i hjælpen til udsatte børn og unge.
Den fratrådte chef fra Guldborgsund var den samme chef som i 2020 udsendte nogle meget markante instrukser i Holstebro Kommune, da han var ansat her.
Her bad den fratrådte chef sagsbehandlerne lukke for “visitation til nye anbringelser og aflastninger” indtil flere gange, ligesom han bad sagsbehandlerne om at gennemgå deres sagsstammer og forsøge at finde 250.000 kr. hver.Tre professorer i socialret og forvaltningsret gennemgik dengang sagen for Jyllands-Posten, og alle vurderer, at chefen havde handlet ulovligt.”Det, der er sket, er åbenbart ulovligt. Måske tangerer det noget strafbart,” sagde John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.
Fagforbund har forsøgt dialog med kommunen
Set i det perspektiv kan man forestille sig, hvilke udfordringer børneteamet i Holstebro kommunes familieafdeling har været belastet af. Resultatet er nu, at man i flere tilfælde har handlet så langsomt, at sagsbehandlingstiderne er blevet overskredet med op til et år.
Det viser den aktindsigt, som Kommunen.dk har fået i Arbejdstilsynets rapport. Det er baggrunden for, at man har givet afdelingens børneteam et påbud på grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø og et højt arbejdspres grundet mange sygemeldinger og ledige stillinger.
De ansatte fortæller til tilsynet, at manglende ageren i sagerne forværrer situationen hos familier, og at de har flere eksempler på sager, der har udviklet sig i en “uhensigtsmæssig retning, fordi der ikke har været tid til den nødvendige sagsbehandling”.
Dagbladet Holstebro-Struer afdækkede sidste forår, hvordan mange af afdelingens ansatte i kølvandet på ‘instrukssagen’ meldte sig syge, og at der var problemer med arbejdsmiljøet på afdelingen. En sag, som Trine Quist der er formand for Dansk Socialrådgiverforening Region Nord, siden har holdt øje med.
”Vi har været særligt opmærksomme på den afdeling i lang tid. Vi har forsøgt med dialog med kommunen i et år nu. Men kommunen har ikke taget situationen alvorligt nok. Man har ikke handlet rettidigt eller proportionalt med problemernes omfang. Det er yderst kritisabelt,” siger hun.
Ifølge Trine Quist er det ikke så enkelt endda lige at løse de problemer, kommunen døjer med, men problemerne skulle været håndteret for længst, mener hun.
Forsker peger på flere udfordringer
Caroline Adolphsen, der er lektor i børneret ved Aarhus Universitet, peger på flere faglige og menneskelige problemstillinger ved, at sagsbehandlingstiderne er så lange.
”Et år i et børneliv er enormt lang tid. Det er rigelig tid til fejludvikling, hvis barnet lever under dårlige forhold, som kommunen ikke opdager eller reagerer for sent på. Et år er nok til, at et barn kan tage skade”, siger hun til Kommunen.dk.
Desuden peger hun på, at et år også er lang tid at udsætte familier for at være under sagsbehandlerens lup. Sagsbehandlingstiderne på maksimalt fire måneder er nemlig ikke udelukkende til for at sikre, at familier får den rette hjælp i tide. De er der også for at være et værn mod, at familier unødigt lever under oplevelsen af at være under kommunens overvågning.
”Det er vigtigt, at fristen overholdes, så man lukker sager, så borgerne kan blive familier igen. Man har ret til privatliv og skal ikke være under lup i for lang tid. Fristen er også til for, at forældre ikke skal gå i flere måneder og frygte, at kommunen tager deres barn,” siger hun.
Politikere fik intet at vide om påbud
Hele sagen hos Familieafdeling i Holstebro kommune får nu SF og Venstre til at kræve en redegørelse af forløbet og omfanget af problemerne. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Det er der måske en grund til, for hvis man gennemlæser referaterne fra fagudvalgsmøderne siden foråret 2021, har det ikke været muligt for NB-Social at læse om, hvorledes det politiske niveau er blevet holdt opdateret Arbejdstilsynets påbud og opfølgning på sagen i øvrigt.
Dagbladet har talt med byrådspolitikerne Karsten Filsø fra SF og Kenneth Tønning fra Venstre. De bekræfter, at man ikke er blevet gjort bekendt med, at Arbejdstilsynet gav et påbud til afdelingen på grund af problemer med arbejdsmiljøet, eller at problemerne med arbejdsmiljøet fortsatte efter, at der allerede sidste år blev sat fokus på, at der var problemer.
”Det er selvfølgelig en relevant oplysning, hvis ikke den plan, der er sat i værk, og som vi blev lovet ville virke, ikke virker. Det kan der være forskellige årsager til, men som personaleudvalg skal vi orienteres, hvis der er noget, der stadigvæk hænger, og hvis borgerne ikke får den service, de kan forvente,” siger Karsten Filsø til Dagbladet.
I Venstre mener man, at der skal foretages en dybere undersøgelse af problemerne, og det skal ses i perspektiv af, at Arbejdstilsynet har givet kommunen indtil den 1. august 2022, til at få rettet op på problemerne.
Ledelsen af Holstebro Kommunes familieafdeling har ikke ønsket at udtale sig eller svare på spørgsmål om Familieafdelingens problemer til Kommunen.dk
Af et skriftligt svar fra ledelsen fremgår det, at påbuddet har medført, at man har udarbejdet en handleplan for at efterkomme påbuddet. ”Her indfører vi fx ugentlige teammøder, mulighed for ledelsessparring m.m.,” skriver man.
