På Langeland bliver 32 procent af klagesagerne hjemsendt fra Ankestyrelsen med besked til kommunen om, at de skal omgøres. Det er 5 procent højere end landsgennemsnittet. Det fremgår af Social og Ældreministeriets hjemmeside om den såkaldte omgørelsesprocent.
Men nu ser det ud til, at den faktiske virkelighed er meget værre.
Radiokanalen 24syv har nemlig de seneste uger afdækket en række lovbrud i børnesager i Langelands Kommune, hvor forældre angiveligt skulle have fået skrevet opdigtede psykiske diagnoser og fiktive notater ind i deres journaler.
I ét tilfælde har børn- og ungechefen i kommunen ifølge radiostationen begået lovbrud i en børnesag ved at videregive fortrolige oplysninger til familiens nabo.
Sagen er interessant, fordi det ikke er første gang, at ø-kommunen er i søgelyset for sin forvaltning af lovgivningen på børnesocialområdet.
En artikel fra DR’s hjemmeside med titlen ”Anbragte børn kastet rundt: Langeland Kommune ville spare penge”. Fik i 2019 ombudsmanden til at henvende sig til kommunen.
Det fremgik nemlig af artiklen, at det bl.a. havde været nødvendigt at genanbringe børn, som i første omgang var hjemtaget som følge af en kommunal spareplan, hvor man skulle finde næsten 20 millioner kroner. Derfor besluttede kommunen sig for at hive seks børn hjem til kommunen for at spare udgiften til blandt andet skolegang til de andre kommuner, hvor børnene var flyttet til.
Desværre viste det sig siden, at kommunen havde taget fejl og børnene mistrivedes, hvilket kommunen erkendte.
Ombudsmanden gennemgik i den sammenhæng tre fejlbehæftede sager og kommunens svar på spørgsmål vedrørende sagerne, og det fik ham til i 2020 skriftligt, at udtrykke en ”vis bekymring” for kommunens generelle håndtering af sager om hjemgivelse på børneområdet.
Samtidig skrev han til kommunen:
” På den baggrund beder jeg kommunen om inden 6 uger fra datoen for dette brev at underrette mig om, hvorledes kommunen fremover vil sikre sig, at hjemgivelsessager bliver behandlet i overensstemmelse med lovgivningen og det, som jeg har anført i min redegørelse.”
Meldt til både ankestyrelsen og ombudsmanden
Kun godt et år efter ombudsmandens bekymring regner beskyldningerne om forvaltningssvigt igen ned over Langeland Kommune. Denne gang handler det ikke om hjemgivelse, men om anbringelse inden for samme lovgivning.
Det har fået psykolog og børnesagsprisvinder Karen Littauer til at sende en underretning på kommunen til Ankestyrelsen.Hun har i længere tid haft en af de forurettede forældre i terapi.
”Det, som Langeland Kommune gør, er et overgreb mod blandt andet to syvårige drenge, der er i risiko for at lide skade resten af livet ved at være fjernet fra deres mor,” siger Karen Littauer til 24syv.
Også bisidder i en række af anbringelsessagerne Lisbeth Kold er dybt foruroliget over forholdene i kommunen. Hun har nu meldt kommunen til Ombudsmanden.
Flere politikere vil genåbne sagerne
Debatten har bølget frem og tilbage i de lokale medier, og det har presset det politiske niveau så meget, at alle sager om anbringelser af børn på Langeland Kommune skal kigges igennem og muligvis genbehandles.
Det siger formand Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V) i Børne- og Skoleudvalget i Langeland Kommune til TV2 Fyn
”Når vi kan se, at der i flere sager er begået fejl, så er vi nødt til at tage et kig på de sager, der er. Det betyder ikke, at vi har fundet fejl i alle sagerne, men vi er nødt til at undersøge, hvor mange sager, der er sket fejl i,” siger Søren Ramsing.
Det drejer sig i alt om cirka 60 sager, der nu skal tjekkes for fejl.
”Vi kan ikke lade borgerne stå tilbage med den tvivl, og derfor mener jeg også, vi skal ind og kigge sagerne igennem igen. I de sager, hvor der er rejst alvorlig tvivl om sagsbehandlingen, er vi nødt til at starte forfra,” siger Karina Jørgensen til Fyns Amts Avis.
Minister kaldt i samråd
Den socialdemokratiske gruppeformand René Larsen (S) er dog ikke enig. Han står sammen med borgmesteren Tonni Hansen (SF) og fastholder, at han har fuld tillid til det system, der behandler sagerne om anbringelser af børn. Dermed afviser et flertal i kommunalbestyrelsen Søren Ramsing og Karina Jørgensens plan om at genåbne de sager, hvor der blevet rejst tvivl ved sagsbehandlingen.
”Jeg har tillid til et system med et uvildigt børn- og ungeudvalg og en klagemulighed i Ankestyrelsen, siger René Larsen.
Han kender ikke de konkrete sager, der bliver refereret til, men peger på at alle borgere i den slags sager er repræsenteret af advokater, når deres sag bliver behandlet, ”og er der fejl og mangler, så bliver det påpeget overfor børn- og ungeudvalget, hvor der sidder to politikere, to fagpersoner og en byretsdommer. Det system har jeg tillid til,” siger René Larsen.
Den senest udvikling i sagen er at Nye Borgerliges Mette Thiesen nu indkaldt social- og ældreminister Astrid Krag (S) til samråd om sagen.
”Det er grotesk, at en myndighed kan begå så grove fejl i sager, hvor forældre får taget deres børn fra sig. Jeg vil bede ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at det her ikke kan ske i fremtiden,” siger Mette Thiesen til Reporterne på 24syv.NB-Social har henvendt sig til Langeland Kommune med henblik på at få et forvaltningsmæssigt perspektiv på sagen.Vi kunne blandt andet godt have tænkt os, at få et svar på, hvordan kommunen har grebet børnesagerne an, efter at ombudsmanden sidste gang udtrykte bekymring, samt hvorvidt der er nogle i medier, der har overset årsager til, at situationen er, som den er.Men det har ikke været muligt at få et svar før udgivelse.EfterskriftLangeland Kommune har efter udgivelse sendt en mail til NB-Social.”Som udgangspunkt sagsbehandler Langeland Kommune ikke i medierne,” skriver kommunen.
Kommunen forklare dog, at man i forbindelse med Ombudsmandens indgriben fik hele sagsgangen omkring hjemtagelsessager analyseret. Det betød, at procedurebeskrivelserne blev revideret svarende til kravene for god sagsbehandling. Tilsvarende blev ledelsestilsynet ændret, i følge kommunen.Kommunen peger desuden på, at man for få år siden har truffet en politisk beslutning om at opnormere familieafdelingen, så sagsmængden pr. sagsbehandler svarer til den Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger. Samtidig har det politiske udvalg haft et øget fokus på området, bl.a. gennem en hyppig opfølgning og afrapportering fra afdelingen til udvalget.
Endelig konstaterer kommunen, at man med et stigende antal indberetninger på landsplan, har et stort pres på området, “og i sagens natur er sager om evt. foranstaltninger imod forældrenes ønske et konfliktfyldt område. Det sætter selvsagt sine spor både hos familierne og medarbejdere,” skriver kommunen.
