Regeringens sundhedsreform indeholder kun ordet privat to gange i det 52 siders store dokument. På den led er initiativer, der vedrører det offentlige-private samarbejde stort set støvsuget væk i reformudkastet.
Den iagttagelse har man også gjort sig i Dansk Industri.
”På trods af meget positive erfaringer med offentlig-privat samarbejde under coronakrisen bliver inddragelse af private virksomheder stort set ikke nævnt i sundhedsudspillet. Spørgsmålet om modernisering af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur er også fraværende. Endelig savner vi ambitioner om at gøre de nye sundhedsklynger til rugekasser for fremtidens sundhedsløsninger. Det er alle elementer, som ville gavne både patienter og virksomheder, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Her anbefaler man, at regeringen ser nærmere på det organisationen kalder den forældede digitale infrastruktur. En flaskehals i sundhedssystemet. Derfor efterspørges investering i bedre og mere effektive digitale systemer. Her burde regeringen satse mere på innovation gennem offentlig-privat samarbejde og den omtalte modernisering af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur.
Hos Dansk Erhverv hilser man i en pressemeddelelse flere af forslagene i regeringens udspil velkomne:
”I særlig grad de forslag der lægger op til en national plan for mennesker med kronisk sygdom, en styrkelse af samarbejdet mellem de offentlige og private aktører,” skriver man. Hos Dansk Erhverv er kritikken altså pakket mere ind, hvor man trækker de positive elementer ved udspillet frem, men den underlæggende kritik er ikke til at misforstå.
”Det er vigtigt, at der nu præsenteres en national kvalitetsplan for mennesker med kroniske sygdomme. Et initiativ Dansk Erhverv længe har efterlyst. Det er essentielt, at vi får styrket fokus på data og digitalisering på kronikerområdet samt kvalitetskrav i kommunerne. Dog appeller vi til, at de private i langt højere grad bliver tænkt ind, end tilfældet er i dag,” siger Katrina Feilberg, Markedschef for Oplevelse & Velfærd . Hun understreger, at netop private aktører også er væsentlige aktører, når det gælder tid og kvalitet til den enkelte patient.
Skuffer S-borgmester
Men hvad nu, hvis man ser reformudkastet igennem en socialdemokratisk borgmesters øjne, hvordan vurdere man så udspillet?
Her møder den hård kritik til Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde torsdag, skriver NB-Økonomi. Reformen imødekommer ikke kommunernes ønske om at håndtere, at flere og flere opgaver glider fra regioner og over i kommunerne.
“Jeg synes faktisk, det er ret skuffende. Det vi fra kommunernes side havde ønsket var, at man havde forholdt sig til den opgaveglidning, der allerede sker i vidt omfang i kommunerne,” siger Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Og han er ikke den eneste socialdemokrat, der stiller sig kritisk
KL’s afgående formand, borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus udtrykker det mere moderat, men også her kan man høre kritikken mellem linjerne.
“Jeg håber også, at man i Folketinget vil have et meget højt ambitionsniveau, og at man vil se, at de skridt der mangler i det udspil, der er kommet fra regeringen, vil blive taget i forhandlingerne,” siger han med henvisning til de kommende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen
En udskydelsesreform
Regeringen har længe også før corona-krisen været under pres for at få vedtaget reformer af sundhedsvæsenet, der kan sikre, at hospitalerne kan følge med i forhold til det stigende antal patienter vi må forvente på grund af flere ældre.
I nytårstalen, hvor Statsministeren varslede en ny ældrelov, meddelte hun også, at der ikke ville komme et sundhedsudspil, så længe Danmark stod midt i en svær pandemi, men så vendte hun på en tallerken ved en hasteforespørgsel om en ny sundhedsreform, stillet af partierne i blå blok, Det Radikale Venstre så pludselig meldte sig og dermed skabte et billede af et flertal uden om regeringen.
Det er også i det perspektiv, at vi skal læse regeringens udspil til en sundhedsreform.
Løber man regeringens forslag igennem, vil man iagttage, at stort set alle initiativerne i en ny sundhedsreform kommer ikke til at virke i det nære sundhedsvæsen lige foreløbig. Det viser en gennemgang foretaget af NB-Økonomi. Mediet vurderer i en artikel hele 17 af de 28 tiltag som uvisse. (se alle initiativerne i bunden af artiklen)
Det ligner mere en udskyldelsesreform eller mindre pænt en syltekrukke.
Det vil sige den er pakket med ting man først vil undersøge, før man vil komme med forslag til løsninger. Det er derfor uvist – selv hvis man finder politisk flertal for initiativerne – hvornår sundhedsvæsenet kan mærke en reel forandring.
Regeringen planlægger at udarbejde handleplaner, danne brede partnerskaber og paneler, kortlægge forskellige sundhedsområder, invitere aktører til drøftelse, nedsætte en kommission og en taskforce, vente på et interesseforums anbefalinger og udarbejde kvalitetsplaner.
Alt sammen noget som vil taget tid og som i udgangspunktet er meget lidt fokuseret på offentlig-privat samarbejde, heller ikke de steder hvor det ville være helt naturligt.
Et offentlig-privat væksteventyr
Eksempelvis i almen praksis, hvor vi ved at regionerne har haft svært ved at tiltrække læger til udkantsområderne.
Jesper Danneris Luthman, der er afdelingschef hos Rud Pedersen, udtrykker det således i en kommentar til sundhedsudspillet på Altinget:
”Fremtidens sundhedsvæsen skal have alle med i arbejdet. Det er rigtig meget blevet en opgave for det offentlige om det offentlige selv. På almen praksisområdet går det endda den anden vej – mindre privat samarbejde. PLO er sikkert glade – men kommer der flere eller færre læger af det?”, skriver han.
Jesper Danneris Luthman peger desuden ned i regeringens fokus på sundhedsdata i reformudspillet.
Noget vi virkelig har brug for, da det kan skabe et fundament for innovative løsninger og hans påstand er, at vi med adgang til data, så kan den danske life science sektor bidrage til, at en reform kommer i mål med sine ambitioner.
”Nu mangler der blot løsninger på, hvordan vi udvikler offentligt og privat imellem. Her ligger et fremtidigt væksteventyr,” skriver han.
Oversigt over regeringens reformudspil
Regeringens udspil til sundhedsreform har tre overordnede initiativer med tilhørende del-initiativer.
Langt de fleste del-initiativer handler om, at der skal udarbejdes handleplaner, invitere forskellige sundhedsaktører, kortlægge et område eller lignende. Det er derfor uvist, hvornår de initiativer kan udmøntes til noget i praksis som er til gavn for sundheden, da de instanser først efterfølgende vil komme med konkrete forslag og anbefalinger.
