Skoler, hvor børn fra alle lag i samfundet mødes, har været på retræte over de seneste ti år. I folkeskolen ser kurven dog ud til at være knækket, mens privatskolerne i stigende grad bliver for den bedre stillede del af samfundet. Det fremgår af en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.
En blandet skole er i analysen defineret som en skole, hvor der er en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstlag i samfundet. Først er eleverne i alle landets grundskoler opdelt i fem lige store grupper ud fra forældrenes indkomst. En skole tæller som en ‘blandet skole’, når den har mellem 10 og 30 pct. af eleverne i hver af de fem indkomstgrupper.
For ti år siden var der langt flere blandede skoler, hvad enten det drejede sig om kommunale eller private skoler. Dengang var fire ud af ti skoler blandede. I dag er det 29 pct. af folkeskolerne, der er blandede, mens der for de private skoler er tale om 22 pct. Og tager vi alle grundskoler under et, er der kun tale om, at 27 pct. af dem er blandede, så der sker altså en form for social polarisering.
Flere almene boliger i de velbjergede områder
Problemet er, ifølge Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det i høj grad er rige og ressourcestærke forældre, der vælger de private skoler til, mens børn fra de lavere indkomstgrupper i høj grad går ovre på folkeskolerne.
”Det truer den sammenhængskraft, som er en af de vigtigste piller i vores velfærdssamfund, og det efterlader i høj grad børn af mindre ressourcestærke forældre på perronen, skriver han i en kommentar i Berlingske.
Han mener, at vi som samfund skal gøre noget ved elevfordelingen i de danske grundskoler og få et opgør med den geografiske polarisering, ved eksempelvis at bygge flere almene boliger i områder, hvor lavindkomstgrupper ellers ikke har råd til at bo.
Det er her værd at bemærke, at det ifølge undersøgelsen er særligt nord for København som i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal, at man finder de ikke blandede skoler, men det var dog også tilfældet for ti år siden, fremgår det af analysen.
Det skal desuden ses i perspektiv af, at det kun samlet set er 27 pct. af grundskolerne i landet, der kan kategoriseres som blandet, så det er ikke kun nord for København, eller i de private skoler man alene har denne udfordring.
I Vest- og Sydsjælland, hvor den blandede skole tidligere var i flertal, er den nu i mindretal. Her er der sket en markant udvikling. Det samme gælder en række kommuner på Fyn, ligesom tilbagegang for den blandede skole i størstedelen af Jylland, fremgår det af en fin grafisk fremstilling i analysen.
Privatskoler bør betale for fravalg af elever
Lars Andersen peger derudover på, at fri- og privatskoler har mulighed for at udvælge børn ved at screene dem gennem optagelsesprøver og samtaler. Den praksis mener han, er hamrende socialt uansvarlig og en systemfejl, at det kan lade sige gøre på statens regning. Set i perspektiv af at private skoler får et offentligt tilskud pr. elev, uanset hvilket socialt ansvar de løfter.
Han bakkes op i det synspunkt på LinkedIn af formanden for Dansk Sundhed og Velfærd, Stine Louise Eising von Christierson, som blandt andet skriver:
”Vi private virksomheder der er med til at løfte en velfærdsopgave, har et særligt ansvar, det ligger dog ikke i at selekterer i brugerne, men at skabe de gode rammer de fleste kan være i.”
Lars Andersen foreslår desuden, at de private skoler, hvis de vil fravælge børn på baggrund af social baggrund og fagligt niveau, så burde det i fremtiden ske for egen regning.
