Skip to main content

Hvad gør man, når to tilbud vurderes helt lige? 

I Vejle Kommune lod man vejrudsigten afgøre, hvilket firma der havde vundet handicaptransporten, men er det tilladt og hvor ofte sker det?I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tidligere vejledning om evalueringsmetoder fra 2016 godtog styrelsen lodtrækning i de tilfælde, hvor 2 tilbud vurderes helt lige. Vi har dog ikke kunnet finde dette i den seneste vejledning, men advokater i branchen siger til OPS-Indsigt, at blot fordi det ikke står i en vejledning, er det jo ikke ulovligt.”Selvom det altid skal give anledning til eftertanke, når priserne er fuldstændig ens, så sker det jo fra tid til anden, siger mangeårig advokat og udbudsekspert Kurt Helles Bardeleben til OPS-Indsigt. Kæmpe statsudbud afgjort ved lodtrækningSenest har vi set, hvordan det kæmpestore udbud af Thor Havvindemøllepark i december blev afgjort ved lodtrækning.Her fulgte man blot udbudsbetingelserne, hvor udbyder (Energistyrelsen) havde skrevet det ind i beskrivelserne af evalueringsmetoderne. En passus om lodtrækning er ikke usædvanlig, ofte finder man en standard formulering om, at vinderen i givet fald findes ved fx en lodtrækning, som foretages af en uafhængig tredjepart.Det er altså kombinationen af kravet om offentliggørelse af evalueringsmetoder, og at ordregiver ikke må have et ubetinget frit valg mellem tilbudsgiverne, der gør, at det på forhånd kan betragtes som relevant at tage stilling til, hvordan man vil finde vinderen, hvis to tilbud vurderes fuldstændigt lige i evalueringen. – En slags sidste udvej for at undgå annullation.I tilfældet Thor Havvindemøllepark var de involverede bydere inviteret med til lodtrækningen for at sikre fuld transparens omkring processen og lodtrækningen blev overværet af en uafhængig revisor og Kammeradvokaten for at sikre, at lodtrækningen overholdt de udbudsretlige vilkår.Luftfugtigheden gjorde udslagetDet mest almindelige er, at ordregiver ”trækker en seddel” med navnet på vinderen, får vi oplyst, men en lodtrækning hvor tilbudsgiverne bliver bedt om at tjekke vejrudsigten er meget usædvanlig, oplyser flere kilder til OPS-Indsigt. Et udbud af handicaptransport i Vejle Kommune blev nemlig  i følge Vejle Amts Folkeblad afgjort med baggrund i vejrudsigten.

Det skete, efter at Vejle Turisttrafik, som havde opgaven i forvejen og firmaet HB-Care havde tilbudt nøjagtig samme pris for udbuddet.Begge firmaer fik besked på at tjekke vejrudsigten 11. marts 2021 klokken 12 og tjekke luftfugtigheden ved Billund Lufthavn. Var tallet lige, ville udbuddet gå til HB-Care, var det ulige, ville det gå til Vejle Turisttrafik. 11.50 var luftigheden 92 pct., men i løbet af de sidste 10 minutter faldt den til 91 pct., og Vejle Turisttraffik vandt dermed udbuddet.Borgmester Jens Ejner Christensen (V) fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at lodtrækning er en legitim form for beslutningstagning som alternativ til at lade udbuddet gå om, og at vejrmetoden var en ”sjov måde” at gøre det på.OPS-Indsigt har kontaktet den tabende tilbudsgiver HB-Care for at høre om de acceptere metoden og her er det skriftlige svar: ”Vi har ingen kommentarer til lodtrækningen, herunder måden som lodtrækningen foregik på.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply