Udnytter du det fulde potentiale ved offentlig-privat innovation? Og samarbejder du med succes på tværs af kommuner, regioner, virksomheder og videninstitutioner – eller ville du ønske det var sådan?
De spørgsmål er der mange som stiller sig hvad enten de arbejder i det offentlige eller i det private, for det er ofte lettere sagt end gjort, men hvordan gør man noget ved det?
Det sætter CO-PI (Center for offentlig- privat innovation) fokus på sammen med Danish Life Science Cluster ved OPI SUMMIT 2022, der afvikles den 30. marts på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia.
Arrangementet er interessant, for selv om ca hver fjerde offentlige innovation skabes i samspil med en privat virksomhed, og der i næsten en femtedel af alle offentlige innovationer indgår private virksomheder, så er der fortsat behov for, at offentlige og private virksomheder bliver endnu bedre til at skabe innovation sammen.
Vi ser os ofte blinde
Finansiering, implementering og det at få samarbejdet op i skala, når man skal løse større samfundsudfordringer som fx manglen på arbejdskraft og klimakrisen er fortsat nogle af knasterne.
Når der skal findes nye, radikale løsninger som svar på de store udfordringer, samfundet står over for, er der brug for at se på opgaverne i den offentlige sektor med nye øjne og nogle gange også definere opgaverne anderledes, mener CO-PI’s direktør, Pia Gjellerup.
“Vi er ofte tilbøjelige til at se os blinde på en bestemt type løsning, og derved kommer vi ikke alene til at udelukke andre løsninger, men også virksomheder med helt nye typer løsninger på tegnebrættet. Det er nødvendigt, at flere parter – både offentlige og private – i fællesskab undersøger, hvad opgaverne inspirerer til,” siger hun i en kommentar som optakt til arrangementet.
En norsk model
CO-PI har hentet inspiration i Norge til, hvordan det offentlig-private innovationsarbejde kan styrkes. I vores naboland har man via den såkaldte LUP-model haft succes med at bruge de offentlige indkøb som en driver for innovation i stor skala.
LUP er det norske, nationale program for leverandørudvikling, hvor hele værdikæden deltager. Det vil sige kommuner, regioner, staten, erhvervslivet og forskningsinstitutioner.
Her arbejder man sammen i såkaldte fællesprocesser, hvor flere offentlige arbejdspladser går sammen om at definere et behov, udvikle fælles krav og gennemføre åbne innovationsdialoger med flere private virksomheder på samme tid.
Reducere forpligtigelse og risici
“Noget af det mest interessante ved den norske model er, at ikke alle de offentlige parter behøver forpligte sig til at indkøbe en bestemt løsning, som de ikke kender på forhånd,” siger Pia Gjellerup. Her peger hun lige ned i noget af den modstand, man kan møde i forhold til OPI-projekter, hvor den offentlige part skal stå som investor
Ifølge hende er der nemlig kun brug for, at én eller nogle få offentlige aktører tager førertrøjen på og forpligter sig i forhold til konkrete indkøb af innovation. De øvrige offentlige parter skal alene forpligte sig til at ville stille tilsvarende krav fremover.
”På den måde vil der udvikle sig et marked, hvor private virksomheder konkurrerer på forskellige løsninger i forhold til en stor gruppe af offentlige aktører,” forklarer CO-PI’s direktør.
Situationen er ofte den i dag, at de enkelte offentlige aktører ikke er store nok til, at en privat virksomhed vil tage risici og investere de nødvendige ressourcer i et udviklingsarbejde, for en offentlig aktør, hvor der skal findes helt nye, innovative løsninger for et helt marked.
Situationen bliver derimod en anden, når flere offentlige aktører har samme udfordring og tilslutter sig nogle fælles krav til en løsning, så kan de private virksomheder se et markedspotentiale og være klar til at skabe nye løsninger i samarbejde med én eller flere offentlige aktører. Det viser erfaringerne fra Norge.
