Skip to main content

I klassisk forstand er en indkøbsfunktion en muskel eller et tandhjul i inputfasen i forståelsen af en organisation som et produktionssystem. Det billede befinder sig formodentlig ikke så langt fra virkeligheden, hvis man går 20 år tilbage i tiden, men hvordan med i dag?

”I dag har indkøbsfunktionen i Holbæk Kommune fået en anderledes strategisk rolle. Aftaler om biler til hjemmeplejen eller håndværkere til bygningsvedligeholdelse er ikke længere kun målet i sig selv. På alle niveauer i den kommunale organisation – fra kommunalbestyrelsen til de udførende medarbejdere – anskues kommunens indkøb som et middel til også at opnå andre mål.” Så enkelt beskrives den kommunale indkøbsfunktion i en prisbelønnet master opgave fra CBS.

Det offentlige indkøbsområde har forskningsmæssigt haft begrænset opmærksomhed til trods for, at stat, regioner og kommuner årligt køber ind for 380 milliarder kroner, eller ca. en tredjedel af de samlede offentlige udgifter ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens status for offentlig konkurrence fra 2021.

Ser vi alene på et kommunale område, så har indkøbene en volumen på over 100 milliarder kroner. Det er her denne muskel hele tiden har haft til opgave at løber efter løsninger, der kan få kommunerne til at køre længere på literen for de skattekroner de får ind.

Det er derfor interessant, at der nu for første gang er lavet en analyse af det kommunale indkøbsområde, hvor man afdækker de forventninger, der stilles til indkøbsfunktionernes værdiskabelse og forståelsen af den sammenhæng der er mellem forventningerne og den adfærd der legitimerer og understøtter indkøbsfunktionen i den kommunale organisation.

Triangulering af det kommunale indkøbsrum

Der er tale om en ganske interessant og sprogligt let tilgængelig masteropgave ved MPG-uddannelsen på CBS, skrevet af lederen ved Holbæk Kommunes indkøbsfunktion, Andres Brøndum som har haft fingrene helt inde i indkøbsmaskineriet.

Han anvender en let forståelig analysemodel, hvor han triangulerer kapacitet, værdiskabelse og legitimitet i det kommunale indkøbsrum og her konstaterer han i sin analyse, at forventningerne til det kommunale indkøbsområdes værdiskabelse på nationalt niveau har ændret sig markant hen over de sidste tyve år (siden 2002). 

Hans analyse baserer sig på en dybere undersøgelse af de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL og påviser måske ikke overraskende, men dog interessant et skifte fra et næsten entydigt fokus på en økonomisk værdidimension i perioden frem til økonomiaftalen gældende for 2019 til et tilsvarende fokus på en miljømæssig værdidimension i aftalerne gældende for 2020 og frem. 

Herefter zoomer han ind på Holbæk Kommune, som årligt køber ind for ca. 1.6 milliarder kroner af alt lige fra kuglepenne, genbrugshjælpemidler, ældrepleje og bosteder.Værdipolitiske dagsordner kan lette krydspres

Så hvad overraskede lige Anders Brøndum, som har været leder af Holbæk Kommunes indkøbsafdeling i seks år?

”Det overraskende var ikke, at der fremkom en forskel mellem den administrative tilgang og forventningerne til indkøbsområdet og så det politiske take på området, men der hvor de er begyndt at spille sammen” siger Anders Brøndum til OPS-Indsigt.

Det er ikke et ukendt fænomen blandt indkøbsfolk, at indkøbsafdelinger er sat til at levere på politiske dagsordner. Skattekronerne skal eksempelvis række længere ved mere effektive indkøb. Det er lige så kendt, at der kan opstå et krydspres mellem hvad politikerne vil og hvad lovgivningen giver mulighed for, når den politiske dagsorden for eksempel er, at man vil have flere lokale leverandører i forbindelse med et konkret indkøb.

”Og det krydspres forsvinder et eller andet sted når, den værdipolitiske dagsorden i højere grad handler om grønne indkøb, for her spiller lovgivningen og politikernes ønsker fint sammen, når indkøbsafdelingen stiller nogle grønne krav i udbudsmaterialet. På den led kan vi lettere imødekomme en sådan politisk dagsorden, end når det handler om en lokal erhvervsudvikling, som skal understøttes ved udbud,” siger Anders Brøndum.

Clash imellem hensyn

Men hvad er det så, han konstaterer?

Aftalerne med leverandørerne er ikke længere kun fokuseret på at køre længere på literen. Målene er mere sammensat og kan være grøn omstilling, lokal erhvervsudvikling, beskæftigelse af ledige på kanten af arbejdsmarkedet, samskabelse i lokalområder eller en effektiv anvendelse af skattekronerne. Det er vel og mærke mål, der ofte har en modstridende karakter. For grønne krav kan gøre det sværere for lokale leverandører at indgå i konkurrencen.

Det er ikke sådan, at det ene nu har afløst det andet ifølge Anders Brøndum. ”Her er tale om parallelle forventninger, der vil fortsætte ud i fremtiden og dem skal vi håndtere også når der opstår clash imellem diverse hensyn. Eksempelvis hvis vi stiller nogle grønne krav til rengøringsleverandører, som måske ikke kan imødekommes af de lokale leverandører,” siger Anders Brøndum til OPS-Indsigt..

Hele tiden en balance

Indkøbsområdet fylder ofte ikke meget i den forvaltningsmæssige dagligdag, man han konstaterer, at der er sket et skifte, hvor indkøbsområdet nu tydeligt kan bruges og bliver brugt til at løfte værdipolitiske og strategiske mål.

”Spørgsmålet bliver så, vil politikerne acceptere at kommunens skattekroner ikke rækker helt så langt på literen, fordi de stiller nogle krav til fx miljø eller arbejdsvilkår hos leverandøren? Hertil er svaret ja, ud fra den undersøgelse jeg har foretaget lokalt,” siger han, men understreger samtidig, at der vil være tale om en balance.

Treenigheden som handler om kapacitet, værdiskabelse og værdipolitiske legitimitet, er man ifølge Anders Brøndum meget bevidst om på det politiske niveau. ”Og man er helt opmærksom på, at der ikke bare skal gribes i pengetanken, men det nye på indkøbsområdet er, at de værdipolitiske spørgsmål som den grønne omstilling og arbejdsmiljø indgår mere i balanceringen, end de har gjort tidligere,” siger Anders Brøndum.

Om pris og forfatter

MPG Masterprisen uddeles til semestrets bedste afhandling ved MPG-Uddannelsen. Anders Brøndum er i dag konstitueret økonomichef i Holbæk Kommune.

Link til masteropgaven herunder:

Leave a Reply