”Det løser på ingen måde udfordringerne at lukke de interne skoler. Det løser intet at tvinge alle til at tage fuld fagrække, for så får vi flere unge, der ender i restgruppen,” siger Mette Lausten, der er seniorforsker ved VIVE i en pressemeddelelse.
Hun forsker i udsatte og anbragte børn og unge samt forløbsstudier på børn og familier. Hun peger på, at der er et mismatch imellem børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils ønske om fuld fagrække for børn og unge på interne skoler og det, som målgruppen har brug for.
Det er gået galt fra starten
Hos Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk (DDN) der repræsenterer mere end 30 steder, ser man også med stor bekymring på en række anbefalinger som en tværministeriel arbejdsgruppe har udarbejdet om dagbehandlingsskoler, populært kaldet interne skoler.
Rapporten og dens anbefalinger danner lige nu grundlaget for forhandlinger i ordførerkredsen blandt Folketingets partier.OPS-Indsigt har tidligere skrevet om, hvordan en anbefalingerne kan få kvalitet og faglighed til at eksplodere i alle retninger med risiko for, at området bliver eksproprieret.
Bagtæppet for arbejdsgruppen var en rapport fra Ombudsmanden, der kortlagde, at ikke alle interne skoler på dagbehandlingstilbud tilbød eleverne den fulde fagpakke. ”Men allerede her går rapporten, galt i byen – Man har ganske enkelt ikke kigget på målgruppen”, siger Jacob Føns Lomholt, der er direktør i Fonden Startskuddet og tovholder på DNN.
“Der er altså tale om børn og unge, der bliver henvist til de interne skoler af de sociale myndigheder. Det er børn, der er direkte behandlingskrævende. Disse kan ikke sidestilles med almindelige skolebørn,” siger han.
Offentlige tilbud har ikke kunnet løse opgaven
Anbefalingerne lægger op til, at dagbehandlingstilbud skal lovgives som en specialskole med en social profil.
Ifølge Jesper Blichfeldt, der er skoleleder på dagbehandlingstilbuddet Vikasku på Frederiksberg, vil det medføre, at sårbare børn, der er behandlingskrævende, ikke længere kan modtage den psykologiske og familierelaterede behandling, de har brug for:
“Det er for os fagfolk mildt sagt en gåde. Det offentlige har jo i mange år ikke kunnet løse denne opgave. I stedet har man brugt ikke-offentlige dagbehandlingstilbud, der har ekspertisen og samtidig har været billigere for kommunerne,” siger han.
Både forældre og landsforening er bekymrede
Og det er ikke kun fagfolkene der er bekymrede. Magnus Strand er far til Valdemar, der efter en turbulent skoletid blev udredt og visiteret til et dagbehandlingstilbud.
“Som pårørende tror vi som udgangspunkt ikke på, at større fokus på undervisning og læring er vejen frem. Det er vigtigst, at der tages udgangspunkt i det enkelte individ og i det nære samarbejde med familien. Det er det, der sikrer udvikling, succes og skaber mulighed for at sende et helt menneske ud og videre på bedste vis,” siger han.
I Landsforeningen for Autisme genkender formanden Kathe Bjerggaard Johansen billedet. Hun peger på rehabilitering fremfor pensum. “Før en elev kan tage læring til sig, kræver det at eleven er i nærmeste udviklingszone. I Landsforeningen Autisme tror vi på forebyggelse og rehabilitering gennem de rigtige fællesskaber. Det betaler sig – både menneskeligt og økonomisk,” siger hun.
Tryk på pauseknappen
Næste forhandlingsmøde er berammet til den 20. januar. I branchenetværket DDN appellerer man til, at der trykkes på pauseknappen.
I og med at anbefalingerne er skrevet ud fra en præmis, som forskningen, branchen, de pårørende og den største faglige organisation på området kritiserer, mener DNN at politikerne arbejder ud fra et fejlskud.
“Vi vil ganske enkelt appellere til, at man fra politisk side trykker på pauseknappen og åbner op for at kigge på området med friske øjne. Der er brug for at vaske tavlen ren, inddrage alle aktører og stille skarpt på kvalitetsspørgsmålet,” siger Jacob Føns Lomholt
