Kommentar: Statsministerens ældrelov en reformrealitet eller en prøveballon?

Del artiklen:
Hvor sort-hvidt kan man fortolke statsministerens nytårstale, når det kommer til den nye ældrelov? - bedøm selv.
Hvor sort-hvidt kan man fortolke statsministerens nytårstale, når det kommer til den nye ældrelov? - bedøm selv. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsøgte statsministeren at aflede opmærksomheden fra døde mink og slettede sms-er ved at trække en kanin op af hatten eller sigtede hun mod en reformering af ældreområdet i fantomtempo samtidig med, at hun frigav en prøveballon om fremtidens ældrepleje med færre retskrav og mere privat hjælp?

”Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående, at vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning – der i dag er på ældreområdet og starter forfra,” sådan udtrykte Statsminister Mette Frederiksen det ca. 10 minutter inde i hendes nytårstale.

Spørgsmålet er om det er en nytårskanin, som statsministeren har trukket op af hatten, for at fjerne blikket fra slettede sms-er og døde mink?

Med andre ord en kæmpe offensiv valgsatsning inden for et felt, hvor mindst fem tidligere statsministre har måtte give op og nøjes med endnu en lag på lag lovgivning på et komplekst velfærdsområde, hvad enten det drejer sig om kravet om kvalitetsstandarder, som Nyrup-regeringen indførte i 1997 eller lov om frit valg som Fogh-Rasmussen regeringen indførte i 2003.

Flere politiske eksperter (Mogensen og Kristiansen) afviste tirsdag i TV2`s tirsdagsanalyse, at der var tale om et valgoplæg. Den udlægning deler DR`s politiske korrespondent Christine Cordsen ikke. Hun mener, at nedtællingen til valgkamp så småt er begyndt.

Det kan hun måske have ret i, hvis vi ser, hvor lang tid der reelt er til næste valg og hvad det er for en type opgave, som Mette Frederiksen har overladt til Social- og Ældreminister Astrid Krag.

Talt i dage har vi ca. 500 dage til, der senest skal holdes folketingsvalg og her ved vi, at når partierne varmer op til valg, bliver det traditionelt sværere for en regering at komme igennem med store og brede politiske aftaler. I hvert fald ikke, hvis indholdet er svært tilgængeligt, som på dette område.

Har reelt kun frem til sommerferien

Mette Frederiksen er med hendes egne ord den sjette statsminister, der har problematiseret bureaukratiet på ældreområdet, hvor alle de foregående blot har lagt en lag på lag lovgivning. Nu vil hun så starte helt forfra og det skal ske i lyntempo på et meget komplekst område inden valgkampen for alvor starter blandt folketingets partier.

Det betyder, at Social- og Ældreminister Astrid Krag næppe har meget mere end resten af dette folketingsår, hvilket i praksis er til omkring sommerferien. Herefter vil partierne ved den nye folketingssamling i oktober være inde i en valgkamp, der i den grad vil besværliggøre en så stor reform.

Ser man bort fra, at der kan være tale om et valgoplæg, hvor Statsministeren elegant snupper de borgerliges frikommune-ide og dermed tvinger dem ud i et dilemma, hvor de skal tage stilling til, om de vil være med på deres egne ideer om bl.a. selvbestemmelse for borgerne eller stå uden for. Så har vi en situation, hvor Statsministeren og regeringen bevæger sig ned ad et reformspor, som på mange måder er efterspurgt.

Mærkesager som frit valg kan spænde ben

Ideen med at starte forfra lyder nemlig som det helt rigtige at gøre. FOA, Ældresagen og alle mulige andre interessenter har da også været ude og hilse det velkomment, en del dog med den lille bemærkning, at man naturligvis ønsker bevaret egne mærkesager i dette komplekse lovområde.

For det Konservative Folkeparti og Venstre handler det eksempelvis om borgerens frie valg.

“Så Mette Frederiksen vil give alle kommuner mulighed for at blive frikommuner? På ældreområdet betyder det, at de ældre ikke længere vil være garanteret frit valg! Det kan man lokalt vælge at skrotte. Det siger Konservative nej tak til”. Så klart lyder budskabet på Twitter fra de konservatives politiske- og ældreordfører Mette Abildgaard.

Læs også:
Konservative vil måske spænde ben for frikommuner
 

Men de borgerlige skal ikke være bekymrede, hvis man forstår Social- og ældreminister Astrid Krag rigtigt.

”Vi mener, der skal være en kort og klar ældrelov med nogle grundlæggende værdier som værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse. I det ligger også muligheden for at vælge en anden leverandør af hjemmehjælp,” sagde ministeren hurtigt til ritzau.

Læs også:
Astrid Krag: En klar ældrelov indeholder også muligheden for frit valg
 

De her politiske forbehold illustrerer kun overfalden af den kompleksitet, som præger ældreområdet og her har vi endnu ikke set på lovgivningen.

Lovområdet er komplekst

Det nemlig ikke så enkelt, for var der bare kun én lovgivning, hvor man skulle rive de såkaldte ”ældreparagraffer” ud, så var det måske muligt inden næste folketingssamling.

Men ud over serviceloven og sundhedslovens paragraffer, så er området helt naturligt viklet ind i både retssikkerhedsloven og forvaltningsloven, hvor en del af det udskældte bureaukrati er forankret. Det skal her i parentes bemærkes, at flere af de her lovgivninger ligger uden for ældreministeriets ressortområde.

Projektchefen for denne komplekse opgav vil naturligt være Social- og Ældreminister Astrid Krag og her skal man lige have ministerens seneste lovforslag om et styrket socialtilsyn in mente.

De første lovudkast der kom i kølvandet på næsten et års kampagne mod profit på velfærd, som ministeren tabte, handlede om et forholdsvist lille område, og her var resultatet mildt sagt problematisk. Lovforslaget fik nemlig en voldsom kritik blandt andet fordi, man tilsyneladende ikke havde indhentet viden fra andre ministeriers ressortområde.

Læs også:
Brancheorganisationer hælder lovudkast om et styrket socialtilsyn ned ad brættet
 

Det bliver dermed enormt spændende at følge, hvorledes Astrid Krag håndterer denne opgave, som godt kan betegnes som lidt af en Uriaspost.

En mulig prøveballon på fremtidens ældrevelfærd

Men Mette Frederiksen sagde også noget andet interessant i sin tale, der måske kan tolkes som en annoncering af fremtidens ældrevelfærd på en meget længere strategisk bane.

Jeg fik i alt fald mindelse fra dengang Poul Nyrup i 1998 talte om en efterlønsgaranti, som siden udviklede sig til, at den blev afskaffet, men jag kan naturligvis tage fejl.

“Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter og lad os der er pårørende bruge mere tid sammen med vores gamle,” sagde Matte Frederiksen, nytårsdag.

Det sidste er særligt interessant, for samtidig med, at hun lægger ansvaret for, hvad borgerne skal have af service ud til yderste frontlinje – medarbejderne, så peger hun potentielt på, at de pårørende skal gøre mere og betyder det så reelt, at de ældre i fremtiden vil få mindre fra “systemet” og mere fra omgivelserne?

Ligger der her en erkendelse af, at vi også bliver nødt til at gøre op med de ældres retskrav på diverse ydelser? – Særligt når vi inddrager den virkelighed, at vi har 160.000 flere over 80 år inden for de næste otte år, hvor mange vil banke på døren til en ældrepleje uden de tilstrækkelige hænder, for slet ikke at tale om plejehjemspladser.

Det er ikke til at sige. Hendes budskab på dette område druknede ligesom i alle de store budskaber, men lytter man efter, kunne der godt være tale om en prøveballon på, at vi som danskere bliver nødt til at se ind i en hel anden fremtid, når vi taler om ældrevelfærd.

Sat på spidsen, er statsministerens budskab jo, at du bare kan bede dine pårørende om hjælp og det vil nogle kunne tolke som privatisering ind ad bagdøren.

Hvis det er en udvikling, vi skal se i retningen af, bliver det spændende, hvordan hjemmeplejemarkedet, som vi kender det i dag udvikler sig.

Vil mængden af tilkøb fx stige hos de private, fordi de pårørende ikke kan dække mere ind og de faglige personer ude i frontlinjen må prioritere, hvem, hvad og hvor meget der kan leveres for de penge der følger med de opgaver, der trods alt fortsat vil skulle løses af fagpersonalet?

Spørgsmålene bliver hurtigt mange og nogle af dem vil vi med tiden få svar på.

Godt Nytår.