Aalborg Kommune modtog i september Den Socialøkonomiske Kommunepris, som gives til en kommune, der etablerer gode rammevilkår for socialøkonomiske virksomheder, samt involverer og samarbejder med lokalsamfundet omkring socialt ansvar.
Aalborg kommune har en række projekter, som har medvirket til at vinde Den Socialøkonomiske Kommunepris. Et af de større projekter hedder IMPACT60.
Når casen er interessant handler det om, at kommunerne fattes penge, samtidig har kommunerne i flere år oplevet kritik af håndteringen af socialområdet fra både Folketinget og brugerorganisationer, ligesom Ankestyrelsen har fundet fejl og mangler i de klagesager, som styrelsen får fra borgerne.
Kritikken mod kommunerne går blandt andet på, at kortsigtede økonomiske hensyn vejer tungere end fagligheden og borgernes behov, fordi kommunerne står og mangler penge. Så spørgsmålet mange kommuner rejser, hvor kan man få pengene til langsigtet finansiering af den nødvendige indsats, så man kan opnå resultater uden at sætte fagligheden over styr?Det er her, at begrebet socialøkonomiske investeringer kommer ind og det er på ingen måder kun i Aalborg, at man interesserer sig for det, senest har økonomiudvalget i Københavns Kommune i december haft en sag på dagsordenen, hvor man har fokus på sociale investeringer.
Dobbelt så stor effekt
IMPACT60 projektet i Aalborg er et fire-kløver-samarbejde mellem Aalborg Kommune, Det Obelske Familiefond, Den Sociale Kapital -fond og den selvejende organisation FOKUS Folkeoplysning. Projektet er gennemført fra august 2018 til december 2020 og evalueringen fremviser nogle ganske interessante resultater, når vi taler om sociale investeringer, empowerment ift kontanthjælpsmodtagere og ”payment by results”.
Evalueringen af projektet viser nemlig, at 46 procent af de 84 deltagere som indgik i IMPACT60 opnåede hel eller delvis selvforsørgelse. Og her havde mange af borgerne været væk fra arbejdsmarkedet i mere end fire år.
Når resultatet er interessant, hænger det sammen med, at effekten af indsatsen er markant større – faktisk omtrent dobbelt så stor – som efter et afsluttet forløb med virksomhedspraktik, som jobcentret typisk tilbyder.
Lavede en fælles taskforce
Men inden man når så langt, hvad har man så gjort i Aalborg?
”Det her er jo ikke kommet ud af ingenting, forud for projektet med IMPACT60 har vi arbejdet meget bevidst med projektet ’Små job med mening’, siger Rådmand Mai-Britt Iversen til OPS-Indsigt.
Det vil sige, man har altså haft et frontløberprojekt inden man gav sig i kast med socialøkonomi og her er det interessant, at ’Små job med mening’ er et samarbejde mellem det private og det offentlige, hvor man i Aalborg ønskede at gøre tingene på en ny måde sammen.
Derfor lavede man en task force bestående af visionære erhvervsledere fra Aalborgensiske virksomheder, som sammen med BusinessAalborg og Jobcenter Aalborg og alle committede sig på sammen at skabe 365 små job med mening i løbet af et år.
Ræk ud og lyt til erhvervslivet
En af nøglekravene fra erhvervslivet var, at frem for at personerne i ’Små job med mening’ blev aflønnet direkte af virksomheden, så blev virksomheden faktureret for borgerens indsats. ”Det gjorde det hele meget lettere for virksomhederne, men det krævede samtidig, at vi som kommune fandt en ”mellemmand” som jobcenteret kunne visitere hen til, der kunne fakturere virksomhederne,” fortæller Frida Tarp, der er erhvervskonsulent i BusinessAalborg.
Fokus Folkeoplysning, som er en selvejende organisation, blev herefter fundet blandt flere mulige aktører, som den mellemmand som erhvervslivet efterspurgte i forhold til ’Små job med mening’ og førte siden funktionen videre, da man oprettede IMPACT60.
”IMPCAT60 var nok aldrig blevet noget, hvis vi ikke havde haft ’Små job med mening’, så når vi ser tilbage, så trækker IMPACT60 rigtig meget på erfaringerne fra ”små job med mening””, siger Mai-Britt Iversen til OPS-Indsigt.
Med andre ord det handler om at turde række ud til virksomhederne og spørge dem, hvad der skal til.
Det vil sige, de sociale investeringer via IMPACT60 er altså ikke kommet i stand i Aalborg bare fordi man lige har haft en politisk flirt med begrebet sociale investeringer. Kommunen har ganske enkelt haft en meget stærk aktør (Fokus Folkeoplysning) inde på banen, som via erfaringerne fra ’Små job med mening’ havde bevist, at det var muligt.
Ville skalerer projektet
Men hvordan nu efter at IMPACT60 ikke længere er et projekt, hvad så? Er det bare faldet tilbage i den vante gænge eller hvad?
”I Aalborg er vi i det hele taget ikke interesserede i projektsamarbejder, der kommer og går. Det vi har og det vi laver, skal også virke bagefter, så naturligvis fortsætter samarbejdet med Fokus Folkeoplysning. Effekten af deres arbejde er jo helt fantastisk flot, så der er jo ingen grund til at stoppe samarbejdet” siger Mai-Britt Iversen.
Når Aalborg indgik et samarbejde med den Sociale Kapitalfond, så handlede det om at bringe projektet op i en skala, hvor man kunne bevise at der var en menneskelig og samfundsmæssig effekt at hente. ”så på den led har vi sådan ikke noget problem i at betale for den investering Den Sociale Kapitalfond har lagt”, siger Mai-Britt Iversen til OPS-Indsigt.
Styret af virksomhedernes efterspørgsel
Det som er interessant ved IMPAC60 er ikke, at de har fået mennesker i arbejde i tre måneder, men at det sådan set holder også på den længere bane, men let er det ikke.
”Det som også er en interessant erfaring er, at der skal tit flere småjob til for den enkelte før man finder et mere varigt job. Og det viser jo, at der nogle gange også er nogle andre grunde til, at folk er uden for arbejdsmarkedet i lang tid,” siger Mai-Brit Iversen.
Det vil sige, man skal tænke de små job som byggesten på vej ud på arbejdsmarkedet.
Her skal man lige være opmærksom på at IMPACT60 er styret ud fra virksomhedernes efterspørgsel og konkret definerede behov for løsning af opgaver hos dem og ikke systemets tankegang om, at alle skal ud i 37 timers arbejde.
”Hvis virksomhederne fx kun har 7 timer til et job, så er det det job borgeren får og så må der suppleres op fra systemet,” siger Frida Tarp og fortsætter, ”Det er lidt at vende bøtten om og sige til virksomhederne: Et job starter der, hvor vi gør borgeren klar til et job. Det betyder, at vi får virksomhederne til at se efter stillinger, der ikke er 37 timer,” siger Frida Tarp til OPS-Indsigt.
Hun forklarer, at det faktisk nogle gange er lettere med de små jobs, hvor medarbejdere skal løse nogle overskuelige opgaver. Det gør, at virksomhederne mange gange er mere åbne over for det, da det ikke kræver så meget energi som, hvis jobcenterkonsulenten prøver at sælge fx et 30 timers job.
Og her har vi måske en af pointerne, nemlig at mennesker uden for arbejdsmarkedet lettere kommer tilbage i små ryk. I IMPACT60 er det således, at man maksimalt kan have et af de har mindre jobs et år og inden da forsøger man så at rykke op i skala.
Tillid og leveranceevne
Men hvad er de rigtig gode råd til kommuner, der gerne vil arbejde med sociale investeringer?
”Det bedste råd til andre kommuner er, at de skal være modige og så skal man have nogle aktører, som de ved kan levere varen og stoler på,” siger Mai-Britt Iversen
I Aalborg stolede man på Den Sociale Kapitalfond, fordi, det er langsomme penge og dem der står bag har ikke travlt med at skulle have afkast i en fart.
”Og i forhold til de udførende aktører, så er rådet også, at kommunerne skal kunne se, at aktørerne kan løse opgave også på den længere bane, altså efter projektsporet,” siger Mai-Brit Iversen og fortsætter ”Og så skal vi naturligvis kigge efter, hvad der er bedst for borgerne.”
Hun peger her på, at det man nogle gange glemmer i jobcentrene er den kommercielle del, som står i skyggen af systemdelen.
”Her glemmer man, at borgerne ofte har taget deres fineste tøj på og er sendt ud i det ene projekt efter det andet uden, at der er kommet noget ude af det og derved har de fået mindre og mindre selvværd. Det vi her som kommune skal sørge for, er at have aktører, der kan give borgerne en succesoplevelse, så de får mod på noget mere,” siger Mai-Brit Iversen.
Økonomimodellen bag IMPACT60
Den Sociale Kapitalfond finansierer indsatsen, der leveres af FOKUS Folkeoplysning. Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune betaler for hver uge, deltageren er selvforsørgende. Hvis borgeren bliver fuld selvforsørget, er prisen aftalt til 796 kr. om ugen i op til 156 uger, dvs. 3 år. Hvis der er tale om delvis selvforsørgelse (fleksjob eller småjob på under 37 timer om ugen) er betalingen 385 kr. om ugen i op til 3 år. Til sammenligning modtager unge under 30 år på kontanthjælpens laveste sats ca. 1.675 kr. om ugen. I praksis deler Aalborg Kommune og Den Sociale Kapitalfond derfor gevinsten, når borgeren kommer i arbejde og fastholdes i arbejde over tre år
