Lækkede notater fra en ekspertgruppe anbefaler, at den nye epidemilov ikke skal indeholde en garanti for virksomhederne om offentlig erstatning, medmindre der er tale om direkte ekspropriation som i tilfældet med minkavlerne. Det skriver Berlingske.
Ekspertgruppen er udpeget af regeringen i juni, efter at et flertal i folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik en aftale om en ny epidemilov sidste år.
OPS-Indsigt skrev for godt et år siden om aftalen, da den blev indgået. Her kaldte flere brancheorganisationer det for en politisk lottokupon.Efter man indgik aftalen tog det regeringen over et halvt år at få ekspertgruppen nedsat. Det vakte i sommers stærk kritik fra flere af aftale parterne, som er med i aftalen.
”Det er stærkt problematisk. Hele formålet med at nedsætte arbejdsgruppen er, at vi ikke gentager de samme fejl, som skete med kompensationsordninger, der blev strikket sammen i huj og hast, da coronapandemien ramte os. Det handler om, at vi skal have et gennemtænkt og effektivt setup, hvis en sådan situation opstår igen, og derfor synes jeg, det er dybt alvorligt, ” sagde Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen til Berlingske.
Vil sætte ind med låneordninger
Nu har eksperterne så arbejdet et halvt års tid og skal til at barsle med nogle anbefalinger på, hvordan man kompenserer virksomheder, der bliver ramt af restriktioner eller tvangsnedlukninger som dem vi har under coronakrisen.
Her er det værd at bemærke, at erstatning er noget du har ret til, hvis du bliver pådraget en skade og har tegnet en forsikring. En sådan forsikring havde Danmarks erhvervsliv frem til fredag den 13. marts 2020 i forhold til epidemier. Nemlig epidemilovens §27, men den blev som sagt nedlagt i de hektiske dage under den første corona-bølge.
Ifølge Berlingske foreslår ekspertgruppen, at staten i fremtiden først skal sætte ind med likviditetsordninger – for eksempel lån, garantier og udskudte skatter – og senere kan tage stilling til eventuelle kompensations- og hjælpepakker.
Professorer er bekymrede
Omsættes de lækkede notater fra ekspertgruppens til lov, forsvinder de erhvervsdrivendes retssikkerhed permanent, lyder det fra Frederik Waage, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet.
”Som man må forstå udkastet, gør det fuldstændig op med mange års erstatningsordning på området. Det ligner på ingen måde en ordning, der har taget højde for forudberegnelighed og retssikkerhed for virksomhederne. Sigtet med det her arbejde er noget andet,” siger han.
På Københavns Universitet, er en juraprofessor ”meget ked af det”, hvis det er det, ekspertgruppen har lært af coronakrisen og konsekvenserne for erhvervslivet.
”Det lyder besynderligt al den stund, at så vidt jeg husker ekspertgruppens kommissorium, så var det jo at finde en kompensationsordning, der kan skabe en vis forudsigelighed for virksomhederne,” siger professor Kristian Lauta til Berlingske.
Begge professorer understreger, at de udtaler sig med det forbehold, da de ikke har læst de endelige principper endnu.
V er kritisk før forhandlinger
Ser man på aftaledokumentet fra sidste, så kan man blandt andet læse om kompensation:
”Arbejdsgruppen vil få til opgave at udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende foranstaltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses, og andre utilsigtede skadevirkninger.”
Men der står også, at ”En fremtidig kompensationsordning i forbindelse med foranstaltninger, der ikke har karakter af ekspropriation, kræver grundige overvejelser og politiske forhandlinger.”
Og politiske forhandlinger er der så lagt op til
Ekspertgruppens anbefalinger skal nemlig herefter forhandles med de øvrige aftaleparter og her stiller Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, allerede nu stærkt kritisk.
”Når samfundet pålægger virksomheder ikke at udøve deres erhverv, altså lægger dem hindringer i vejen, så er det også samfundet, der må samle den regning op. Alt andet er principielt helt forkert,” siger han.
Som han ser det, er det en forudsætning for forudsigelighed, at sikre, at de private virksomheder har mulighed for at forstå og forudsige, hvordan en kompensation falder ved en kommende epidemi
