Tirsdag 7. december førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag om at etablere en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal føre tilsyn med kommunernes beregning af priser for plejeleverancer på ældreområdet.Beslutningsforslaget er ikke kommet ud af den blå luft, for i 2021 har der blandt andet været en landsretsdom, hvor Brønderslev Kommune blev dømt for at betale en leverandør for lidt og indtil flere undersøgelser, der illustrerede kommunernes ekstreme variation i pris for den samme ydelse.
Folketingets fokusering på dette felt er interessant, dels fordi prisafregninger i kommunerne er et tilbagevendende debatemne, dels fordi der i dag ikke findes en klageinstans, som de private leverandører kan gå til, hvis de ønsker at få kommunernes egne omkostningsberegninger belyst eller efterprøvet. Et muligt samfundsøkonomisk tab
Det betyder, at en privat leverandør er tvunget til at anlægge retssag mod kommunen, hvis leverandøren ikke mener, at afregningspriserne er korrekte. Det sætter de private leverandører i en meget svær situation, da de dermed er nødsaget til at gå i direkte konflikt med deres egen kunde, som også er deres konkurrent.”Desværre ser vi ofte, at langt de fleste kommuner ikke får alle omkostninger med og dermed bliver ikke offentlige-leverandører underbetalt ift. de offentlige tilbud, men de ikke-kommunale skal alligevel levere samme serviceniveau som kommunens egne tilbud,” siger Morten Jung, der er markedschef hos Dansk Erhverv. Han peger dermed på det man i mange debatter har kaldt kommunernes ”særlige regnestok”.
I udgangspunktet burde der være samme økonomi for offentlige som ikke-offentlige tilbud, når man leverer ældrepleje, men det stigende antal cases, hvor kommunerne efterfølgende må ændre i deres beregningsmetoder, giver mere liv til fortællingen om, at kommunerne bevidst undlader at indregne omkostnings elementer med henblik på at give de private en lavere pris end deres egen leverandør.”Det kan her anføres, at hvis ikke-kommunale tilbud kan levere samme kvalitet i ydelse, men med færre midler end kommunens leverandør, så er det stort samfundsøkonomisk tab som kommunerne reelt påfører Danmark,” siger Morten Jung til OPS-Indsigt.Et spørgsmål om sund fornuftDet er seks af folketingets partier, bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristen Demokraterne, der har fremsat et forslag til folketingsbeslutning.Vedtages forslaget vil det betyde, at folketinget pålægger regeringen, at den inden udgangen af dette folketingsår skal fremsætte et lovforslag, der etablerer en uvildig kontrolenhed, der skal sikre korrekte og ensartede afregningspriser for private leverandører af ældrepleje.Dansk Erhverv har i flere år påpeget behovet for gennemsigtighed i det offentliges prissætning af egne ydelser, så her hilser man forslaget velkommen.” Egentlig er det mere et spørgsmål om sund fornuft end om ideologi – for hvem kan have noget imod at der regnes rigtigt?” siger Morten Jung til OPS-Indsigt.Det samme tænker Jane Heitmann, der er ældre- og omsorgsordfører hos Venstre, ”Det undrer mig, at ikke alle røde partier er til sinds at bakke op om forslaget. For det må da være i alles interesse, at der er både valgmuligheder og mangfoldighed i tilbuddene til vores ældre,” siger hun til OPS-Indsigt.Et skridt nærmereMorten Jung ser det som et positivt tegn at en bred vifte af partier har fremsat beslutningsforslag om netop en kontrolenhed på ældreområdet, ”men om det lykkedes at få flertal for forslaget, afhænger af Det Radikale Venstre,” påpeger han.Samme opmærksomhed finder vi hos Mette Abildgaard, der er ældreordfører hos Det Konservative Folkeparti, som er ordfører for forslagsstillerne.”Det lyder faktisk som om, at Det Radikale Venstre er indstillet på at stemme for beslutningsforslaget, hvis vi kan finde en finansiering, som man kan bakke op om og så har vi et flertal uden om regeringen, der pålægger dem at lave en ny kontrolenhed, som skal føre tilsyn med kommunernes beregninger, hvor der er mulighed for at klage,” siger hun til OPS-Indsigt.Positiv over for forslagetSagen er nu henvist til udvalgsbehandling, hvor partierne skal drøfte forslaget videre og her vil forslagsstillerne bruger udvalgsforhandlingen til at præsentere finansieringsmulighederne for Det Radikale Venstre. ”Og vi har et konkret forslag til hvor pengene kan findes, nemlig nogle uforbrugte midler, der oprindeligt var afsat til frit valg,” fortæller Mette Abildgaard til OPS-Indsigt.Det lyder jo næsten for nemt til at være sandt, så hvordan ser man på forslaget hos Det Radikale Venstre?”Vi er meget positive over for forslaget, for det er uacceptabelt, at der ikke er mere ensartet praksis for at beregne afregningspriser på det her område, siger Christina Thorholm, der er kommunalordfører for Det Radikale Venstre.Tanken om en kontrolenhed er ikke ukendt hos Christina Thorholm. Hun har selv tidligere foreslået, at man oprettede en sådan, men af midlertidig karakter, hvor man ligesom fulgte kommunerne tæt og på den led fik forbedret praksis. ”Meningen er jo, at vi skal støtte op og få forbedret praksis hos kommunerne. Der findes jo faktisk lovgivning på det her område som burde være tilstrækkelig, for at man kan beregne nogle ensartede afregningspriser,” siger hun til OPS-Indsigt.Udfordringen bliver altså at finde finansieringskilder som Det Radikale kan bakke op om, og på den positive side kan man nu mønstre et flertal i Folketinget der mener, at kommunerne skal gøre det bedre, når det kommer til beregningen af afregningspriserne.Spørgsmålet er bare, om man under udvalgsbehandlingen kan blive enige om værktøjerne og finansieringen af dem, for på OPS-Indsigt har vi lyttet os til, at de radikale hverken er er overbevist om finansieringen eller køber helt ind på ønsket om en permanent kontrolenhed.Prisen for en kontrolenhed vil ifølge forslagsstillerne koste 5 mio. kr., og kontrolenheden vil herefter kunne drives for 3 mio. kr. årligt.
