Af administrerende direktør ved Behandlingsskolerne, Trine Anne Damgaard
Socialdemokratiets forsøger igen på at forbyde private dagbehandlingstilbud. Det er tilbud, som hjælper over 3000 børn med psykiske udfordringer, til at trives og udvikle sig fagligt og personligt. TV2-programmet ‘Smertensbørn’ viser tydeligt, at der er brug for flere tilbud frem for færre, der kan hjælpe denne gruppe børn og unge.
Men hvis Socialdemokratiet får flertal for sit forslag om at forbyde private dagbehandlingstilbud, bliver det endnu sværere, end det allerede er, at sikre børn og unge med psykiske udfordringer den nødvendige hjælp og støtte. De har nemlig brug for en kombineret undervisning og behandling.
Med Socialdemokratiets forslag taber endnu flere børn – både de, der har psykiske udfordringer, og de, der ikke ses, fordi de andre får lov til at fylde for meget.
Inklusionsidéen har fejlet, fordi der mangler støtte
Behandling er en forudsætning for, at elever med psykiske udfordringer kan trives i skolen, og for at de overhovedet kan modtage undervisning. Man kan ikke forvente, at en skole, der er målrettet elever i almindelige klasser, kan sikre trivsel og udvikling hos elever, der har psykiske udfordringer.
Alligevel er det netop det, der forventes siden inklusionsloven blev vedtaget i 2012. Målet med loven virker da også umiddelbart sympatisk: at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Men det virker ikke i praksis. Fordi den nødvendige støtte og hjælp i form af psykologisk behandling ikke følger med. Det går ud over de berørte børn og alle andre involverede: klassekammerater, skolens personale og elevens familie.
På dagbehandlingsskoler går undervisning og behandling hånd i hånd
Alle børn og unge rummer et potentiale for positiv udvikling. Alle skal have mulighed for at få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv. Det kræver, at undervisning og behandling går hånd i hånd.
Trivsel er fundamentet for elevernes udvikling og læring. Men mange af dem har oplevet indtil flere nederlag. Ofte har de haft en følelse af ikke at være rummet af omgivelserne. Disse børn og unge bør derfor modtage tilbud, der er målrettet netop deres udfordringer og eventuelle diagnoser.
Eleverne bør være tilknyttet en fast psykolog, som har det behandlingsmæssige ansvar, følger op og er i løbende dialog med forældre og sagsbehandlere. Derudover er det vigtigt, at eleverne ikke oplever somatiske udfordringer, der spænder ben for deres læring, udvikling og trivsel. Derfor er det vigtigt ved behov også at håndtere elevernes somatiske udfordringer.
Ligeledes er det tydeligt i TV2-dokumentaren, at hurtig udredning og hjælp til de berørte børn og unge er afgørende. For at minimere ventetid ift. udredning og for at sikre hurtig hjælp bør udredning ift. psykiske diagnoser kunne ske lokalt på dagbehandlingstilbuddet.
Alt dette løftes i dag på dagbehandlingsskoler, men hvis regeringen får held til, at gennemfører, at dagbehandlingstilbud fremover skal drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen vil det forsvinde. Der er ganske enkelt tale om en kommunalisering.
Omlægning af private dagbehandlingstilbud til selveje er blot et andet ord for ekspropriering, hvor et helt erhverv står til at miste engagerede sociale iværksættere, men værst af alt hvem skal overtage de unge som efterlades på perronen?
