Regionerne har selv problemer med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på demensområdet

Del artiklen:
Af Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, hvor OPS-Indsigt har adgang til årsrapporten fra 2020, fremgår det, at der er plads til forbedringer på flere fronter også i regionalt regi.
Af Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, hvor OPS-Indsigt har adgang til årsrapporten fra 2020, fremgår det, at der er plads til forbedringer på flere fronter også i regionalt regi. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Både den private leverandør og regionerne har svært ved at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men det er kun den private leverandør, der er opsagt. “Det er et problem, at man kun ser på den private leverandør,” lyder det fra brancheorganisationen, Sundhed Danmark. Læs hvad der er op og ned.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Danske Regioner har ophævet samarbejdsaftalen med Demensudredning Danmark, der er privat leverandør af demensudredning. Det oplyste Danske Regioner til TV2 ØSTJYLLAND i torsdags.

Til OPS-Indsigt skriver Danske Regioner, da vi henvender os.

”Det skal være sådan, at alle danskere, der er under udredning eller behandling for demens skal kunne stole på, at de får den rette behandling uanset, om det er i private eller offentlige regi. Det har vi ikke kunne være sikker på med den private leverandør, da Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer ikke har været fulgt, som vores aftale klart foreskriver. Derfor har vi været nødt til at opsige samarbejdet, hvilket vi beklager meget overfor de patienter, der oplever gener som for eksempel mere ventetid,” skriver regionen.

Man fornemmer klart, at der er en ny kvalitetsmæssig skandale af betragteligt omfang på vej hos en privat leverandør. Ifølge Danske Regioner er der nemlig aktuelt 200-300 patienter i udredning og behandling hos Demensudredning Danmark.

Regionerne har også udfordringer med kvaliteten

Hos Sundhed Danmark der er brancheforening for de danske sundhedsvirksomheder, erkender man regionernes ret, men undres alligevel.

“Vi anerkender, at Danske Regioner er i deres fulde ret til at opsige aftalen og vi tager Danske Regioners beslutning til efterretning, men det er klart, at vi ser på det her som et mere generelt problem Danske regioner burde kigge ned i,” siger branchedirektør Mette Nord

Hun peger samtidig på, at hvis man ser ned i den kliniske database for demens, så er det ikke fordi den private aktør skiller sig voldsomt ud i forhold til alle de offentlige. Hun mener derfor man bør se bredt på problematikken.

Sagen er interessant, for i Danmark blev der i 2020 udredt 9625 personer for demens, heraf blev de 673 udredt i privat regi, svarende til små 7 pct.

Kontrakten med Demensudredning Danmark er opsagt efter en gennemgang af den private virksomheds udredninger af patienter.  Der har været tale om et længere forløb, hvor Danske Regioner og Demensudredning Danmark har forsøgt, at rette op på udfordringerne. Det fremgår af TV2 ØSTJYLLAND´s reportage, men hvad der ikke fremgår, er hvordan, det i øvrigt ser ud med demensudredningen i regionerne. Det vil sige, hvad er det lige vi sammenligner med?

Læs også:
Regioner dropper aftale med demensklinik - tusindvis påvirkes

Kun otte enheder opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Af Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens, hvor OPS-Indsigt har adgang til årsrapporten fra 2020 fremgår det, at der er plads til forbedringer på flere fronter også i regionalt regi.

For eksempel er det kun 8 udredningsenheder, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om mere end 500 patientforløb pr. år.  Desuden finder man det meget bekymrende, at 20 enheder svarende 54 % har under 100 patient forløb. Det tolker man i årsrapporten således, at det ikke er lykkedes i alle regioner at skabe større tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder, og det giver bekymring for opretholdelse af den faglige kvalitet, når der kun foretages meget få udredninger.

Og her skal man lige have in mente at Demensudredning Danmark er en af de store enheder, så kunne man have rettet op på fejlene her? Det ved vi ikke, for virksomhedens direktør har ikke ønsket at udtale sig, men henvist os til brancheforeningen.

Syv afdelinger opfylder ikke standarden for test

På det faglige niveau er der noget, som særligt springer i øjnene. Styregruppen bag årsrapporten finder det nemlig bekymrende, at der tilsyneladende er stor forskel i anvendelse af neuropsykologisk test i udredning i regionalt regi for demens. Eksperterne bag årsrapporten ser nemlig neuropsykologisk test er et vigtigt redskab. 

”Manglende adgang til eller anvendelse af neuropsykologisk test giver risiko for fejldiagnosticering og styregruppen vurderer ikke at det er god kvalitet i udredning, at der er stor forskel i tilbud om neuropsykologisk test,” skriver styregruppen 

Konkret fremhæver man, at en enkelt regional afdeling med mere end 10 relevante patienter har opgivet, at ikke at have anvendt en neuropsykologisk test. ”Yderligere 7 afdelinger opfylder ikke standarden,” skriver styregruppen, hvorefter afdelingerne oplistes. 

Registreringspraksis har været kritiseret i fem år 

Men der er flere ting, der bekymrer styregruppen bag den lange årsrapport. Det handler blandt andet udredningstiden. Her ligger man på landsplan sådan, at kun 42 % blev udredt for demens inden for 90 dage efter henvisning. Her er det nationale krav, at 80 % skal være udret.

En kort udredningstid er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kvalitetskravene er opretholdt. Eksempelvis fremgår det af årsrapporten, at to regioner (Nordjylland og Syddanmark) har en udredningstid på nul.

”Det kan ikke udelukkes, at der kan være tale om registreringsfejl, idet det ellers betyder at halvdelen af patienterne får en diagnose ved første besøg. En forklaring kan være forskelle i registreringspraksis, hvor diagnosesamtale registreres på første udredningsdag selv om der findes behov for supplerende undersøgelser og således nedbringes ventetiden. Styregruppen har de seneste 5 år påpeget og opfordret til at registreringspraksis gennemgås,” står der i årsrapporten.

I årsrapporten rejses der desuden bekymring for, at også store udredningsenheder har en praksis, hvor mindst 50% af patienterne får en diagnose ved første besøg

”Styregruppen kan være bekymret for, om der foreligger tilstrækkeligt med oplysninger, herunder anvendelse af tilstrækkelig med supplerende undersøgelser i form af neuropsykologisk test, funktionelle scanninger og/eller spinalvæskeundersøgelse med biomarkør for at stille en specifik diagnose. Samlet set rejser dette ifølge styregruppens opfattelse en vis tvivl om patienterne er udredt med en tilpas sikkerhed,” står der i årsrapporten.

Danske Regioner sender ansvaret ned i systemet

Det er altså ikke kun den private virksomhed Demensudredning Danmark, der har udfordringer med kvaliteten, hvis man læser årsrapporten. 

Så hvad gør man fra regionernes side i forhold til de regionale enheder?

”Danske Regioner indgår ikke aftaler med de regionale sygehuse, da det er den enkelte regions ansvar,” skriver Danske Regioner i et svar til OPS-Indsigt.

Men er det så alene op til den enkelte region, at føre tilsyn med sig selv?

”Hvis en regional demensudredningsenhed ikke følger Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, så er der en faglig leder, som står til ansvar overfor lederen af for eksempel den neurologiske afdeling, der igen står til ansvar over for hospitalsledelsen. Den kontrolkæde eksisterer ikke i samarbejdet med en privat leverandør, hvor aftalerne i stedet er kontraktstyret,” lyder fra Danske Regioner, som altså har taget fast i deres ende af ansvaret nemlig den private leverandør.

Den tilgang møder ikke ros fra Sundhed Danmark

“Jeg synes i bund og grund, at det er et problem, at man sætter nogle faglige standarder og så kun forholder sig til, hvorvidt den private leverandør på området lever op til disse. Jeg synes man bør se bredere på området.” siger Mette Nord.

På den led peger hun direkte ind på, hvorvidt den interne kontrolkæde, som Danske Regioner fremhæver i deres mail til OPS-Indsigt er tilstrækkelig. Umiddelbart kan man få den tanke, at det er mere sikkert med en kontrakt med en privat virksomhed, for her kan man komme af med leverandøren.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her