Kommunale ladestandere skal stimulere konkurrencen mellem operatørerne

Del artiklen:
"Problemet med prisregulering er, at myndighederne ikke kender den rigtige pris. Så enten gætter de for højt, og så kommer kunderne til at betale for meget for opladning, eller også gætter de for lavt, og så bremses investeringerne i ladeinfrastruktur," siger branchechef i Dansk Elbil Alliance Lærke Flader. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tidligere i år vurderede Ankestyrelsen, at en kommune ikke har hjemmel i kommunalfuldmagten til at anvende skattekroner på at installere og udbyde driften af el-ladestandere. Det anså styrelsen for erhvervsvirksomhed. Nu vil regeringen og en række partier gøre det muligt. Læs hvorfor.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

En ny politisk aftale, som er dækket ind af et bredt politisk flertal i Folketinget, betyder at landets kommuner får mulighed for at bruge skattekroner på opsætningen af ladestandere i de områder, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transportministeriet.

Det går ellers stik imod den afgørelse som Ankestyrelsen traf i januar 2021. Her skrev styrelsen blandt andet:

”Ankestyrelsen vurderer, at etablering og drift af offentligt tilgængelige el-ladestandere må anses for erhvervsvirksomhed, som ikke er reguleret i den skrevne lovgivning.” 

Ankestyrelsen vurderede derudover, at der for en kommune heller ikke med er hjemmel i kommunalfuldmagten for, at kommunen kan anvende skattekroner til grundinstallationer og montage af el-ladestandere og herefter udbyde driften. 

Men hvorfor går regeringen og folketing så den modsatte vej af Ankestyrelsen?

Kun der hvor markedet ikke kan løfte opgaven

Transportminister Benny Engelbrecht (S) er rigtig tilfreds med den nye aftale, 

”Det er helt afgørende, at de mange danskere, der køber en elbil, også får adgang til ladestandere, uanset om de er på ferie, skal lade i byen eller har brug for strøm på vej til arbejde, ” siger han til ritzau.

Der er tale om en meget bred aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, som lægger op til, at kommuner og regioner får mulighed for at medfinansiere ladestandere på deres egne arealer. Men de vil kun kunne gøre det der, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven. 

Det matcher med noget som KL sammen med Dansk Elbil Alliance tidligere har foreslået, at kommunerne med en sådan lov skal sikres hjemmel til finansiering af ladeinfrastruktur, når et udbud har vist, at der ikke er tilstrækkelig kommerciel interesse.

Det betyder med andre ord, at kommunerne ikke bare kan gå ind og sætte ladestandere op hvor som helst. De skal så at sige medvirke til, at vi får sat skub i en stærkere infrastruktur på dette felt.

Infrastrukturen halter bagud

I Dansk Elbil Alliance tager branchechef Lærke Flader godt imod den nye aftale.

”Det bliver helt afgørende, for at infrastrukturen kan følge med salget af elbiler,” siger hun i en kommentar og peger dermed på en central udfordring.

Det er nemlig således, at vi har en kraftig stigning i salget af opladelige biler og med det vokser også behovet for at kunne få bilerne ladet op. 

Antallet af elbiler i Danmark er på tre år firedoblet, og antallet af hybridbiler er seksdoblet.

Alene i september blev der solgt 3.050 nye elbiler, hvilket svare til 19 procent af bilsalget, som i alt bød på 15.844 nye personbiler. Det er den hidtil højeste andel på en kalendermåned oplyser danske bilimportører. Lægger man hertil andelen af nye plug-in hybrider, udgjorde de opladelige biler hele 40 procent af nyregistreringerne. 

Stigningen skal ses i forhold til antallet af ladepunkter som kun vokset med 85 procent de seneste tre år. Denne udvikling er desuden geografisk meget forskellig, hvor der er flest ved de større byer.

Det er derfor, at et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en aftale, der skal give bedre vilkår for bilister, der skal lade op, øge konkurrence mellem operatørerne af ladestandere, og give kommunerne et nyt kort på hånden i den grønne omstilling.

Prisregulering kan bliv et problem

Oplevelsen af at oplade elbiler skal ifølge aftaleparterne minde mindre om nethandel, men mere om at handle på en tankstation. Med aftalen bliver der nemlig opsat klare rammer for betaling.

Eksempelvis skal man kunne betale med almindelige betalingskort på lynlandere – og der skal være klar skiltning af pris i kr. pr. kilowatt og prisen, som skal betales for den samlede opladning ved ladestanderen.

Endelig vil aftalevilkår mellem myndigheder og operatører af ladestandere blive udformet med henblik på, at brugerne kan forvente rimelige og ikkediskriminerende priser, når de lader bilen op på offentlige arealer.

Aftalen åbner nemlig op for at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte priser for opladning, hvilket skal ske i samråd med konkurrencemyndighederne og lige her kan man spore en bekymring hos Lærke Falder.

“Vi mener, at en effektiv konkurrence på markedet bør være afsæt for rimelige og ikke-diskriminerende priser på opladning. En effektiv konkurrence sikrer endvidere en fortsat produktudvikling til gavn for kunderne. Problemet med prisregulering er, at myndighederne ikke kender den rigtige pris. Så enten gætter de for højt, og så kommer kunderne til at betale for meget for opladning, eller også gætter de for lavt, og så bremses investeringerne i ladeinfrastruktur,” siger hun i en pressemeddelelse.

Lovforslaget vil blive fremsat så det kan træde i kraft 1. april 2022. Det fremgår af aftalen at den indtil videre skal gælde frem til og med 2024.

Læs aftalen her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her