Kommunerne får nu mulighed for at udvide deres leverandørvirksomhed yderligere, hvis det står til regeringen. Regeringens lovprogram indeholder nemlig et forslag, der vil give kommunerne lov til at vedligeholde og rydde sne på private fællesveje mod betaling.
Det går direkte imod en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2017 mod Lyngby-Taarbæk Kommune der tilkendegav, at det var i strid med lov om private fællesveje og kommunalfuldmagten, hvis kommunerne fx foretog snerydning for private grundejere.
I Ankestyrelsens afgørelse står der blandt andet:
”Det er Ankestyrelsens opfattelse, at privatvejsloven ikke indeholder hjemmel til, at kommunen kan tilbyde grundejerne en serviceaftale, hvorefter kommunen mod betaling foretager vinterbekæmpelse af kørebaner og renholdelse af rendestene på private fællesveje. Det er også Ankestyrelsens opfattelse, at serviceaftalen på det foreliggende grundlag ikke kan anses for lovlig efter kommunalfuldmagtsreglerne.”
Ankestyrelsen slår altså fast, at det er en privat opgave at rydde sne på private fællesveje, men regeringen ønsker, som sagt dette ændret.
Mere fleksibelt for kommunerne
I regeringens lovprogram om kommunernes snerydning står der bl.a.: ”Med den foreslåede ordning vil der være mere fleksible rammer for kommunernes udførelse af arbejde for private grundejere.”
Ja det bliver helt sikkert mere fleksibelt for kommunerne, eftersom det i dag er forbudt. Med lovforslaget udvides kommunernes mulighed for at drive privat erhvervsvirksomhed og det er stærkt bekymrende, mener man hos Transportens Arbejdsgivere – ATL.
”Der er mange private vognmænd, som har en god indtægt hen over vinteren ved at rydde sne. Det er et velfungerende marked, og der er ingen som helst grund til, at kommunerne skal ind og tage den opgave,” siger Lars William Wesch, direktør i ATL til OPS-Indsigt.
Han frygter altså for branchens overlevelse, hvis kommunerne går ind i markedet som storleverandører. Men helt ærlig hvis der er et marked i forvejen, hvorfor skal kommunerne ikke have lov til at konkurrere der?
Risikoen rykkes over på skatteborgerne
Hvis lovforslaget går igennem, betyder det helt praktisk, at det er kommunerne der fastsætter deres egen pris og populært sagt lægger man risikoen for rentabiliteten i den kommunale drift hos skatteborgerne, hvor risikoen ved en privat drift ligger i de private transportvirksomheder langt fra den i forvejen pressede kommunale økonomi.
Der er altså ikke nogen samfundsøkonomisk eller forsyningsmæssig logik til grund for, at kommunerne skal have denne mulighed.
Lars William Wesch ser to meget uheldige effekter af lovforslaget. For det første er ATL`s primære argument for, at kommunerne ikke skal udføre denne opgave, at der findes mange private virksomheder, der står klar til at varetage opgaven.
”Det er en klassisk opgave i mange lokale transportvirksomheder. Så ligesom kommunen formentlig ikke opbygger detailhandel i konkurrence med Netto eller frisørforretning i konkurrence med de lokale frisørforretninger, skal de afholde sig fra at bruge kommunale midler på at konkurrere med private,” siger Lars William Wesch til OPS-Indsigt.
Den anden udfordring som Lars William Wesch iagttager er, at man men lovforslaget understøtter, den hjemtagningstendens vi indimellem ser i kommunerne.
”Vi ser forslaget som et uheldigt ”skulderklap” til kommunal knopskydning inden for tekniske områder, hvor vi desværre har set en stigende tendens til hjemtagninger især i Hovedstadsområdet,” siger Lars William Wesch.
