Kommunernes underbetaling er et strukturelt problem – Vi ser kun toppen af isbjerget

Del artiklen:
Markedschef Morten Jung fra Dansk Erhverv og Branchedirektør Jacob Scharff fra Dansk Industri
Markedschef Morten Jung fra Dansk Erhverv og Branchedirektør Jacob Scharff fra Dansk Industri - Foto: Presse

”Stort cadeau til KA Pleje som via retssager har skabt offentlig opmærksomhed om manglende gennemsigtighed med kommunernes regnemetoder. Desværre er forsidesagerne kun toppen af isbjerget,” lyder det fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Læs hvad de har gang i.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Det kan vise sig at blive et kæmpe samfundsmæssigt problem, at der ikke er gennemsigtighed med, hvordan kommunerne beregner takster og priser, når det kommer til forskellige velfærdsydelser eksempelvis inden for frit valg af hjemmehjælp. 
Siden i sommers har vi adskillige gange kunne læse, hvordan en kommune trækkes i retten for angiveligt at have underbetalt en privat plejeleverandør.

Mængden af kommuner der trækkes i retten for underbetaling af velfærdsleverandører, er ganske enkelt stigende og kommunerne er samtidig begyndt at reagere ved at sætte problemstillingen på dagsordenen i de politiske udvalg.  Senest i København.

Læs også:
Landsretsdom har effekt – I København skal politikerne drøfte priser og underbetaling

KA Pleje, der er den arbejdsgiverorganisation, som har stået i spidsen for de her retssager, får stor ros fra de andre organisationer for deres indsats.

”Stort cadeau til KA Pleje som via stævninger og retssager har skabt en større offentlig opmærksomhed på problemet med den manglende transparens og gennemsigtighed med kommunernes regnemetoder,” siger markedschef Morten Jung til OPS-Indsigt.

Nyhedsværdien falmer

I branchen er man altså godt tilfreds, fordi der slået hul på en længe kendt problemstilling, men på OPS-Indsigt kan vi desværre også iagttage, at den mediemæssige værdi eller hype som Brønderslevsagen gav, da landsretten dømte Brønderslev Kommune til at betale Blæksprutten ApS 5 millioner kroner, bliver mere og mere reduceret i forhold til de nye sager. De er allerede gledet fra forsiden og ind i mediernes fyldsider, hvor de skal kæmpe med reklamesøjlerne.

Senest har vi set det i Haderslev Kommune, hvor en kompliceret sag mellem kommunen og den private plejeleverandør Sundplejen nu er havnet i retten, men den er også næsten forsvundet ind i lokalavisernes midte og vel stort set ukendt i København med mindre, man læser OPS-Indsigt.

Udsigt til en tung vandring

Men er retssager mod kommunerne vejen og den eneste løsning? 

Hvis det er vejen, så ser vi en i en fremtid, hvor velfærdsleverandørerne inden for hjemmehjælp, tøjvask, madleverance, vareindkøb og friplejeboliger og sociale botilbud med mere skal hive 98 kommuner i retten enten alene eller godt støttet af deres arbejdsgiverorganisation. Rundt regnet kommer vi hurtigt til at tale om 500 retssager, hvor parterne ikke er enige i prissætningen.

Det skal samtidig ses i perspektiv af, at vi har stigende sagsbehandlingstider i retssystemet, som ikke alene skyldes covid-19 ophobning, fremgår det af et opslag på Domstole.dk. Tendensen til flere civile sager har nemlig været stigende allerede før Covid-19.
Konkret er sagsbehandlingstiderne steget fra i gennemsnit 5,7 måneder i 2019 til 6,3 måneder i 2020.

Læs også:
Dom er en gamechanger, der stopper kommuner i at regne priser ud på servietter

Kontinuerlig dialog med kommunerne

For Jakob Scharff der er branchedirektør i Dansk Industri, har det haft en klar effekt, at der nu er nogle retssager på vej. ”Men de her forsidesager er sådan set kun toppen af isbjerget, for virkeligheden er den, at vi alle er rundt i kommunerne, hvor vi sammen med vores medlemmer tager dialogen direkte med kommunerne om deres prisberegninger,” siger han til OPS-Indsigt.

Hans pointe er, at der kontinuerligt pågår en til tider skarp dialog med kommunerne om netop prisberegninger, men at medierne jo ikke skriver hver gang Dansk Industri har fået korrigeret en takst eller prisberegning. 

”Vi vil dialogen med kommunerne, selvom de måske nok ind i mellem synes, at den kan være lidt krads, så er det den vej vi går først, men jeg vil ikke udelukke, at vi kunne komme i en situation, hvor vi også fik en sag der måtte prøves ved retten,” siger Jacob Scharff.

Han bekræfter på den led, at velfærdsbranchen er træt af, at Kommunerne ikke kan beregne priser ensartet og at det mange steder giver anledning til et mindre godt samarbejde, der så i sidste ende kan ende i retten, fordi dialogen ikke giver nogen løsning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ind i kampen

Den situation, at brancheorganisationerne gang på gang skal i dialog med kommunerne, gør at man i Dansk Erhverv lige nu presser på inde på Christiansborg.

”Det vi gør, er at vi anskuer det som et samfundsmæssigt og et strukturelt problem, hvor det er helt urimeligt, at man i de 98 kommuner sætter en enkel økonomimand til at udregne priser og takster på nogle af de mest komplekse områder i samfundet. Det er ganske enkelt en uriaspost på noget, der er så indviklet og komplekst, at det kræver en strukturel ændring,” siger Morten Jung.

I Dansk Erhverv har man altså øje på, at det med at beregne priser ud fra en kompleks kommunal økonomi ikke er så let, som det lyder.

Derfor peger Dansk Erhverv på, at man etablerer en enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der kompetence og ressourcemæssigt er i stand til både, at kontrollere, rådgive og hjælpe med at beregne priser på velfærdsområdet.

”For uanset hvordan du vender og drejer det her, er det et samfundsøkonomisk problem, at der ikke er gennemsigtighed med, hvordan priserne beregnes og i sidste ende er, det jo et spørgsmål i forhold til den kvalitet, der kan leveres og det rammer borgerne, som har brug for hjælp, hvad enten det er en kommunal eller privat leverandør, hvis priserne ikke hænger sammen,” siger Morten Jung til OPS-Indsigt.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her