Samarbejde med den offentlige sektor og den private velfærdsektor handler ikke altid om, at der skal tjenes penge.Den danske biotekvirksomhed PentaBase skal stå for at coronateste migranter i en ny EU-finansieret migrantlejr på den græske ø Samos og betaler selv for hele indsatsen oplyser virksomheden.Aftalen er kommet i stand efter en dialog med en græsk partner og er et frivilligt initiativ understreger Ulf Beck Christensen, professor og direktør i PentaBase,Den nye EU-finansierede lejr på Samos hedder Zervou er den første af fem. De andre bygges på Leros, Lesbos, Kos og Chios..Lejren er omringet af to ruller pigtråd og har været voldsomt kritiseret, selvom den på mange måder er en opgradering i forhold til andre lejre. Portene til lejren er bl.a. lukket for uvedkommende, og der skal fingeraftryk og særlige elektroniske kort til for at passere.Ulf Beck Christensen ved, at diskussionen om migration er et hedt emne, men han er glad for opgaven.- Vi er godt klar over, at diskussionen om migration er en varm politisk kartoffel, som man kan have mange meninger om. Ingen ønsker, at der skal være smitteudbrud, lige meget hvilken lejr, der er tale om, siger han.
Han og virksomheden er rigtig stolt over, at kunne hjælpe personer, der har det svært under coronapandemien. -Vi ved, at migranter er særlig sårbare personer, siger han og fortsætter. – Noget af det, der gør det svært at være migrant, er, at der hele tiden bliver stillet spørgsmål ved, om man bringer smitte med ind i Europa.Ekstra hurtig og sensitiv PCR-test
PentaBase kan tilbyde PCR-test baseret på spyt. Det vil sige, at vatpinde i kropsåbninger ikke er nødvendige.
– Vi kan tilbyde en ekstra sensitiv og hurtig PCR-test, lyder det fra Ulf Beck Christensen.
– Ved at fange de smittede, der kommer fra eksempelvis Afrika, kan vi finde ud af, hvilke varianter af corona, de bærer rundt på, så det kan håndteres i EU.
Aminat Makhauri er projektmanager hos PentaBase og befinder sig i øjeblikket på Samos. Hun fortæller, at arbejdet med at teste folk for alvor starter torsdag.
– Vores overordnede opgave er at stille et laboratoriesetup til rådighed. Vi har sendt en fra vores serviceteam, som har 15 års erfaring med laboratoriearbejde, til lejren. Hun skal oplære sundhedspersonalet i, hvordan man bruger vores udstyr.
– Torsdag starter vi med at teste. Vi har fået lov til at arbejde og forberede os, og de ansvarlige for lejren har været gode til at hjælpe, og er allerede interesseret i, om vi kan hjælpe på andre øer.
/sho/ritzau/