Profit eller afkast er et drivmiddel og findes i alle brancher. Det er grundlæggende en nødvendighed for at vores velfærdssamfund hænger sammen.
Mekanikeren der vedligeholder kommunens biler, entreprenører der bygger plejecentre og daginstitutioner, dagrenovationsvirksomhederne der henter vores affald og som har kontrakt med kommunen, de praktiserende læger der tilser os, når vi er syge og de privatpraktiserende psykologer, der efter henvisning fra det offentlige hjælper os når vi har det skidt. Alle befinder de sig i den private sektor og for dem alle er det helt legitimt at have et forretningsmæssigt overskud.
”Men når typiske kvindefag, som eksempelvis pædagoger i privat regi løser en samfundsopgave, så må vi der har risikoen, der følger med egen virksomhed, ikke tjene penge på det” siger Julie Lykke Haugaard, der er iværksætter og ejer af det private dagtilbud Lillely på Midtfyn.
Hun er er en af de hundredvis af kvinder, der lige nu overvejer deres fremtid som iværksættere og selvstændige efter, at regeringen i december sidste år indgik en aftale med sine støttepartier om minimumsnormeringer. Skjult i den aftale lå også en jagt på private dagtilbud og private dagplejemødre. To liberale virksomhedsformer der er stærkt domineret af selvstændige kvinder med et iværksætterdrive.
Fanget i en kvindebranche
Af tal fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), som OPS-Indsigt har adgang til, fremgår det, at over 90 % af de private dagtilbud (Ikke selvejende) er stiftet og ejet af kvinder og på bestyrelsesniveau har man en 80/20 overvægt af kvinder.
De er nu på mange måder fanget efter, at de har haft alt på spil med risiko for, at de ikke kan sælge deres virksomhed og trække sig helskinnet ud. OPS-indsigt har tidligere afdækket, hvor vanskeligt det er at omlægge private tilbud til selvejende med udgangspunkt bankernes krav til eksempelvis nystiftede selvejende foreninger, der måtte ønske at overtage private tilbud. Her sagde erhvervskundechef fra Merkur Bank bl.a.
”Hvis jeg tager bankhatten på, så ser jeg for det første problemstillingerne omkring omlægningen fra privat til selveje. Herefter har vi udfordringerne ved at etablering af nye selvejende sociale tilbud fremadrettet og endelig findes der ikke de nødvendige værktøjer i det erhvervsfremmesystem, vi kender i dag og som retter sig mod socialområdet.”
Han pegede desuden på, at de her udfordringer eksisterede, hvad enten man talte om dagtilbud eller sociale bo- og opholdssteder.
Iværksætterfasen giver arbejdsglæde
Julie Lykke Haugaard trives i iværksætterfasen og efter 10 år med Lillely drømmer hun om, måske at få lov til at lave en privatejet daginstitution mere og bruge de erfaringer hun har med sig fra sit første iværksætteri. ”Men det kan jeg ikke, hvis den her lovgivning bliver vedtaget. Var det muligt kunne jeg måske godt tænke mig at lave endnu et lækker kvalitetsdagtilbud og dermed også flere arbejdspladser, men det får vi højst sandsynligt ikke mulighed for, med den nye lovgivning” siger Julie Lykke Haugaard til OPS-Indsigt.
Hun er ligesom flere af de dagtilbuds ledere OPS-Indsigt har talt med frustreret over, at man langt væk fra virkeligheden inde på Christiansborg med et pennestrøg er ved at lukke en platform, der genererer selvstændige kvindelige iværksættere.
”Det er iværksætterfasen, som giver mig arbejdsglæde. Det er det kick man får når tingene lykkes i fællesskab med medarbejdere og forældre og de udfordringer, der følger med der, for der er ikke mange penge i denne branche og i begyndelsen går det jo den anden vej og kræver at jeg investerer både økonomisk og personligt,” fortæller Julie Lykke Haugaard.
Hun har aldrig haft planer om at eje flere, men at skabe noget der kan overleve og drives videre af andre medens hun går videre med et ny projekt
”Iværksætteri på dagtilbudsområdet kræver, at du er lige så god til excelarkene som til at forstå det lille vuggestuebarns mor, der græder bare ved tanken om at aflevere sit barn. Du har nemlig ikke økonomisk overskud til en sekretær, så det bliver dig selv, der ud på de sene nattetimer eller andre skæve tidspunkter skal stå for den del,” siger Julie Lykke Haugaard.Eksistere kun så længe forældrene er gladeHun peger, med et skævt smil på, at havde der været mange penge i branchen, havde der måske også være langt flere mænd, der ejede en daginstitution end tilfældet er. Bekymringen der ligger til grund for regeringens aftale med støttepartierne om at forbyde de private dagtilbud handler om, at penge der skulle gå til børnene, ender i ejernes lommer, men det er ikke et reelt problem, viser undersøgelser på andre velfærdsområder. Professor Ole Helby fra Roskilde Universitet har tidligere peget på, at det langt hen ad vejen er politisk gætværk, hvor der ikke findes klare rationelle begrundelser.”Lillely eksisterer kun så længe jeg er rigtig dygtig til mit arbejde og forældrene søger min butik, men jeg skal være lige så dygtig til at passe på medarbejderne, for 85 % af mine udgifter går til lønning og hvis jeg kan passe godt på dem, kan jeg holde udgiften nede ved ikke at have sygemeldinger og opsigelser,” siger Julie Lykke Haugaard, som en af forklaringerne på, hvorfor hendes dagtilbud er en succes.Det kan altså dårligt lade sig gøre indenfor daginstitutionsdrift at løse opgaven tilfredsstillende for forældre og medarbejder og samtidig trække urimeligt mange penge ud i overskud. Hertil kommer, at private dagtilbud har færre penge at løse opgaven for, end offentlige daginstitutioner.
Absurd at modarbejde kvindelige iværksættereMen hvad har Julie Lykke Haugaard lært ved løbe risikoen som selvstændig og iværksætter?”De erfaringer og kompetencer jeg har erhvervet ved at starte et dagtilbud op som Lillely, kan bruges rigtig mange steder og jeg kan tjene langt flere penge i eksempelvis en projektlederstilling i en anden branche, men jeg går ikke på arbejde kun for pengene. Det er ærgerligt og for mig uforståeligt, at mine og andre daginstitutionsejeres kompetencer og bidrag ikke ses som et aktiv for vores samfund,” siger Julie Lykke Haugaard til OPS-Indsigt.Hvor vil hun hen, når det nu ser ud til, at dagtilbudsområdet lukker ned for kvindeligt iværksætteri?
Julie har fortsat store drømme for det her fagområde og en af dem er, at de store virksomheder begynder at investere i dagtilbud til deres medarbejdernes børn. ”God arbejdskraft er ikke noget der hænger på træerne og det at behandle sine medarbejdere godt er et konkurrenceparameter. Dermed kan virksomhederne hjælpe pressede børnefamilier med et kvalitetsdagtilbud, samtidig med de kan fastholde dygtig arbejdskraft og tilbyde en god work/life balance” siger Julie Lykke Haugaard.
Hun erkender at med et lovforslag på vej, hvor det ikke bliver muligt at oprette private dagtilbud, så har den drøm vanskelige vilkår.
”Det er absurd, at vi privatejede daginstitutioner ikke må være med til at løse en samfundsopgave. Det er billigere for kommunen og vi løser opgaven mindst lige så godt som de kommunale tilbud og samtidig har vi den sidegevinst, at mange kvinder er selvstændige i denne branche. – Så nogle gange tænker jeg: ”Kære regering har I ikke andet at lave end at modarbejde succesfulde iværksættere indenfor typiske kvindefag?”
