Af Julie Lykke Haugaard, Ejer af den private daginstitution Lillely i Millinge på Fyn
Hvad er forskellen for skatteborgerens følelse af retfærdighed og rimelighed, når man ser på offentlige lederes store bonusser udbetalt til typisk mandlige ledere og en kvindelig privat daginstitutionsejers mulige overskud?
Jeg tør uden statistik godt påstå, at der er en overvægt af kvinder der ejer en daginstitution eller er private dagplejere.
Der er tale om dygtige kvinder, der har knoklet i mange år for deres livsværk som både børn, medarbejdere og forældre er glade for. Dem vil man nu straffe ved at fratage dem muligheden for en lille bitte økonomisk gevinst, hvis de gør det godt.
Hvorfor må kvinder ikke
Bemærk, hvis de gør det godt. Det kræver nemlig overskud i driften, når året gøres op. Så må jeg og mine kvindelige kollegaer godt beholde pengene, men hvis der er underskud, kan jeg gå personligt konkurs.
Personligt hæfter jeg med mit private hus som sikkerhed for al økonomi i min virksomhed. En privatejet økologisk skovbørnehave og vuggestue i Udkantsdanmark, som jeg har brugt 8 år på at bygge op.
Den form for daginstitutionsdrift er lige nu til debat, og partierne bag aftalen om minimumsnormeringer (Radikale, SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet) ønsker den afskaffet, da de ikke mener, jeg skal kunne tjene penge på at løfte en samfundsopgave, udover en hvad en almindelig overenskomstmæssig ansat daginstitutionsleder ville få i løn.
Hvorfor må vi kvindelige iværksættere ikke være stolte af vores arbejde og få løn for vores indsats, som mange mange mænd i typiske mandebrancher gør for samfundets penge?
Unuanceret udskamning
Tilbage til kødgryderne og kend din plads kvinde! Husk janteloven og pas børn, som du altid har gjort – uden anerkendelse af hverken faget eller din indsats.
Jeg oplever en hel udskamning blandt andet på Facebook, hvor ofte andre kvinder mener, at der ikke må kunne tjenes penge på at løfte en samfundsopgave. Skal vi virkelig skamme os over at være dygtige til at skabe velfærd, gode arbejdspladser og gode børneliv?
Skal vi ikke snart videre fra “børnenes smil bærer lønnen i sig selv” og vedkende at typiske kvindefag gerne må tjene penge, hvis de, der løfter opgaven, gør det godt?
Jeg mener, at debatten er præget af et unuanceret syn på, hvad der skaber kvalitet for vores fælles skattepenge: Det er en ulogisk ideologisk magtkamp, der er i konflikt med fakta.
Fakta er, at private daginstitutioner (generelt) løser opgaven mere tilfredsstillende end de kommunale institutioner for færre af samfundets penge. Hos os i Lillely, som mit hjertebarn hedder, har vi alle typer børn fra alle samfundslag og et fantastisk fællesskab familierne imellem.
Hvorfor skal jeg skamme mig over at være så dygtig til mit arbejde, at jeg tjener en smule mere, end jeg ville gøre, hvis jeg var ansat som almindelig daginstitutionsleder på 37 timer i en kommunal daginstitution, der er ansat til drift og ikke iværksætteri?
Vi er pædagogiske iværksættere
Typiske kvindefag er ofte omsorgsfag. Omsorgsfag levere ofte velfærd og hvis kvinder ikke må være iværksættere indenfor de fagområder, hvor vi er mange og har naturligt flair for og dermed få mulighed for at eje egen omsorgsinstitution, bliver vi igen sat nederst i lønhierarkiet, bagerst i køen til iværksætteri osv.
Sygeplejersker der har gjort en ekstra indsats under corona, har netop fået en økonomisk bonus. Det er kun ret og rimeligt, og jeg er glad for, at mine skattekroner går til netop at belønne de, der tager en ekstra tørn.
Men det er vel principielt det samme som at anerkende den ekstra indsats, vi daginstitutionsejere og private dagplejere har lagt og give os muligheden for en lille økonomisk gevinst – hvis vi gør det godt. Muligheden for personlig økonomisk gevinst giver også risikoen for personlig konkurs!
Jeg er pædagogisk iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende og skal lønnes som sådan, med al den risiko, det indebærer. Jeg er ikke en almindelig daginstitutionsleder.
Ingen sammenligning tak
Når man skal starte en daginstitution helt fra bunden, skal der jongleres med mange anderledes opgaver i de første 5-10 sårbare opstart-år, end dem en almindelig kommunal daginstitutionsleder, skal jonglere med i sin dagligdag.
Der skal bruges ubeskriveligt mange flere timer på mange vanvittige tidspunkter end en leder ansat i en 37 timers skemalagt driftsstilling skal. Det er to meget forskellige job, og de kan ikke sammenlignes!
Jeg er øjensynligt dygtig til det jeg laver, for der er lang venteliste, tilfredse forældre og glade medarbejdere! Jeg har aldrig haft en arbejdsrelateret stress-sygemelding blandt mine medarbejdere, og det er en sjældenhed på pædagogiske arbejdspladser!
Jeg løser samme opgave for færre penge end kommunen gør (private institutioner får mindre i tilskud til vuggestuedrift, end kommunale vuggestuer får), og jeg løfter et lokalsamfund i Udkantsdanmark. Jeg er kun dygtig, fordi jeg har knoklet ekstremt mange timer ugentligt de sidste 8 år og lært af mine fejl, som jeg har begået et utal af.
Så kære politikere på Borgen – På hylden med ideologien, væk med janteloven og åben øjnene for fakta! Støt op om muligheden for at private ildsjæle kan løfte velfærdsopgaver – også i omsorgsfag! – til gavn for brugerne, ligestillingen og vores fælles samfund!
Om Lillely
Oprettet for 8 år siden og er en privatejet økologisk skovbørnehave og vuggestue i Udkantsdanmark. Der er i dag 40 børn og 10 medarbejdere i et idyllisk bindingsværkshus med en stor smuk have til. Det hele bygger på et godt samarbejde med kommunen og lokalsamfundet.Lillely har fuld økologisk vegetarisk kostordning til børn og medarbejdere. Vi bruger kun bæredygtige naturlige materialer og lærer børnene om naturen hver dag, når vi er i skoven både sommer og vinter. Der er rolig stemning, god normering, og der er både tid til et kram, forældrekommunikation og at sætte grænser på en ordentlig måde.
