FOA og KA Pleje er enige om, at plejekonkurs i Ikast-Brande er ekstra trist

Del artiklen:
Fra venstre, forbundsnæstformand i FOA, Thomas Enghausen, Administrerende direktør i KA Pleje, Karsten Høgild og sektorformand i FOA, Torben Hollmann
Fra venstre, forbundsnæstformand i FOA, Thomas Enghausen, Administrerende direktør i KA Pleje, Karsten Høgild og sektorformand i FOA, Torben Hollmann - Foto: Presse

”Det er en klar fejl, hvis en kommune holder fast i sin økonomiske systemer og forsøger at presse innovative måder at drive hjemmeplejen på ind i eksisterende skabeloner,” lyder det fra FOA. Hos KA Pleje ringer alarmklokkerne, når man ser på timepriserne i Ikast-Brande Kommune.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Både hos FOA og i arbejdsgiverorganisationen KA Pleje ærgrer man sig over, at Lokalpleje Danmark ApS gik konkurs i forrige uge. Virksomheden stod nemlig bag Danmarks første forsøg med den såkaldte Buurtzorg-model. 

“Modellen rummer meget af det, vi skal satse på i fremtidens ældrepleje – kendte ansigter og ansvar og rum til faglighed hos medarbejderne. Derfor er jeg meget ked af at se virksomheden her gå konkurs,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af administrerende direktør i KA-Pleje Karsten Høgild.

”Det er virkelig en trist nyhed. Konkursen er et resultat af, at Lokalpleje Danmark ikke fik den korrekte timepris fra kommunen,” siger Karsten Høgild til OPS-Indsigt.

Fejlagtigt at presse innovation ind i kommunale skabeloner

Loven siger, at når kommunen følger godkendelsesmodellen – som man har gjort i det konkrete tilfælde – så skal den kommunale og private leverandør af pleje have samme pris for samme ydelse. Det er kommunen, der udregner timeprisen på baggrund af egne omkostninger. 

I en pressemeddelelse skriver virksomheden, at der har været problemer med at få tilpasset kommunens måde at visitere og afregne på og det indikerer, at problemet har været forbundet med de rammer, kommunen har givet virksomheden.

”Det er en klar fejl, hvis man som kommune holder fast i sin økonomiske systemer og forsøger at presse innovative måder at drive hjemmeplejen på ind i eksisterende skabeloner og visitationsmodeller,” siger Torben Hollmann.

Han peger på, at der er behov for en gentænkning af ældreområdet – både hvordan hjemmeplejen tilrettelægges, men også hvordan den styres.

”Den nuværende model har udtjent sin tid og vi har brug for en ny, der i højere grad baserer sig på borgernes behov og tillid og rum til faglighed til medarbejderne,” siger Torben Hollmann.

Men den udlægning er Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Lauritsen (V) ikke enig i.

”Jeg tror, det her har været meget sværere at organisere i Danmark, end hvad de lige havde forestillet sig i forhold til andre lande, hvor Buurtzorg-modellen er i brug. Det er kompliceret, for noget hører under serviceloven, og andet hører under sundhedsloven,” siger Ib Lauritsen til Herning Folkeblad.

Læs også:
Kontroversiel udlicitering af sygepleje ramt af konkurs

Alarmklokkerne ringer

Ifølge KA Pleje er misvisende timepriser desværre et omfattende problem. Organisationen vandt tilbage i juli en sag i Venstre Landsret, hvor Brønderslev Kommune blev dømt for at have underbetalt en privat plejevirksomhed. Kommunen skulle betale fem millioner kroner i erstatning til virksomheden. 

Sagen er nu anket til højesteret af KA Pleje, men er ikke enestående da KA Pleje har stævnet en hel række kommuner for det samme.

Læs også:
Brønderslev Kommune trækkes i Højesteret for underbetaling af leverandør

”Når jeg ser timepriserne i Ikast-Brande Kommune, så ringer mine alarmklokker. Priserne virker ikke realistiske. Når man ikke får den rigtige pris, er det klart, at man ikke kan konkurrere – og når konkurrencen forsvinder, fjernes grundlaget for de ældres valgfrihed,” siger Karsten Høgild.

Hans ærgrelse bliver ligesom hos Torben Hollmann fra FOA ikke mindre af, at Lokalpleje Danmark var første danske virksomhed til at prøve kræfter med Buurtzorg-modellen. Grundprincippet i modellen er, at arbejdet organiseres i mindre lokale teams, så man sikrer kendte ansigter hos de ældre og færre mellemled mellem ældre og visitation.

”Der er ingen tvivl om, at Buurtzorg-modellen rummer meget af det, der bør være fremtiden på ældreområdet. Derfor er det ekstra trist at se, at der spændes ben for en virksomhed, der tænker nyt og går forrest på området,” siger Karsten Høgild.

Misvisende priser stopper nytænkning

Karsten Høgild peger på, at misvisende timepriser stopper den nytænkning på ældreområdet, som det er så stort et behov for.

”Når politikerne ikke kender den reelle pris, så træffer de beslutninger i blinde. Når der lægges forslag om nytænkning på bordet, måles de op mod timepriser, der ikke er retvisende.”

“Det betyder, at politikerne siger nej til nytænkning, fordi det på papiret ser ud til at fordyre tingene, men blev forslaget målt op mod den reelle pris, så ville det se helt anderledes ud. På den måde bremser misvisende timepriser nytænkningen,” siger Karsten Høgild.

Hos FOA er forbundsnæstformand Thomas Enghausen enig i, at det er trist med en konkurs på et innovationsprojekt som dette, men han mener samtidig, at det er problematisk at lægge offentlig velfærdsinnovation ud til private.

“Det viser risikoen ved at lægge innovationen på velfærdsområdet i det private i stedet for selv at tage ejerskab på nye ideer,” siger Thomas Enghausen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her