Hele to år vil det tage sundhedsvæsnet at rydde op i de ca. 35.000 udskudte operationer efter sygeplejestrejken, det fremgår af et notat fra Sundhedsstyrelsen.
Det alarmerende notat har givet været med til at skubbe til regeringens lovindgreb, hvor det mæglingsforslag, som 2/3 af Dansk Sygepleje Råds medlemmer nedstemte før sommeren er ophøjet til lov, men det er langt fra sikkert, at det vil tage to år, at komme af med den store pukkel af udskudte operationer.
En af årsagerne er, at styrelsen ikke har taget privathospitalernes kapacitet med i sin vurdering.
”Den private sektor kan bidrage med relativt meget. Den har også været inde og løfte i forbindelse med corona, så der ligger et vist potentiale,” siger Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet til Avisen Danmark.
Han finder det bemærkelsesværdigt og peger på erfaringerne fra 2008, hvor sygeplejerskerne strejkede sidste gang.
”De pukler, som ophobede sig dengang, var væsentlig større end dem i dag. Derfor undrer det mig også, at Sundhedsstyrelsen i sit notat ikke har set på, hvordan pukkelafviklingen forløb i 2008,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Privathospitaler – sundhedsvæsenets bufferkapacitet
Den gang blev der aflyst op til 50.000 operationer om ugen og her tog det sundhedsvæsenet ca et år, at indhente efterslæbet og det kommer ikke til at tage meget længere ifølge Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom hos det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive.
Men hvor hurtigt vil det gå med afviklingen?
”To år virker meget voldsomt i forhold til puklens størrelse. Det kan sagtens tage mindre end et år. Men planerne skal også lige laves, og sygeplejerskerne skal afholde deres ferie. Det er ikke klaret til jul, men et godt bud er omkring et år. Jeg tror ikke på, det kommer til at tage længere tid, siger Jakob Kjellberg.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan privathospitalerne gøre en stor forskel, når efterslæbet skal indhentes.
Danske privathospitaler har nemlig allerede overtaget flere end 30.000 patienter fra det offentlige, viser tal fra regionerne, som TV2 har fået indsigt i. Det illustrerer på den led den bufferkapacitet, som privathospitaler udgør, når der er udfordringer i det offentlige sundhedsvæsen og den danske model.
Det er snublende nært at konkludere, at havde vi ikke haft privathospitalerne at trække på, havde regeringen måtte gribe ind noget tidligere
”Hvis der allerede er henvist godt 30.000 til privathospitalerne, skulle de i virkeligheden kunne tage en relativt stor del af puklen,” siger Kjeld Møller Pedersen til TV2.
Kjeld Møller Pedersen ligger dermed på linje med Jakob Kjellberg. Det er ikke realistisk, at puklen først er afviklet om to år.
Et velreguleret marked hvor prisen kendes
På grund af patienters ret til at blive udredt indenfor 30 dage, så har privathospitaler allerede en del patienter fra det offentlige sundhedsvæsen.
”De private kommer naturligvis til at tjene, men det er et meget velreguleret marked, hvor der aftalt faste takster,” understreger Kjeld Møller Pedersen i et indslag på TV2 NEWS fredag, hvor han peger på, at man ikke står i en situation som under corona-krisen, hvor markedet for eksempelvis lyntest ikke var reguleret og aftalt på forhånd.Indsæt link til udbud
Vil gerne hjælpe, men..
Men hvad siger privathospitalerne selv? Kan de egentlig tage fra i den ophobede pukkel, sådan som Kjeld Møller Pedersen påstår?
Rigtig mange privathospitaler tjener nemlig størstedelen af deres penge på patienter, der selv betaler for deres behandling.
Claus Hovgaard, der er formand for privathospitalernes brancheorganisation Sundhed Danmark, forventer, at privathospitalerne vil fortsætte med at tage imod de ekstra patienter.
”Vi passer selvfølgelig vores kernekunder, og så hjælper vi til, så godt vi kan med offentlige patienter. Vi har noget fantastisk personale, som også er villige til at hjælpe lidt ekstra i nogle perioder,” siger han.
Men der er grænser for, hvor meget de privathospitaler kan opjustere ifølge Claus Hovgaard. Han forventer nemlig ikke, at Sundhed Danmarks medlemmer kan overtage mange flere patienter, end de allerede har gjort under strejken og på den led virket som en buffer kapacitet for det offentlige sundhedsvæsen.
”Vi vil meget gerne hjælpe, men alle har et kapacitetsproblem. Den begrænsende faktor er jo, hvor mange mennesker vi har ansat, og hvor meget de kan lave,” siger han og peger dermed på den fælles udfordring samfundet står med, hvad enten man befinder sig i den offentlige eller den private velfærdssektor. Det er manglen på hænder./sho/
