Brancheorganisationer hælder lovudkast om et styrket socialtilsyn ned ad brættet

Del artiklen:
Øverst fra højre branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff. - Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Troels Yde Toftdahl. - Branchedirektør i Selveje Danmark Jon Krog. - Politisk og Strategisk chef i LOS, Laust Westtoft
Øverst fra højre branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff. - Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, Troels Yde Toftdahl. - Branchedirektør i Selveje Danmark Jon Krog. - Politisk og Strategisk chef i LOS, Laust Westtoft - Foto: SH-grafik

”Der er tale om en østtysk bureaukratisk model, så det bliver svært at overleve som virksomhed,” lyder en kommentar til et lovudkast om et styrket socialtilsyn. I både Dansk Erhverv, Dansk Industri, Selveje Danmark og LOS mener man, at udkastet går længere end den politiske aftale, men hvad betyder det?

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

I begyndelsen af juli, da mange mennesker var gået på sommerferie, modtog en række arbejdsgiver- og interesseorganisationer et høringsudkast til en lovændring på 151 sider fra Social- og Ældreministeriet.

Der er ikke tale om hvilken som helst lovændring, det drejer sig nemlig om det lovforslag, der skal styrke socialtilsynet og særligt det økonomiske tilsyn med sociale tilbud.

Men lovudkastet bliver nu hældt ned ad brættet af fire centrale brancheorganisationer bestående af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Selveje Danmark og LOS. Det fremgår af deres høringssvar, som OPS-Indsigt har læst.

Lovforslaget er mere eller mindre direkte afledt af, at Socialminister Astrid Krag (S) tabte felttoget mod profit på velfærd i foråret, hvor hun og regeringen herefter indgik en aftale med, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,  Enhedslisten og Alternativet, hvor Det Radikale Venstre som tungen på vægtskålen fik skrevet profitjagten ud af aftalen..

Venstre og Det Konservative Folkeparti tiltrådte efterfølgende aftalen, men selvom man således endte med en bred aftale, var det tydeligt, at det manglende profitfokus i aftalen dengang ærgrede Astrid Krag.

”Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønskede at sætte en stopper for, at private tilbud kan trække en masse penge ud til private ejere. Det ønsker vi stadig, men det er der desværre ikke 90 mandater i Folketinget, som er enige med os i. Det er utrolig ærgerligt,” sagde hun i en pressemeddelelse i forbindelse med at man indgik aftalen.

Læs også:
Astrid Krag ærgrer sig - profitforbud skrevet ud af politisk aftale
 

Uacceptabel kort høringsfrist

En række branche- og erhvervsorganisationer har nu brugt sommerferien på, at komme med et høringssvar inden for en ekstrem kort høringsfrist på 5 uger.

Det har ikke vagt begejstring hos nogen af aktørerne, fordi det giver en begrænset mulighed for en ordentlig drøftelse med de sociale tilbud, som vil blive berørt af en kommende lovændring.

”Det er helt uacceptabelt. Høringsmaterialet på et super komplekst lovforslag blev fremsendt på et tidspunkt, hvor de fleste mennesker var gået på ferie og svaret skulle sendes samtidig med, at de fleste kom tilbage fra ferie. Det er bare ikke i orden, særligt ikke hvis man er optaget af demokratiske processer, hvor man vil have relevante input, så er det her bare ikke i orden,” siger branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff til OPS-Indsigt.

Hvad man ikke fik ind ad fordøren, skal nu ind ad bagdøren

Hos både Dansk Industri, Dansk Erhverv, LOS og Selveje Danmark er man enige om, at det er fornuftigt, at få justeret og opgraderet tilsynet, fordi man ud af de sager, der har været fremme på området, ikke kan lade være med at stille spørgsmålet, hvor var tilsynet og hvad var det for en proces der kørte.

”Men det du får tilbage, er en østtysk bureaukratisk model, som man prøver at rulle ud i Danmark i 2021, så det siger selv, at det bliver meget svært som virksomhed at overleve,” sige Jakob Scharff.

Han mener, at lovforslaget fremstår skævvredet i forhold til tilsynet af de private tilbud, der pålægges flere administrative byrder end de offentlige på trods af, at der ikke kan konstateres kvalitetsmæssige forskelle på offentlige og private tilbud.

”Lovforslaget ligger langt fra aftalens ordlyd og intentioner. Man får den fornemmelse, at hvad man ikke har kunnet får ind ad fordøren, kommer nu ind ad bagdøren,” siger Jakob Scharff.

Lovforslaget bebyrder ensidigt ikke-offentlige tilbud

Hos LOS- Landsorganisationen af sociale tilbud er man heller ikke begejstret.

”Jeg mener, at ministeren laver et barn ikke kun på de radikale men også på Venstre og Konservative som har tiltrådt aftalen for det vi ser nu med dette udkast, var ikke den præmis man gik ind til i forhandlingerne og det var ikke det, man var enige om med den politiske aftale, ” siger Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef.

I både Dansk Erhverv, Dansk Industri og Selveje Danmark er man enige med LOS i, at det lovudkast vi ser nu, er langt mere vidtgående end den politiske aftale der er indgået.

Hos Dansk Erhverv peger velfærdspolitisk chef Troels Yde Toftdahl på, at lovforslaget er et udtryk for en overimplementering.

”De krav der egentligt er meget fornuftige og blandt andet stilles i forhold til økonomistyring, regnskab og nøgletal m.v. fortolkes udmøntet på en måde, så de er ensidigt bebyrdende for de ikke-offentlige tilbud, så det gør det ekstremt, næsten umuligt at drive et ikke- offentligt tilbud,” siger han til OPS-indsigt.

En stopklods for socialt iværksætteri

Hos LOS tager man det et skridt videre, for her mener man, at lovforslaget også er i gang med at udfordre hele iværksætteriet på socialområdet, idet man blandt andet vil afskaffe muligheden for enkeltmandsvirksomheder.

Og så er der naturligvis spørgsmålet om indflydelse på egne investeringer.

”Når vi spørger vores medlemmer om hvor mange der vil starte et nyt tilbud og skaffe kapital til en ejendom og ikke sidde i bestyrelsen, så er der rigtig mange, der med det samme sige, at det kommer de ikke til,” siger Laust Westtoft til OPS-Indsigt.

Han henviser her til den serie af begrænsninger, som lovforslaget indeholder i forhold til bestyrelsesmedlemmer og ledere af sociale tilbud, hvor et enkelt handler om lederen (ejeren) ikke har stemmeret i bestyrelsen.

”Det er jo helt naturligt at stifterne og ejerne af de virksomheder, som de selv har startet og investeret deres penge i, vil sidde med i bestyrelsen, som er det øverste besluttende organ for et tilbud om ikke med den absolutte beslutningskraft så dog som minimum sidde med og have sin egen stemme,” siger Laust Westtoft.

Læs også:
Analyse: Lovudkast peger i retning af en nationalisering af socialområdet
 

Fatale konsekvenser for selvejeområdet

”Lovforslaget har fatale konsekvenser for selvejende og civilsamfundsorganisationer og den governance-struktur, som sikrer demokratisk sammenhæng på området. Her risikerer vi, at strukturen sprænges i stykker, hvis det ender med, at man forbyder medlemmer af hovedbestyrelsen i en selvejende organisation at sidde i det lokale tilbuds bestyrelse, siger Jon Krog, der er branchedirektør i Selveje Danmark.

Her er man stærkt bekymret over, at lovforslaget indeholder en række initiativer, som svækker de ikke-offentlige tilbuds retsstilling grundlæggende, og som stiller dem og deres bestyrelser uhørt dårligere end de offentlige tilbud.

En bekymring der også deles af de andre organisationer

Mistænkeliggørelse af en hel sektor

”Ser vi på de foreslåede karantæneregler for ledere og bestyrelsesmedlemmer, som alene gælder de ikke-offentlige, så er der ikke en sammenhæng til den almindelige selskabsretslige praksis, hvor man ved en bevidst konkurs kan idømmes karantæne i 3 år ved en domstol, her foreslår man så 5 år, som kan afgøres administrativt, ” siger Troels Yde Toftdahl.

Han peger på, at det vidner om en fuldstændig mistænkeliggørelse af en hel sektor og nogle mennesker der dagligt går ind og løfter en faglig kompleks opgave på det specialiserede socialområde.

”Karantæne kravet på fem år vil betyde, at så vel ledelse som bestyrelse af frygt for en karantæne vil forsvinde fra tilbud, allerede når truslen opstår også selvom tilbuddet er uden skyld i den bagvedliggende årsag. For eksempel som følge af at kommunerne trækker opgaverne hjem,” siger Jon Krog til OPS-Indsigt.

Der er med andre ord risiko for, at mange mister lysten til at gå ind i bestyrelser eller blive ansat som leder i ikke-offentlige tilbud, hvis man har denne retsusikkerhed, hvor karantænen alene afgøres administrativt.

Det er `en ommer´

Alle fire organisationer peger på, at de klart forventer, at det her udkast kommer igennem den ministerielle vridemølle og genfremsendes i et mere sammenhængende format

”Det plejer ikke at være så dårligt, når vi får noget i høring, men alene mængden af forslag, hvor der tales om skøn og vurderinger er med til at skabe en administrativ overbygning, hvor man kommer til at kanalisere midler, der skulle være gået til de sociale indsatser til bureaukrati og det kan kun løses ved at man hæver taksten,” siger Troels Yde.

Grundlæggende mener organisationerne, at lovforslagets mange muligheder for individuelle skøn på sagsbehandlerniveau gør det umuligt for tilbuddene, at navigere og samtidig stiller man socialtilsynet i en enorm mærkelig situation, for de får heller ikke at vide, hvad de skal lede efter. De skal blot træffe en individuel vurdering