Enhedslisten vil lade private investere i socialøkonomiske virksomheder

Del artiklen:
Enhedslisten vil indføre sociale investeringsbeviser for at støtte virksomheder, der fx hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. (Arkivfoto)
Enhedslisten vil indføre sociale investeringsbeviser for at støtte virksomheder, der fx hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. (Arkivfoto) - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Andelsvirksomhed rimer ikke på socialøkonomi og det kan give benspænd i forhold til Enhedslistens forslag om salg af sociale andelsbeviser for at tiltrække kapital til trængte socialøkonomiske virksomheder, men hvad tænker branchen og hvordan hænger det sammen med et profitforbud?

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

”Jeg fik lige morgenkaffen galt i halsen. Mens Enhedslisten er i færd med at trække tæppet væk under private dagtilbud, så foreslår de, at private kan investere i sociale virksomheder. Godt nok med loft over afkast, men profit må der gerne være, ” siger Dina Raabjerg, der er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Hun peger på, at det bliver mere og mere underligt, at Enhedslisten som et af regeringens støttepartier arbejder for at lukke private dagtilbud samtidig med, at man nu foreslår privat investering i socialøkonomiske og demokratiske virksomheder (Selvejende) i form af sociale andelsbeviser.

”Vi vil gerne give private en mulighed for at investere i virksomheder, der for eksempel hjælper mennesker, som har det svært på arbejdsmarkedet,” siger Victoria Velasquez erhvervsordfører for enhedslisten til Altinget 

Men hvad er det egentligt, at Enhedslisten vil og hvorfor vil de lukke de private investorer ind på det socialøkonomiske område, når de er i færd med at lukke dem ude af et andet?

Kan lægge et loft over profit

Begrundelsen for at lukke private investorer ind skal findes i, at de socialøkonomiske virksomheder mangler kapital. Ikke mindst efter corona, fortæller flere uafhængige kilder på det specialiserede socialområde til OPS-Indsigt. Her er der en del virksomheder der oplever, at hjælpepakkerne er faldet skævt set i forhold til ikke velfærdsvirksomheder.

Konkret vil Enhedslisten ifølge Altinget møde op til forhandlingerne om næste års finanslov med et krav om fem millioner kroner til et såkaldt socialt andelsbevis, der skal forvaltes af Erhvervsstyrelsen.

Med det tilbud vil Enhedslisten altså tiltrække private investorer til demokratiske og socialøkonomiske virksomheder og dermed give virksomhederne adgang til tiltrængt kapital.

Ifølge forslaget skal investorerne købe en andel, som ikke kan ikke handles videre, men sælges tilbage til virksomheden på særlige vilkår. Hver investor skal have én stemme i virksomheden, uanset hvor mange andele man køber og så skal der naturligvis være et loft over afkastet.

Med andre ord Enhedslisten har ikke opgivet at komme den påståede profit på velfærdsvirksomheder til livs, så på den led giver sociale andelsbeviser god mening. De ses ganske enkelt som et alternativ til aktier, der er mere regulerbart.

Ikke lige til højrebenet for de selvejende, men..

Men er det her overhovedet muligt på eksempelvis det selvejende område, som  i følge den seneste velfærdspolitiske analyse er den mest udbredte private ejerform på det specialiserede socialområde. Her er de selvejende velfærdsvirksomheder ofte bundet af nogle vedtægter, hvor det kan være svært at indføre den type af demokratisk indflydelse som Enhedslisten lægger op til.

Det bekræfter man hos brancheorganisationen Selveje Danmark

”Det er rigtigt, at det vil være vanskeligt for en traditionel selvejende organisation at anvende den model. De er jo netop ”Selvejende”. Men derfor kan ideen være meget god alligevel, jeg tænker, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at understøtte organisationer, der ønsker målrettet at gøre en forskel for udsatte grupper, og som ikke bare gør det for pengenes skyld – også selvom det ikke lige tilfældigvis så sker i regi af en selvejende organisation,” siger branchedirektør Jon Krog til OPS-Indsigt.

Han er altså åben over for sådan en model og peger samtidig på, at selvejende organisationer, som ofte er fonde med flere ben, kan være med til at skabe nye socialøkonomiske virksomheder under fonden, hvor også andre end fonden selv kan investere, og dermed påbegynde et frugtbart samarbejde mellem det kommercielle og det ikke kommercielle under samme tag.

Kræver en lovændring

Ideen med sociale andelsbeviser kommer fra England, hvor kooperativer kan rejse kapital uden om banker og andre långivere ved brug af såkaldte community shares.

Hos Kooperationen der er arbejdsgiver- og interesseorganisation for over 100 kooperative virksomheder får Enhedslistens forslag en varm velkomst.

”Vi vil meget gerne have indført mulighed for, at danskere kan købe andele i andelsvirksomheder på samme måde, som det er muligt i UK igennem Community Shares-modellen, siger politisk konsulent Ulrik Boe Kjeldsen til OPS-Indsigt.

Men der er behov for, at vi får justeret nogle ting rent lovgivningsmæssigt. Desuden peger han på, at sociale andelsbeviser, som den kendes fra fx England, ikke alene er konstrueret til socialområdet.

”Man skal se sociale andelsbeviser meget mere bredt end, at de blot kan anvendes på socialområdet. Det sociale ligger i den måde de anvendes på mere end adresseringen til et enkelt område i samfundet,” siger Ulrik Boe Kjeldsen.

For ham at se kan denne type af investeringsbeviser åbne op for, at andelsvirksomheder bliver en relevant organisationsform på eksempelvis socialområdet, hvor der i dag ikke findes ret mange egentlige andelsvirksomheder.

Rimer andelsvirksomheder på socialøkonomi?

En del selvejende virksomheder er socialøkonomiske og her har man ikke som i andelsvirksomheder nogen der reelt ejer virksomheden. Deraf begrebet selveje, her bliver det formelle ejerskab ofte varetaget af bestyrelsens medlemmer og de er typisk udpeget ud fra nogle vedtægtsbestemmelser gældende for den enkelte institution/virksomhed.

Det vil sige demokratiet og ejerskabet fungere ofte ved udpegning.

I en andelsvirksomhed er ejerskabet kendetegnet ved, at dem der ejer deltager også økonomisk i virksomheden, de er medarbejdere, kunder eller producenter til virksomheden og for at være registeret som en andelsvirksomhed (AMBA) i dag, så skal det være for at fremme deltagernes økonomiske interesse omkring en særlig opgave eller produkt, forklare Ulrik Boe Kjeldsen.

”En andelsvirksomhed vil sagtens kunne være fællesskabsbaseret, men det skal være i forhold til andelsvirksomhedens formål og det rimer ikke nødvendigvis på socialøkonomi og heller ikke på at hive investorer ind som kan købe sociale andelsbeviser uden at være enten medarbejder, kunde eller producenter til virksomheden, ” siger Ulrik Boe Kjeldsen.

Så der er klart nogle ting, der er behov for at blive justeret rent lovgivningsmæssigt, hvis Enhedslistens ide skal blive til noget.

”Men hvis man så gjorde det, så ville man for det første kunne tiltrække kapital bredt og for det andet vil det også åbne for andelsformen som en mere relevant organisationsform på socialområdet,” siger Ulrik Boe Kjeldsen til OPS-Indsigt.

Desværre ingen kommentar fra Enhedslisten

På OPS-indsigt ville vi gerne have talt med Victoria Velasquez og forfulgt den undren, som Dina Raabjerg giver udtryk for og afdækket det selvmodsigende i, at Enhedslisten med den ene hånd tilsyneladende vil lade private investere i socialøkonomiske virksomheder og med den anden vil lukke adgangen for at drive privat virksomhed på dagtilbudsområdet.

Victoria Velasquez svare på en mail, at der har været rokade i gruppen, så vores spørgsmål er sendt videre og det har heller ikke været muligt, at få et svar ved redaktionens slutning fra partiets børneordfører Jacob Sølvhøj.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her