Plejevirksomheden Altiden har valgt ikke at byde på to genudbud af hjemmepleje i henholdsvis Ringsted og Greve Kommune. Det fremgår af pressemeddelelser fra de to kommuner og bekræftes af Altiden overfor OPS-Indsigt.
Situationen er interessant fordi Kommunerne tilbage i 2013 fik nye og mere fleksible muligheder for at udbyde hjemmeplejeopgaver til private leverandører. Det gav en hel serie af udbud på området. Helt op til hver tredje kommune gennemførte ifølge VIVE et udbud på det her område.
Disse udbud var generelt karakteriseret af et marked med flere tilbudsgivende og konkurrerende leverandører, som med større og mindre succes drev opgaverne videre efter at de havde vundet og en del af disse står nu til genudbud.
Her kan man så iagttage, at der godt syv år efter første bølge af udbud blandt hjemmeplejeopgaver ikke står mange tilbudsgivere og banker på kommunernes døre for at vinde et udbud af hjemmepleje.
Men hvorfor har Altiden valgt at trække sig?
En del af virksomhedsstrategien
“Altiden har haft et godt samarbejde i hele kontraktperioden og når vi nu trækker os i forbindelse med at kontrakten udløber, så handler det om vores virksomhedsstrategi, hvor vi for nogle år siden besluttede at lægge vores kræfter på plejeboligområdet, ” siger velfærdschef Karin Kappel til OPS-Indsigt.
Det er derfor naturligt, at Altiden ikke har budt på opgaven i hverken Ringsted eller Greve Kommune.
Man kan undre sig over, at ikke andre leverandører har budt på opgaven i Ringsted og at der kun var èn konditionsmæssig tilbudsgiver i Greve Kommune, hvis pris lå for langt fra kommunens forventninger, hvorfor kommunen annullerede udbuddet.
Det spørgsmål har vi her på OPS-Indsigt behandlet i en anden analyse.
Kan blive svært for nye at starte fra bar bund
I både Greve og Ringsted Kommune betyder de fejlslagende udbud, at man arbejder på at overgå til godkendelsesmodellen, men indtil da betyder det, at alle borgere der har valgt at få leveret hjemmehjælp fra Altiden, har fået tilsendt et brev, hvor de orienteres om, at de fremover vil få hjælp fra kommunens leverandør, når Altiden stopper i efteråret.
Dette dog under forudsætning af, at kommunerne ikke har modtaget ansøgninger fra private leverandører, der vil godkendes til den pris og under de kvalitetskrav kommunerne har.
Det skal her bemærkes, at eftersom der endnu ikke er lavet nogle aftaler med private leverandører efter godkendelsesmodellen i de to kommuner, er kommunerne her sidst på sommeren presset på tid, for at få det gennemført.
Det betyder sandsynligvis, at hvis der ikke er nogle godkendte leverandører til frit valg i de to kommuner, når kontrakterne med Altiden ophører, ja så vil den markedsandel af borgere, som lige nu får privat hjælp blive opslugt af de kommunale hjemmeplejevirksomheder.
Der vil så at sige ske en kommunalisering af markedet i de to kommuner.
Resultatet af det kan meget vel være, at det på et senere tidspunkt vil være mere end svært for andre private, at få fodfæste som frit valgs-leverandør i henholdsvis Greve og Ringsted Kommuner, hvor det potentielt vil være en anelse lettere, at en større pulje af borgere vælger privat inden Altiden udtræder af kontrakten.
Af hensyn til det frie valg må man derfor håbe på, at de to kommuner lykkedes med at få mindst en privat leverandør, der kan godkendes.
Frit-valgs-beviset er sidste mulighed for frit valg
Men hvad er konsekvensen, hvis hverken Ringsted eller Greve Kommuner kan få godkendt blot en enkelt privat leverandør til hjemmehjælp?
Uden private leverandører vil de to kommuner været tvunget til ifølge lovgivningen at udarbejde såkaldte frit-valgs-beviser, for blot at opretholde tanken om, at borgerne har et frit valg af hjemmehjælp.
I det frie valg ligger nemlig, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst 2 leverandører, hvoraf den ene kan være kommunen selv, men det risikerer som sagt ikke at være tilfældet i Greve og Ringsted Kommuner.
Et frit-valgs-bevis svarer til et købsbevis. Her kan den visiterede borgere frit vælge en CVR-registreret virksomhed som leverandør til at levere ydelsen, eksempelvis rengøring.
Det betyder, at borgeren potentielt kan have en meget mere varieret sammensætning af leverandører. Leverandøren skal ved denne ordning ikke godkendes af kommunen som ved godkendelsesmodellen, eller give et tilbud på kommunens udbud, men kommunen skal stille krav vedrørende kvaliteten til leverandøren via kommunens kvalitetsstandarder.
Mere administration eller et endeligt punktum for det frie valg
I forhold til afregningen af leverandøren, så skal kommunen fastsætte værdien af fritvalgsbeviset. Værdien fastsættes ud fra kommunens omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser, dvs. nettoomkostningerne ved udførslen af opgaven.
Muligheden for et lavt antal af leverandører er ofte blevet brugt som argument for at udbyde hjemmeplejeopgaverne i en udbudsmodel, for så får kommunen kun en eller få private leverandører og dermed også en mindre kontaktflade rent administrativt. Alt den stund at der kun er en anden leverandør ud over kommunens.
Sådan har man haft det i Ringsted og Greve Kommuner. Frit-valgs-beviserne vil derimod øge den administrative kontaktflade for kommunerne, idet der potentielt kan skyde mange mindre leverandører frem.
Her skal det bemærkes, at der er meget lille erfaring i kommunerne med frit-valgs-beviser og man kan derfor ikke sige ret meget om potentialet for, at kommunerne bliver overrendt af nye mindre leverandører, hvis de anvender modellen med frit-valgs-beviser. Faktisk tyder en del på, at det er ganske svært, holde en sådan ordning kørende.
Ser man det i et lidt overordnet perspektiv, så kan modellen med frit-valgs-beviser lidt groft sagt medvirke til at legitimere den endelige kvælning af borgerens frie valg i en kommune, hvis der ikke dukker leverandører op, der tager den stafet. – I denne sammenhæng tænkes der ikke kun på Greve og Ringsted Kommuner, men helt generelt.
