EU-kommissionen rejste i 2017 en sag mod den danske regering, hvor man i en såkaldt åbningsskrivelse gjorde gældende, at de danske retningslinjer for modkøb også kaldet industrisamarbejder var i strid med tre artikler i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Den sag har EU-kommissionen nu frafaldet efter, at regeringen har vedtaget nye retningslinjer på området. Det fremgår af en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen.
Sagen er interessant, da Forsvaret årligt gennemfører over 100.000 indkøb for milliarder af skattekroner via Forsvarsministeriets Indkøbs- og Materielstyrelse. Det er nogle af disse indkøb, der har været underlagt en modkøbsforpligtigelse hos leverandøren, hvis det vurderes nødvendigt for at varetage Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser og anskaffelsen overstiger en sum på over 50 millioner kroner, samt ikke påføre markedet en skævvridning. Fremgik det af de gamle regler.
Krav om at investere i danske kompetencer
Danmark er afhængig af at købe det meste forsvarsmateriel hos internationale leverandører. På den baggrund har Danmark krævet, at leverandørerne indgik et industrisamarbejde. Industrisamarbejdet – som også kaldes ”modkøb” – forpligtede udenlandske leverandører til at investere i dansk teknologi, kompetencer og viden på forsvarsområdet.
Og det her at EU-Kommissionen har rejst en sag om lovligheden af modkøb i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel.
Sagen tog udgangspunkt i tre konkrete anskaffelser af materiel til forsvaret og det er ikke småting, det drejer sig om i indkøb. 309 pansrede mandskabsvogne, 26 pansrede patruljekøretøjer samt et artillerisystem, fremgår det af et notat til Folketingets Europaudvalg. Så det er måske ikke så mærkeligt, at det har fået EU-Kommissionens bevågenhed.
Det har taget tre år
Når kommissionen nu har frafaldet sagen, betyder det, at de igangværende aftaler om modkøb fortsat kan løbe, men at regeringens nye retningslinjer vil gælde fremadrettet. Retningslinjerne er blevet til på basis af en tre år lang dialog mellem regeringen og embedesapparatet på den ene side og EU-Kommissionen på den anden side.
Det er her man skal bemærke, at det er som led i den dialog, at regeringen har vedtaget nye retningslinjer på området og EU-Kommissionen efterfølgende den 9. juni 2021 har besluttet at frafalde sagen mod Danmark, skriver Erhvervsstyrelsen i et faktaark om sagen.
Med de nye retningslinjer fastholdes krav om industrisamarbejde som et centralt redskab i regeringens indsats for at opretholde og udvikle strategiske kompetencer i dansk forsvarsindustri, skriver man videre i faktaarket.
Glæde hos Dansk Industri
Hos Dansk Industris brancheforening for Forsvars- og Aerospaceindustrien (FAD) betegner man afgørelsen som en glædelig nyhed.
”Det er glædeligt, at de danske myndigheder er lykkedes med, at få EU til at frafalde sagen, så Danmark fortsat kan gøre brug af industrisamarbejde, når der anskaffes forsvarsmateriel. Det er et væsentligt værktøj til at udvikle teknologi, kompetencer og viden i den danske forsvarsindustri,” siger direktør Joachim Finkielman, FAD.
Uden mulighed for industrisamarbejde ville det være meget vanskeligt for Danmark at nyde godt af samarbejde med udenlandske leverandører og dermed opretholde kompetencer og viden på forsvarsteknologiområdet.
Industrien ønsker inddragelse
Mere bekymret er direktøren over, at afgørelsen formentlig medfører en stramning af reglerne for modkøb.
”Vi har ikke set de nye retningslinjer, men at dømme ud fra meddelelsen i dag, ser det ud til, at reglerne bliver mere restriktive og komplekse, end de er i dag. Det har vi naturligvis behov for at få klarlagt, så de danske virksomheder og de udenlandske leverandører kender vilkår og betingelser for fremtidigt industrisamarbejde,” siger Joachim Finkielman.
De nye retningslinjer træder i kraft den 9. september 2021. Retningslinjerne skal udmøntes i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet. Det betyder
”Det er vigtigt, at forvaltningen af reglerne foregår på den meste enkle og optimale måde, så branchens bidrag til Danmarks sikkerhedspolitiske interesser optimeres. I den sammenhæng har industrien opfordret til, at både branchen og udenlandske erfaringer inddrages i arbejdet,” siger Joachim Finkielman.
