To dage efter at KL og regeringen havde indgået årets økonomiaftale, udsendte erhvervsministeriet en pressemeddelelse med nyheden om, at Danmark nu får en ny enhed for bedre offentlig-privat samarbejde, hvor de tre parter stat, regioner og kommuner tilsammen spytter ca. 20 millioner kroner i enheden.
Enheden er en del af økonomiaftalen, men trægheden hos Erhvervsministeriet er til at få øje på, ikke mindst fordi nyheden var ude sekunder efter, at aftalen mellem kommunerne og regeringen blev indgået.
Latenstiden kan forklares med, at regeringen først lige skulle have aftalen med regionerne på plads, så derfor holdt erhvervsministeren lige for rødt i regeringens kommunikationsstyring, men hos Dansk Industri har man et stykke tid haft armene over hovedet.
”Den ny enhed er en rigtig god mulighed for at få vendt udviklingen, kickstartet innovationen og få udnyttet de mange potentialer, der er i et styrket offentlig-privat samspil,” siger branchedirektør for Offentlig-Privat Samspil & Velfærdspolitik, Jakob Scharff.
Behov for en saltvandsindsprøjtning
Men har Dansk Industri så grund til at juble?
Ser man på det Private Leverandør Indeks (PLI). Her har vi tidligere på OPS-Indsigt beskrevet, hvordan PLI trods en kæmpe corona-indsats faldt 0,2 procentpoint i 2020. Det lyder ikke af særligt meget, men er en trend, der har pågået de sidste år. I 2020 svarede til en værdi på 700 millioner kroner eller lige så meget som Muhammad-tegningerne kostede for eksporten i 2006.
Der er derfor med Dansk Industris ord et klart behov for en politisk saltvandsindsprøjtning i form af en OPS-Enhed og det er på den led et stort skridt i den retning. Om effekten så kommer, får tiden vise, men forståeligt at Dansk Industri glæder sig.
Behov for skaleret innovation
”Etableringen af denne nye enhed er det største og mest konkrete initiativ til at sikre innovation og udvikling i det offentlig-private samspil i mange år. Og sammenlægningen med Center for Offentlig Innovation giver ekstra ressourcer og store forhåbninger om, at der nu kommer til at ske noget,” siger Jakob Scharff
Han understreger, at vi ikke har brug for rejsehold og alenlange rapporter, men en skaleret innovation hos de private leverandører til den offentlige sektor.
”Konkret efterspørgsel der kan rykke noget. Når det sker, har virksomhederne langt bedre muligheder for at investere i fremtidens løsninger. Den offentlige efterspørgsel er et enormt potentiale for at sikre innovation og bedre løsninger til borgerne samtidig med, at virksomhederne kommer til at stå stærkere,” siger han til OPS-Indsigt.Professor peger på nødvendigheden af uafhængighed
Professor Christina D Tvarnø ved CBS har tidligere i hendes bog Offentlige-Private Partnerskaber med case eksempler kritiseret, hvordan de sidste mange års regeringer har misbrugt mindst ti muligheder for en OPP-politik og dermed også en OPP-enhed.
Hun peger på, da OPS-Indsigt henvender sig, at det er en fordel, hvis en OPS-enhed er uafhængig.
Men hvad er det så for en OPS-enhed vi får?
OPS-Indsigt skrev allerede tirsdag lidt om, hvad det var for en enhed, men pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet bekræfter, at enheden kommer til at bygge oven på ressourcerne fra Center for Offentlig Innovation (COI) og får fra første januar 2022 betegnelsen Center for Offentlig-Privat Innovation (COPI).
Ved at bygge på COI’s innovationsfaglige kompetencer og praksiserfaring, forventer aftaleparterne, at den nye nationale OPS-enhed får en rygvind fra starten.
Enheden kommer altså til at referere ind til Erhvervsministeriet, som overtager bordenden for centerets bestyrelse og skifter dermed fra Finansministeriet til Erhvervsministeriet, hvilket alt andet lige betyder, at enheden får en vis politisk styring.
Forskellig betoning hos minister og Dansk Industri
Hos Erhvervsminister Simon Kollerup er retorikken mere afdæmpet end hos Dansk Industri.
“Samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder er en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Med den nye enhed styrker vi det samarbejde afgørende, sådan at vi i fællesskab kan skabe konkrete innovative løsninger,” siger han.
Han peger på, at netop corona-krisen har gjort, at man kan se vigtigheden af, at den offentlige og private sektor spiller sammen. ”Netop dét skal den nye enhed understøtte, så vi ser mere offentlig innovation om bl.a. nye teknologiske løsninger til gavn for velfærden og den grønne omstilling,” siger Simon Kollerup.
Bemærk her, at ministeren taler om offentlig innovation og Jakob Scharff taler om skaleret innovation hos de private leverandører.
Ikke nogen modsætning nødvendigvis, men alligevel en forskel i vægtning og ordvalg, og da Erhvervsministeriet sidder for bordenden i det nye COPI, kan det få en betydning og her skal man have Christina D Tvarnøs pointe om uafhængighed in mente.
Efter norsk model
Grundlaget for COPI som national OPS-enhed er blandt andet udarbejdet med inspiration i det norske succesprogram ”Nasjonalt program for leverandørutvikling”. Dette program har igangsat en række initiativer til at styrke offentligt-privat samarbejde om innovative udbud og indkøb gennem bl.a. konkret vejledning.
Det norske program har indtil videre bidraget til at skabe 390 nye jobs og en årlig reduktion på 2.896 ton CO2.
Opgavemæssigt forventes det, at COPI blandt meget andet skal bidrage med udbudsfaglig sparring, understøtte vidensopsamling og forankring på tværs af eksisterende indsatser, herunder i erhvervsfremmesystemet.
Den samlede enheds bevilling bliver 19,6 mio. kr. årligt, heraf 4 mio. kr. fra kommunerne og 2 mio. kr. fra regionerne.
Med sammenlægningen til det nye Center for Offentlig-Privat Innovation (COPI) får indsatsen rygvind fra COI’s innovationsfaglige kompetencer og praksiserfaring, der kan styrke den offentlige sektors evne til at udvikle og samarbejde med private virksomheder om innovative løsninger.
