Embedsværket i børne- og undervisningsministeriet har været godt et halvt år undervejs med et oplæg til en mere præcis beskrivelse af rammerne for private daginstitutioner, nu ser den ud til at være klar, det fremgår af et udkast, som OPS-Indsigt er i besiddelse af.
’En musefælde med et hamsterhjul’, sådan cirka beskriver flere ejere af dagtilbud ministeriets oplæg, da OPS-Indsigt kontakter dem fredag. De er ikke meget for at stå frem, men frustrationen er til at få øje på.
”Det er et udtryk for en enøjet ideologisk profitjagt, hvor man mistænkeliggøres som ejer i et rodet dokument, hvor embedsfolkene har glemt en exitmodel for dem, som måtte have lyst til at stå af og gå andre veje, ”siger Henrik Stæhr, der er ejerleder og sammen med sin partner driver to private dagtilbud i henholdsvis Horsens og Silkeborg
Han mener, at dokumentet udviser en grundlæggende mangel på indsigt og disrespekt for de mennesker, der i bedste iværksætterstil har investeret hele og halve liv i deres private dagtilbud.
Notatet har rødder i at regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet lavede en aftale om minimumsnormeringer, hvor der i afsnit 6 stod, at man ville fjerne muligheden for at trække overskud ud i private dagtilbud.
Men inden man ligesom skred til handling, ville man med de relevante parter udarbejde en model, der sikrer, at der ikke kan trækkes overskud ud. Det er den model, som nu er undervejs og som OPS-Indsigt er i besiddelse af. Vi har tidligere spurgt ind til den model, som ministeriet har været sat til at udarbejde, men fået et henholdende svar fra ministeriet.
Embedsværket giver ingen garantier
Fra flere kilder ved vi, at en af udfordringerne har været, at man bl.a. tabte slaget om profitforbud på sociale tilbud, fordi man stødte ind i eksproprieringslovgivningen, så det er meget tydeligt, at man har forsøgt at navigere uden om den del på dagtilbudsområdet.
Notatet er som sagt et fortroligt udkast, der nu skal drøftes mellem regeringen og aftalepartierne. At det ikke har været let at udarbejde modellen og skabe en fuldstændig garanti for, at der ikke kan trækkes overskud ud af et dagtilbud, fremgår af en embedsmandsbemærkning. Her skriver man blandt andet:
”De beskrevne regler vil overordnet hegne ind, [..], men særligt de beskrevne vilkår under pkt. B og C kan ikke fuldkomment sikre, at der ikke kan foretages økonomiske dispositioner, som strider imod ønsket om at alle kommunale tilskud og forældres egenbetaling anvendes på en måde, som kan siges at relatere sig til driften af daginstitution.”
Det er en sætning som denne der får flere ejere af private dagtilbud til at føle sig mistænkeliggjort. Her oplever man nemlig at blive udskammet og beskyldt for noget som ikke er dokumenteret, men alene forfølges af ideologiske årsager.
Notatet virker ufærdigt
I den model ministeriet har udarbejdet, opererer man med en overgangsperiode på 2 år fra 1. januar 2022 og frem. Det er intentionen, at overgangsperioden skal sikre, at de enkelte privatinstitutioner har tid til at efterleve de nye regler og at overgangen til de nye rammer er så nænsom, som mulig, skriver man.
Men det kan også dreje sig om at ministeriets embedsværk forsøger at købe sig mere tid, til at kunne navigere i et farvand, der virker meget komplekst.
Man skriver blandt andet at ved overgangsperiodens ophør, det vil sige fra 1. januar 2024, skal der fastsættes krav for eksisterende privatinstitutioner alt afhængig af, i hvilken ejer- og driftsform, som eksisterende privatinstitutioner ønsker at fortsætte i.
I det hele taget indikerer notatets manglende juridiske præcision, at man måske ikke har haft det forbi hverken justits- eller erhvervsministeriet, før det ligesom er sluppet ud i en bredere kreds.
Men uagtet dette opererer ministeriet med tre modelmuligheder, som eksisterende privatinstitutioner kan navigere efter.
a) privatinstitutioner der drives som selvejende institutioner
b) privatinstitutioner med adskillelse mellem ejer og tilbud (selskaber mv)
c) privatinstitutioner uden adskillelse mellem ejer og tilbud (personligt ejede virksomheder).
Fremtidens private tilbud er selvejende
I model A, som er den model der rækker længst ud i fremtiden drives alle nye private dagtilbud som selvejende institutioner. Det vil sige, selveje er fremtiden.
Det ligger ligesom i notatets ordlyd, at her kan den private institution vælge at anvende overgangsperioden til, at omlægge sig til selveje.
Her har OPS-indsigt tidligere i forhold til socialområdet via et interview med banksektoren påpeget udfordringerne ved at overgå fra privat til selvejende.
Det bliver ganske enkelt et problem at få nogen bank til at stille lånegaranti for en virksomhed, der ikke må udbetale overskud for den risiko, det er at stille en garanti. Det er også en kendt problemstilling på friskoleområdet, hvis lovgivning man politisk lægger op til, skal være styrende i fremtiden
Detaljestyring hvis man forbliver privat
Model B er møntet på de private dagtilbud, der forbliver på markedet og ikke bliver omlagt til selveje. Det vil sige privatejede institutioner, hvor der er en adskillelse mellem ejer og tilbud fx via et anpartsselskab. Her skal den private aktør (selskabet) have fastsat en vedtægt med formål efter dagtilbudsloven.
Det er uklart, hvad den vedtægt går ud på, om det handler om en forældrebestyrelsesrepræsentation. Herudover fastsættes det, at det bliver en betingelse for fortsat godkendelse af kommunen, at privatinstitutionen alene anvender kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til daginstitutionsdrift.
Man lægger op til, at det i lovgivningen fastsættes, hvad der i denne henseende kan udgøre udgifter til daginstitutionsdrift, herunder samtlige udgifter, der vedrører udførelsen af den pædagogiske opgave og udvikling af dagtilbuddets kerneopgaver. Alt i alt en meget detaljeret styring, som var det private dagtilbud de facto en del af en kommunal/offentlig organisering.
Man bruger ikke begrebet driftsoverenskomst, som det er kendt fra mange selvejende daginstitutioner, men der er så mange elementer i notatet, der peger i den styringsretning, at det er nærliggende at få den tanke.
De private dagtilbud under model B vil desuden blive pålagt at aflægge og indsende deres årsregnskab til kommunen, samtidig skal virksomheden som del af årsregnskabet med revisorpåtegning dokumentere, at alle regler er overholdt. Så revisor scorer også en ekstra opgave i denne sammenhæng.
Få skridt fra en ekspropriering
Det fremgår af notatet, at modellen ikke pålægger privatinstitutioner indskrænkninger i forhold til privatinstitutioners eksisterende formue og øvrige aktiver. Hertil er der blot at bemærke, at der næsten heller ikke er flere steder man kan indskrænke, næste skridt vil umiddelbart være en tvangsomlægning eller en eksponering.
Der skal i forhold til model B, som led i overgangen til nye regler foretages en opgørelse af den enkelte privatinstitutions eksisterende formue og øvrige aktiver i en revisorpåtegnet åbningsbalance. Den tilbageværende del af egenkapitalen, som er opgjort til at hidrøre fra før overgangen til de nye regler, vil herefter fortsat skulle fremgå særskilt af de årlige regnskaber, fremgår det af notatet.
Det ligger lidt mellem linjerne, at ejeren får lov til at beholde, den formue der er oparbejdet ved udgangen af overgangsfasen, men man nævner ikke et ord om, hvordan man opgør de ressourcer, der er forbrugt på at nå dertil, herunder diverse risici.
Føres i et stramt halsbånd
Model C handler om privatinstitutioner uden adskillelse mellem ejer og tilbud. Det vil sige enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede institutioner. Her fremgår det af notatet, at man agter at fastsætte en række krav.
Privatinstitutionen skal lægge særskilt budget og føre særskilt regnskab for privatinstitutionen og henføre alle indtægter og udgifter, som vedrører virksomheden. Det bemærkes, at ejer og tilbud fortsat i juridisk forstand er én og samme. Det gøres desuden til en betingelse for fortsat godkendelse af kommunen, at der årligt udarbejdes et revisorpåtegnet tilskudsregnskab for de kommunale tilskud og forældrebetalingen, som privatinstitutionen har modtaget. Tilskudsregnskabet skal dokumentere, at de udbetalte tilskud og den opkrævede forældrebetaling alene er anvendt til daginstitutionsdrift.
Altså et tilsvarende halsbånd, som man agter at indfører under model B. Der bliver desuden mulighed for at overfører overskud mellem årene efter en eller anden model.
I forhold til aflønningen af ejeren skal denne nu udfører et timeregnskab på hvor mange timer han eller hun er berettiget til mht løn og her nævnes kun eksempler på under 25 timer om ugen, hvilken næsten naturligt skal dokumenteres via en revisorpåtegning.
Det er bemærkelsesværdigt og indikerer en total mangel på indsigt i en leders hverdag i denne type virksomhed, at man fra ministerielt hold taler om mellem 7 – 25 timers ledelse. De færreste ejerledere lægger under 37 timer om ugen for, at få deres institution til at hænge sammen, er den besked OPS-Indsigt mødes med, da vi ringer rundt fredag eftermiddag.
Beskriver ingen exitmodel
Interessant er det, at den særlige ret til at drive privatinstitution efter model C og antageligvis også B vil være personlig. Det vil sige, denne ret kan ikke overdrages til andre.
Det betyder i alt sin enkelthed, at skulle ejerne af eksisterende privatinstitutioner ønske at overdrage, deres institution til nye ejere, skal institutionen genetableres og godkendes efter reglerne for nye privatinstitutioner eller model A. Det vil sige som en selvejende institution.
Notatet angiver ikke, hvordan man har tænkt sig, at ejerne af de private institutioner rent praktisk skal udføre denne operation.
Skåret ind til benet lægges der op til en lovgivning, hvor man ikke direkte forbyder de private daginstitutioner at blive på markedet, dermed forsøger ministeriet at navigere uden om eksproprieringsloven med den umiddelbare effekt, at man langsomt men sikkert kvæler de private dagtilbud.
