Skip to main content

Allerede inden kampen om årets økonomiaftale mellem staten og kommunerne var rigtig begyndt, skød Finansminister Nicolai Wammen (S) KL’s ønske om fem milliarder kroner til socialområdet ned ved at kalde det ”uden for skiven”. 

Som modsvar har Nicolai Wammen åbnet døren for, at kommunerne igen skal gang spare på konsulentudgifter. 

Efter sættemødet i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen sagde finansministeren til pressen, at ”det kunne være rigtig fornuftigt, at vi også i kommunerne tager det næste skridt i forhold til at nedbringe udgifterne til eksterne konsulenter”.

Noget tilsvarende sagde han også ved den sidste økonomiaftale, som blev indgået i maj 2020, så på den led er der intet nyt under solen. Det kan man blandt andet læse af pressemeddelelsen fra den gang.

Kan stoppe al byudvikling

Men flere besparelser på konsulentområdet er urealistiske og vil slet ikke dække kommunernes behov, lyder det fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

”Vi har set på, hvad vi egentlig har tilbage af konsulentudgifter, og de seneste tal, vi har, er fra 2019, hvor vi brugte 12,9 millioner kroner på konsulentudgifter. Langt størstedelen af de penge bruger vi på de store byggesager, når vi henter byggerådgivere og arkitekter ind, og derudover har kommunerne jo altså også behov for advokatbistand ind i mellem,” siger Siggi W. Kristoffersen, vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune til Danske Kommuner

Han peger på, at det er andet år i træk, at regeringen vil bruge de samme penge på at spare, så der kan blive råd på velfærdsområderne. ”En anden ting er, at der er tale om markant mindre beløb end dem, der er behov for,” siger han.

Siggi W. Kristoffersen konstaterer desuden på, at hvis man fortsætter med at spare på eksterne konsulenter, vil det stoppe al byudvikling. Og det er der næppe så mange der lige har tænkt over.

Eksterne konsulenter dækker de manglende kompetencer

KL udgav i februar en undersøgelse om kommunernes udmøntning af økonomiaftalens krav om konsulentbesparelser fra 2020. Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af kommunerne har haft eller forventer at skulle have en politisk drøftelse af kommunens konsulentforbrug.

Det er i de fleste tilfælde sket i forbindelse med budgetbehandlingen. Forklaring på hvorfor der ikke har været en politisk drøftelse hos de andre kommuner er svaret fra flere kommuner, at der i tidligere år har været stor politisk opmærksomhed på området, og at der allerede er indarbejdet besparelser for brugen af eksterne konsulenter.

”Der er fx stor forskel på, hvordan og i hvilket omfang kommunerne bruger ekstern konsulentbistand. Det vil sige, at for nogle kommuner kan være nødvendigt at bruge konsulenter i de opgaver, hvor de har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på anden vis,” siger cheføkonom i KL Morten Mandøe i en kommentar til undersøgelsen. Han peger dermed på mange måder på samme udfordring som Siggi W Kristoffersen.

Eksterne konsulenter bruges ofte der, hvor kommunerne ikke selv har den kvalificerede arbejdskraft. 

Positionerne er trukket op

Finansministerens modsvar på KL`s krav om fem milliarder til socialområdet er altså ligeså meget udtryk for en urealistisk retorik.

KL’s formand Jacob Bundsgaard var ifølge NB-Økonomi, da også relativt fåmælt efter sættemødet tirsdag og afdæmpet i sin kommentar til, at finansministeren havde hældt hele KL’s plan for socialområdet ned ad brættet, ved blandt andet bede kommunerne spare på de eksterne konsulenter og samtidig øge effektiviteten på det specialiserede socialområde. Der i parentes bemærket koster i omegnen af 50 milliarder.

“Vi er ikke inde i realitetsforhandlingerne endnu. Vi har markeret ønskerne og positionerne. Nu skal vi i gang med realitetsforhandlingerne,” sagde KL-formanden./sho/

Leave a Reply