Skip to main content

USA satte onsdag en snebold i gang, da deres handelsrepræsentant, Katherine Tai foreslog, at man midlertidigt ophævede patenter på covid-19 vacciner. Allerede torsdag fulgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og kort efter fik vi så en meddelelse fra Statsminister Mette Frederiksen, der ellers tidligere har været kritisk over for et tilsvarende forslag fra SF.

”Jeg synes, det er en utrolig spændende melding, der er kommet fra den amerikanske regering, og det skal vi selvfølgelig kigge på,” siger statsministeren til DR.

Det bekymrer Dansk Erhverv

Men det ikke alle der er lige begejstrede eller enige. På de sociale medier meningerne delte. Her skriver Rasmus Jarlov (C) blandt andet: ”Tror man skal passe på med at droppe alt man tror på, blot fordi der er en epidemi.”

Udsigten til at myndighederne vil droppe patentrettighederne skaber også bekymring hos dansk erhvervsliv.

Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv vil “kraftigt advare” mod at pille ved patentet.

”Det er en ekstremt kortsigtet tankegang at tænke på at ophæve virksomhedernes patenter. Coronakrisen har vist os, hvor hurtigt vi er i stand til at udvikle og innovere os ud af en kæmpestor sundhedskrise, sige hun til ritzau og fortsætter.

”Ingen troede, det var muligt, at vi kunne udvikle vacciner så hurtigt. Det bygger på, at man kan udvikle noget og har rettighederne efter.”

Et skævt landkort for vaccineudrulningen

Et af argumenterne for at droppe patentrettighederne er blandt andet, at man vil have vaccineproduktionen op i gear, for ser man på det globale landkort kan man iagttage, at vaccineudrulningen på verdensplan går langt fra så hurtigt som i Danmark. Tanken er med andre ord, at få flere medicinalvirksomheder til at producere mere vaccine også selvom de ikke har patentet.

 

Det handler om mere end en opskrift

Hos Lægemiddelindustriforeningen (LIF), der er brancheorganisation for en lang række af de store medicinalselskaber i Danmark, er man langt fra begejstret.

”Vi har fuldstændig det samme mål som politikerne. Der skal produceres vacciner, så alle i verden kan blive vaccineret. Men man får bare ikke flere vacciner ved at ophæve patenterne,” siger viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard.

Man risikerer, at meget efterspurgte materialer bliver opkøbt af fabrikker, der ikke har kompetencerne til at producere vacciner på sikker og godkendt vis, mener han.

”Den produktion, der skal til for at lave moderne vacciner, baserer sig ikke kun på en opskrift, men handler også om kompetencer, udstyr og viden,” siger Henrik Vestergaard til Ritzau.

Det løser altså ifølge LIF ikke alle problemerne at ophæve patenterne, så fabrikker verden over kan begynde at producere.

Kan lægge en dæmper på investeringslysten

Mange af reaktionerne på de sociale medier, der taler imod ophævelse af patenterne på Covid-19 vaccinerne, peger på at investeringerne fra de medicinalvirksomheder der satsede i konkurrencen om vacciner også indeholder en gruppe som ikke nåede i mål, blandt vores egen danske.

Det er den konkurrencemekanisme med udsigten til afkast som drivkraft for investeringer, man piller ved, når man taler om at ville ophæve patenterne. Her peger modstanderne på, at et sådan tiltag kan lægge en dæmper på investeringslysten i en anden sammenhæng, hvor vi globalt stod med et fælles problem.

Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank og dækker medicinalbranchen peger på i et indlæg på DR på, at vi alle efter alt at dømme skal vaccineres flere gange i løbet af de kommende år, hvor der vil opstå mutationer og nye udbrud.

Derfor er det vigtigt, at medicinalbranchen fortsat har gulerod til at videreudvikle vaccineteknologien. 

Er det realistisk?

Spørgsmålet er, om ophævelser af patenterne er en reel mulighed?

En ophævelse kræver nemlig enstemmighed i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og det er en tung omgang, fortæller Mikael Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank og har ansvaret for at følge coronakrisen til DR.

Mikael Milhøj forklarer her, at det langt fra er sikkert at patenterne vil blive ophævet og en eventuel frigivelse af patenter ikke automatisk øger produktionskapaciteten med det samme.

”Det tager jo også tid at få startet produktionen. Det lyder jo godt, men det er ikke en gamechanger på den korte bane,” siger han.

Mikael Milhøj foreslår som et alternativ til at ophæve patentbeskyttelsen, at man investerer mere i udviklingen af produktionskapaciteten.

Det kan godt være, at man er helt eller delvis med på ideen i USA, Danmark og i EU-Kommissionen, men Tyskland som er hjemsted for den tyske bioteknologiske virksomhed BioNTech, der står bag en af EU ‘s godkendte coronavacciner, er der ikke opbakning til idéen.

”De faktorer, der begrænser vaccineproduktionen, er produktionskapaciteten og de høje standarder til kvaliteten – og ikke patenter,” siger en talskvinde fra det tyske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply