Kommunernes budgetter følger ikke det stigende pres på det specialiserede socialområde med hensyn til både økonomi og efterspørgsel. Budgetterne for 2021 ligger under det samlede regnskab for 2019. Det skriver NB-Økonomi.Tendensen så vi også i 2020 og den har i mange kommuner ført til, at man har skærpet visitationen og ændre praksis for tildeling af hjælp til trods for, at borgerne fortsat efterspørger hjælpen.
“Vi ser alt for mange eksempler på, at mennesker med handicap oplever, at det er en kamp at få den hjælp, de har brug for. […] Det handler grundlæggende om troen på, at fællesskabet træder til og yder den rette hjælp, så mennesker med handicap kan leve et trygt og værdigt liv.” Sådan svare Social- og Ældreminister Astrid Krag Folketinget spørgsmål på nr. S 1360 til social- og ældreministeren.
Konkret har det vist sig, at kommunernes tilgangen af hjælperordninger til mennesker med handicap på det såkaldte BPA-område de seneste fire år er faldet med omkring 50 procent. Det kan vi læse i social- og ældreminister Astrid Krags ministersvar på Henrik Vinther Olesen (RV) spørgsmål om udviklingen i tildelingen af BPA-ordninger.
KL: Kommunerne har været for rundhåndede
Spørger man kommunernes Landsforening (KL) om årsagen til dette fald i væksten er svaret, at faldet i antallet af hjælperordninger ikke handler om økonomi, men derimod i højere grad er udtryk for, at nogle kommuner måske tidligere har været for rundhåndede med ordningen. Det fremgår af et indlæg hos DR, hvor man har talt med Ulrik Wilbek (V), der er formand for KL’s socialudvalg.
Hos folkebevægelsen #enmillionstemmer får Ulrik Wilbeks udmelding en let sarkastisk kommentar med på vejen fra en af frontpersonerne Monica Lylloff:
“Når Ulrik Wilbek (borgmester og formand for KL-udvalg, red.) har sagt, at man har været for rundhåndet med hjælpen, så kan vi jo godt komme i tvivl om, hvordan kommunerne vil bruge midlerne, hvis de nu får ekstra penge fra regeringen,” siger hun til NB-Kommune.
På den led peger hun ned i den dynge af udfordringer, som netop adresseres af borgerforslaget om at fjerne handicapområdet fra kommunerne. Her oplever mennesker med funktionsnedsættelse i stigende grad, at få frataget eller at få afslag på ydelser, som de hvis man læser serviceloven er berettiget til. Det er så at sige vilkårligt, hvilken hjælp man kan få i landets forskellige kommuner, da der er stor forskel på, hvordan de 98 kommuner forvalter handicapområdet.
Borgere må klare sig med mindre hjælp
Hos LOBPA, der er interesseorganisation for BPA-ordningen og samtidig ikke-kommerciel leverandør af BPA, vækker den faldende tilgang bekymring
”BPA-ordningen handler grundlæggende om retten til et frit liv uanset handicap”, siger LOBPAs direktør Michael Graatang og fortsætter ”Et almindeligt liv hvor man har mulighed for at være med i fællesskaber fx i forening eller på et job og ikke er bundet til sit hjem. Det rammer borgere med indgribende handicap meget hårdt, når kommunerne ændrer praksis og skærer ned på antallet af bevilgede BPA-ordninger.”
At vinde i det kommunale lotteri
Kommunernes praksis håndtering af handicapområdet er netop i disse dage til behandling i Folketinget, hvor man behandler borgerforslaget om at fjerne handicapområdet fra kommunerne. Og den følges tæt på de sociale medier. Her kan man blandt andet læse et indlæg på Facebook fra formanden for LOBPA, Janne Sander, der meget levende beskriver hvordan hun næsten bliver flov over at have fået en BPA-ordning, hvorimod en anden yngre handicappet nabo, sidder alene i sin lejlighed uden den hjælp.
”Jeg skammer mig næsten over at have vundet i det store kommunale lotteri – som om det er på bekostning af en ung mand. Jeg ved godt, det ikke forholder sig sådan. Og at jeg selv hvert år skal til eksamen og nemt kan få frataget mit privilegie. […] KL’s udlægning, at vi er nogle der er blevet for godt behandlet, skriger til himlen. Ingen der får tildelt en BPA-ordning lever et overskudsliv i sus og dus,” skriver Janne Sander.
I Brabrand har Mette Maabjerg også vundet og er lige nu en glad kvinde. Aarhus kommune har nemlig valgt at droppe den ellers planlagte 48-timers overvågning af hende, som skulle danne grundlag for en visitation til hjælp.
Når kommunen har valgt at droppe overvågningen, handler det om, at det private firma, som Aarhus kommune havde hyret, ikke længere ønsker at påtage sig opgaven.
”Det er jeg meget, meget glad for – og jeg er meget lettet,” siger Mette Maabjerg til TV2 ØSTJYLLAND mandag.
