Enkeltsag får Børneminister til at kræve loft over anbragte børn på kostskoler

Del artiklen:
Fri- og privatskoler er ikke sociale bo- og opholdssteder og det kan betyde, at de mangler de kompetencer, der skal til for at arbejde med anbragte udsatte unge, lyder det fra Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Fri- og privatskoler er ikke sociale bo- og opholdssteder og det kan betyde, at de mangler de kompetencer, der skal til for at arbejde med anbragte udsatte unge, lyder det fra Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kost- og privatskoler skal maksimalt have otte anbragte børn, er meldingen fra ministeren efter en DR-dokumentar om en enkelt kostskole. ”Man må aldrig føre politik på baggrund af enkelte sager,” lyder det fra den konservative børneordfører Brigitte Klintskov.

Af Steen Houmark, [email protected]

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil have loft over anbragte børn på kostskoler. Sådan at der maksimalt kan være otte anbragte børn på en kostskole. Det er meldingen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Forslaget kommer efter DR`s P1 Dokumentar i en podcastserie har afsløret, at der var vold, mobning og seksuelle krænkelser blandt eleverne på Havregården Kostskole i Gilleleje. Eksperter beskriver det i serien som årelangt svigt af flere af børnene.

”Det duer ikke, at almindelige fri- og privatskoler kan have alt for mange anbragte børn. Det er de ikke skabt til, og de har ikke nødvendigvis kompetencerne til at hjælpe børnene, som vi også så det på Havregården,” Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.

Fri- og privatskoler er ikke sociale bo- og opholdssteder og det kan betyde, at de mangler de fundamentale kompetencer, der skal til for at kunne løfte opgaven med anbragte udsatte unge, så i det perspektiv giver det måske mening at lægge et loft over antallet.

Ingen opbakning hos SF

Men Havregården er en enkelt sag og rejser derfor spørgsmålet om man kan generalisere sådan som ministeren tilsyneladende gør?

Forslaget møder da også kritik fra interesseorganisationen Danmarks Private Skoler. Her mener formand Karsten Suhr, at et anbringelsesloft vil betyde, at mange skoler må lukke.

”Hvis forslaget bliver gennemført, vil man de facto lukke langt de fleste kostskoler. De har mange anbragte børn,” siger Karsten Suhr.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil erkender, at forslaget om et anbringelsesloft kan få stor betydning for en del skoler, men mener, at skolerne må omstille sig. Hun peger på, at der er lavet en indfasningsperiode, så skolerne får en mulighed for at omstille sig.

Hos regeringens støtteparti SF møder hun dog ikke opbakning til hendes forslag. Her mener man, at det i højere handler om at sikre tilstrækkelig kvalitet i skoletilbuddene frem for at indføre et anbringelsesloft og noget tilsvarende gør sig gældende hos oppositionen.

Politik ud fra enkeltsag

Hos Det Konservative Folkeparti skriver børneordfører, Brigitte Klintskov Jerkel på LinkedIn: 

”Havregården er et skrækeksempel, og man må aldrig føre politik på baggrund af enkelte sager! Faktisk viser undersøgelser, at rigtig mange anbragte børn trives supergodt. Desværre risikerer alle de børn nu, at deres skoler bliver lukket, og så står vi for alvor med et stort problem.”

Hun peger direkte ned i den undren som OPS-Indsigt møder, da vi ringer rundt. Nemlig frem for at skyde med skarpt efter et helt område ud fra en enkeltsag, kunne man så ikke løse det her på en anden måde?

Den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der er Venstres børne- og undervisningsordfører, siger lige ud, at hvis det er børn med komplekse diagnoser og store problemer, så nytter det ikke, at man prøver at løse problemet ved bare at begrænse antallet. 

”Det handler jo om at placere dem de rigtige steder,” siger hun.

Noget tilsvarende er budskabet, da OPS-Indsigt kontakter Landsorganisationen af Sociale Tilbud (LOS).

”Det handler om, at kommunerne sikrer de rigtige tilbud til de unge,” siger Laust Westtoft politisk og strategisk chef hos LOS.

De kommunale ungdomsskoler rammes ikke af ministerens loft

Men når vi ser på skolegang for udsatte unge, hvad er det så for tilbud kommunerne placere unge udsatte på?

Det er ganske varieret, viser en rundringning foretaget af OPS-Indsigt til en række kommuner. Det er, som vi får at vide, altid en individuel og konkret afgørelse, men i runde termer ser anbringelsesmulighederne således ud.

Der er de unge, der er anbragt på et opholdssted med en intern skole eller under deres anbringelse modtager undervisning på en ganske almindelig folkeskole i lokalområdet. Så er der dem som placeres på et dagbehandlingstilbud eller et kommunalt ungdomsskoletilbud. 

Endelig har vi så dem, der kommer på kostskole og det er her ministeren vil have et loft over antal anbragte.

Argumentet er kompetencerne og det kan man måske godt forstå, men man kan undre sig over, at ministeren lige præcis i denne sammenhæng har undladt at foreslå det samme i forhold til de kommunale ungdomsskoler til trods for, at vi ved, at nogle kommuner også anbringer unge udsatte her.

Det kan der, som sagt, være flere individuelle årsager til, men det vi ved, er, at så vel kostskoler som kommunale ungdomsskoler gennemgående er billigere løsninger end sociale bo- og opholdssteder.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her