Kan Buurtzorg-modellen vise vejen til fremtidens ældrepleje?

Del artiklen:
Markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung og Politisk konsulent, Christian Keller Hansen.
Markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung og Politisk konsulent, Christian Keller Hansen. - Foto: SH-grafik

Hvad skal fremtidens ældrepleje rumme? Det spørgsmål rejser Markedschef Morten Jung og Politisk konsulent i Dansk Erhverv Christian Keller Hansen i dette indlæg. Samtidig stiller de skarpt på, hvordan vi kan indfri de ældres forventninger til skræddersyede løsninger og retten til at kunne bestemme selv.

Af Christian Keller Hansen, Politisk Konsulent, [email protected]
og Debattør - Morten Jung, Markedschef, [email protected]

Med under et år til kommunalvalget, må vi forvente, at debatten om de tunge velfærdsområder gradvist vil komme mere og mere på dagsordenen. Særligt ældrepleje må forventes at spille en stor rolle ved det kommende kommunalvalg, da de demografiske udfordringer gradvist slår mere og mere igennem med færre unge til at forsørge flere ældre. 

Antallet af ældre borgere forventes at vokse med 165.000 frem mod 2030. Samtidig stiger kravene til kvaliteten. Vi står over for en generation af ældre, som har været vant til at præge offentlige som private institutioner markant og ikke været bange for at ændre dem, såfremt det blev fundet nødvendigt. Hver 3. benytter i dag det frie valg på hjemmeplejeområdet[1], og selvbestemmelse bliver også en central del af fremtidens ældrepleje. Samtidig viser undersøgelse fra Dansk Erhverv, at det kun er 12 % af de kommende ældre, der forventer, at kvaliteten af velfærdstilbuddene vil være god i fremtiden[2]

Det kalder på en nysgerrighed på  hvad fremtidens ældrepleje skal rumme, og hvordan den skal organiseres, så vi kan indfri de ældres forventninger til skræddersyede løsninger, kvalitet og retten til at kunne bestemme selv på lige fod med, hvad de har været vant til i mødet med velfærdssamfundets øvrige institutioner I Dansk Erhverv kæmper vi naturligvis hårdt for at bevare borgerens eget valg, og det er også nødvendigt, at vi får en diskussion af, hvordan vi konkret får sikret den brede vifte af tilbud, som den kommende generation af ældre utvivlsomt vil efterspørge. 

Mindre administration og dokumentation

Derfor har vi rettet blikket mod Holland, som fører en aktiv politik for at fremme offentlig-privat samarbejde. På ældreområdet har en af de store succeser været den såkaldte Buurtzorg-model for hjemmesygepleje. Modellen tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov som første led og plejeopgaven som andet led. Modellen bygger kort og godt på, at plejeopgaven organiseres i mindre, selvstyrende teams, så den enkelte borger oplever kontinuitet og tryghed ved at møde de samme ansigter i dagligdagen. Samtidig er hierarkiet fladt i de enkelte teams, som er underlagt færre administrations- og dokumentationsbyrder. 

Formålet er, som nævnt, at skabe nærhed og samtidig skære ned på administrations- og dokumentationsmængden. Noget som politikere i forbindelse med nærmest hver eneste valg forpligter sig til at arbejde for at minimere, men dog sjældent lykkes med i praksis.

Forsigtig start i Danmark

Buurtzorg-modellen vinder gradvist frem i Danmark, hvor enkelte plejevirksomheder har arbejdet med inspiration fra modellen. Også Ikast-Brande kommune arbejder med modellen, der kører som pilotprojekt frem til 2022. Projektet er i øjeblikket under evaluering, men de første indikationer fra kommunen viser flere positive effekter, som bl.a. færre indlæggelser som følge af øget kontinuitet i plejen af den enkelte borger og markant lavere sygefravær hos de ansatte 

Modellen er som sådan hverken offentlig eller privat, men kan implementeres i begge sektorer. Umiddelbart er det dog ikke uden udfordringer, da modellen falder ned mellem to stole mellem serviceloven og sundhedsloven, hvilket giver nogle naturlige, faglige udfordringer. Det er dog vores håb, at man fra politisk hold, såfremt ordningen viser sig at være en succes, vil arbejde aktivt for at sikre en mere smidig lovning, der gør, at modellen, eller lignende koncepter, vil kunne anvendes i Danmark. 

Afgørende at få delt erfaringer

En ting er sikker: Vi skaber ikke fremtidens ældrepleje ved blot at gøre som vi altid har gjort, og ellers lade det nye indslag være at begrænse borgerens eget valg. Tværtimod skal vi fremme og være nysgerrige på nye modeller, der også udfordrer de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Det vil i øvrigt også være helt i tråd med regeringens eget frikommuneforsøg, der netop handler om at fritage kommuner for unødig lovgivning på en række velfærdsområder.  

Derfor sætter vi i Dansk Erhverv skub i debatten om fremtidens ældrepleje i maj, hvor vi også vil afholde en række webinarer med Buurtzorg-modellen som fokus. Vi håber, at alle vil gå konstruktivt og fordomsfrit ind i debatten, så vi i fællesskab kan skabe verdens bedste offentlig-private samarbejde på ældreområdet til gavn for borgeren.

Noter:
[1] Danmarks Statistik AED12: Modtagere visiteret til hjemmehjælp, frit valg, der benytter privat leverandør efter område, ydelsestype, alder og køn

[2] https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2020/velfard-for-de-kommende-aldre.pdf