Skip to main content

Der er nu fundet to private virksomheder, der skal stå for vaccination mod covid-19 i Danmark i de situationer, hvor behovet overstiger kapaciteten på de offentlige vaccinationscentre, men regionerne mangler fortsat at finde en tredje, som skal dække Region Sjælland.

Det oplyser Dorte Christensen, der er vicedirektør i Region Midtjylland, som står for at varetage regionernes udbud.

”Vi har ud fra tidligere og forsyningsmæssige erfaringer sat et krav om, at en tilbudsgiver kun kan byde på tre regioner og det er årsagen til, at der ikke har været noget tilbud i region Sjælland,” siger hun til OPS-Indsigt.

Hermed henviser hun blandt andet til nogle af de erfaringer som regionerne har haft i forbindelse med udbuddet af lyntest i januar. Her viste det sig at en af leverandørerne ikke formåede at leve op til kontraktens betingelser og dække fire regioner.

Dorte Christensen udelukker ikke at virksomheden Danske lægers vaccinationsservice, som har vundet i tre regioner, Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden, kunne have haft interesse i flere regioner, ”Men det kommer ikke på tale,” siger hun.

I stedet er man, inden for udbudslovens rammer, gået i dialog med fire øvrige kvalificerede tilbudsgivere, herunder Practio A/S, der har vundet om en løsning for Region Syd.

Her forventer Dorte Christensen snart at kunne melde navnet ud på en leverandør.

Kontrakterne forventes underskrevet medio april, og fra medio maj kan det offentlige tage den private vaccination i brug.

Skal stå standby

Dorte Christensen fortæller, at de private kun skal stå for at vaccinere, hvis det offentlige ikke kan følge med.

”Det kommer an på, hvor mange vacciner vi får. Udgangspunktet er, at de her kun kommer i spil, hvis det offentlige ikke kan klare opgaven selv.”

Ifølge Dorte Christensen skal det offentlige kunne vaccinere 100.000 borgere om dagen, og de private vil altså kun blive taget i brug, hvis det bliver muligt at vaccinere endnu flere.

”Så de står på standby og bliver så varslet, hvis de skal i gang. De skal kunne starte med 100.000 per dag på landsplan og kunne skalere op til 300.000, siger hun til ritzau.

Man er altså på nuværende tidspunkt usikker på, hvorvidt og i hvilket omfang de private kommer i gang. Vaccinerne er jo ikke helt kommet i den mængde, man havde håbet på og senest har man stoppet anvendelsen af AstraZeneca.

”Der skal noget til, før vi kommer over de 700.000 om ugen, og så er der også mulighed for, at praktiserende læger og apoteker kan tage nogle,” siger Dorte Christensen til ritzau.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply