Privat finansiering af den yderste kernevelfærd

Del artiklen:
Finansieringen af den kommunale velfærd er udfordret af de voksende forventninger,.
Finansieringen af den kommunale velfærd er udfordret af de voksende forventninger,. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kan en ny velfærdslov sikre vores stigende krav til skoler, hospitaler, ældrepleje og børnehaver eller skal vi redefinere forståelsen af kernevelfærd og forsikre os til det, som det offentlige ikke formår? I branchen er man ikke i tvivl og hos Tryg viser de ældre interesse for et nyt produkt.

Af Steen Houmark, [email protected]

Regeringen er på vej med en velfærdslov, som er drevet af den demografiske udvikling på en række velfærdsområder.

På ældreområdet betyder det bl.a. at vi inden 2030 vil stå med over 160.000 flere ældre over 80 end i dag og på børneområdet er vokser vi med 66.000 flere 0 – 5-årige i samme periode ifølge Danmarks Statistik, hertil kommer et stigende pres på det specialiserede socialområde.

Konkret forventer Dansk Industri, at Danmark vil have et behov for nye 35.000 plejehjemspladser og 350 dagtilbudsenheder. Velfærd som alt sammen er noget der skal prioriteres og finansieres ude i kommunerne.

Finansieringen af den kommunale velfærd er samtidig udfordret af de voksende forventninger, og netop derfor er en af tankerne bag den nye velfærdslov, at udgifterne til velfærden i Danmark til enhver tid skal følge det såkaldte demografiske træk. Flere borgere i en kategori vil ganske enkelt skulle udløse flere penge til kommuner og regioner.

Hvor meget skal det offentlige dække?

Men er en velfærdslov nok til at følge med vores voksende krav til skoler, hospitaler, ældrepleje, børnehaver, og så videre?

”Det er en nødvendig forudsætning for, at kernevelfærden kan bestå. Men befolkningens forventninger stiger jo, i takt med at vi i samfundet bliver rigere og rigere. Man leverer heller ikke den samme kvalitet i dag, som man gjorde for 30 år siden. Det ville ingen være tilfredse med,” siger Kent Damsgaard administrerende direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension til Berlingske.

En velfærdslov er derfor ikke nok til at følge med danskernes voksende krav til skoler, hospitaler, ældrepleje og børnehaver.

For ham at se har vi behov for at få defineret grænserne for, hvad det offentlige står for, og hvad der fremover kan overlades til private løsninger og brede forsikringer. Som samfund bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan man som borger kan få det ekstra, som man forventer, mener han.

Grænsen til statens monopol er krydset

Velfærd er normalt skattefinansieret og en slags forsikring vi alle betaler til, men ikke nødvendigvis gør brug af.

Sidste år lancerede Tryg en omsorgsforsikring for ældre med navnet ”Senior Omsorg”. På den led tog Tryg, som det første forsikringsselskab skridtet og krydsede grænsen til et af den offentlige sektors monopolagtige domæner. Retten til at kunne tildele velfærdsydelser til borgere der måtte have behov og som har tegnet en forsikring.

Allerede nu melder Tryg om stor interesse for de nye omsorgsforsikringer, det fremgår af en artikel i Altinget.

“Senior Omsorg har fået en god modtagelse i markedet, og kunderne viser stor interesse for det nye produkt,” skriver Thomas Klærke, der er direktør for pris- og produktudvikling i Tryg, i en mail til Altinget.

Den nye forsikring kombinerer elementer fra sundheds- og ulykkesforsikringer i et helt nyt forsikringsprodukt, som blandt andet dækker hjemmepleje og rengøringshjælp efter hospitalsophold, transport til behandling efter sygdom og tilskud til take-away mad efter indlæggelse.

Det er de ældre er interesserede

Der er på nuværende tidspunkt ikke tale om en komplet forsikring, der dækker ekstra plejebehov, men det er første skridt i retning af en mere forsikringsbaseret ældrepleje.

“Vi oplever generelt stor interesse for at supplere de ydelser, der kommer fra det offentlige,” skriver Thomas Klærke.

Markedsføringen var oprindeligt været rettet mod voksne børn, som vil sikre deres forældre den nødvendige pleje og omsorg, men erfaringerne viser på nuværende tidspunkt, at det primært er de ældre selv, som har appetit på den nye forsikring.

Det vil sige, dem der potentielt kan få behovet, er også villige til at betale sig fra at stå i kø i det offentlige visitationssystem og i stedet tegne sig en forsikring til en pris af godt 190. kr om måneden.

Privat forsikring i supplement til kernevelfærd

Hos Forsikring og Pension sammenligner Kent Damsgaard situationen med behovet for godt bagerbrød

”Bagerne effektiviserede og bagte rundstykker billigere og billigere, så de til sidst var nede på at koste to kroner stykket på en tankstation. I dag vil folk gerne betale for et rigtig godt brød og endda stå i kø for det. Når folk vil det i deres privatsfære, så vil de det også i stigende grad i forhold til den offentlige service” siger han til Berlingske.

På den led adresserer han også den udfordring, der ligger gemt igennem de seneste års effektiviseringer og besparelser på alle velfærdsområderne.

Han mener, at der er brug for, at vi skaber en ny finansiering til de velfærdsydelser, der ligger i yderkanten af det, han betegner som kernevelfærden. Altså produkter som ”Senior Omsorg” fra Tryg.

På den led ville man kunne forebygge, at selve den offentligt visiterede kernevelfærd blev oplevet, som om den konstant får en ringere kvalitet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her