Skip to main content

Der bliver årligt indkøbt for omkring 40 milliarder kroner på det specialiserede socialområde og kommunerne er storindkøbere, blandt så vel kommunale, selvejende og private kommercielle tilbud.

De senest år har vi haft en række sager i medierne, der illustrerer udfordringerne på det her marked. Først havde vi sagerne omkring kommunernes brug af handicapkonsulenter og senest har vi haft over et halvt år med en debat om hvorvidt private tilbud må trække overskud ud af deres virksomhed.

Begge eksempler har afstedkommet en gevaldig debat, hvor det nogle gange er svært, at finde ud af hvad der er op og ned. Det bliver naturligvis heller ikke lettere af, at eksperterne, fagfolkene og embedsværket har svært ved selv at navigere i det specialiserede socialområde.

Vil afdække, hvad kommunerne får for pengene

Det er blevet kaldt komplekst, kostbart og uigennemskueligt for de fleste. Uanset om det sociale tilbud er kommunalt, selvejende eller privat er der huller i afdækningen mellem ydelse, pris og leveret kvalitet. 

Det er en af grundene til, at Københavns Kommunes Socialforvaltning taget initiativ til et erfaringsnetværk, som skal forbedre indkøbsproceduren og dermed sikre den bedst mulige kvalitet til borgerne. 

Her har man sammen med tyve andre kommuner sat sig for at få afdækket, hvad går vores penge egentlig til på det specialiserede socialområde?

Det spørgsmål kan kun få kommuner svare på. Når det handler om socialfaglige indsatser, for det halter ofte med økonomisk og kvalitetsmæssig gennemsigtighed: Hvor mange penge går til den direkte støtte eller leverance til borgeren? Og hvor mange penge går til alt muligt uden om? Det nogle så malerisk har beskrevet som de kolde hænder.

Har drøftet kontraktparadigmer

”Vi er som kommuner forpligtet til at benytte økonomien med fornuft og vide om hvad pengene går til, men det ved man desværre ikke altid,” siger Kasper Riedl, indkøbschef i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

Erfaringsnetværket, som Københavns Kommunes Socialforvaltning har taget initiativ til, er løst koblet og intuitivt med kommuner spredt ud over landet, store som små, der allerede har tilsluttet sig. 

Gruppen har blandt andet et mailspor, hvor der er aktivitet med deling af metoder og værktøjer, som eksempelvis kontraktskabeloner.

”Vi har bla. drøftet kontraktparadigmer og i stedet for at opfinde den dybe tallerken alle steder, så deler medlemmerne kontraktparadigmer på eksempelvis paragraf 108,” fortæller Kasper Riedl til OPS-Indsigt.

En invitation til dialog med de private

Netværkets medlemmer er meget forskelligt placeret i kommunernes organisation og det giver sig udslag i forskellige behov, men fælles er behovet for sparring og deling af viden.

”I en kommune sidder fx en person i en centraladministration og har fået opgaven som kontraktforhandler uden at kende den socialfaglige kontekst og her har man i den grad brug for sparring fra medlemmer i vores netværk,” siger Kasper Riedl til OPS-Indsigt.

Det er planen at netværket starter op, når landet åbner og så er tanken at stafetten skal gå fra kommune til kommune, ” Og her kunne vi fx få besøg af en eller flere private leverandører, der kunne dele deres udfordringer, ved at være i dialog med forskellige kommuner,” siger Kasper Riedl.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply