Nordic Medicare: ”Stråmandsklinikker er et PLO-skræmmebillede taget ud af den blå luft”

Del artiklen:
”I dag uddanner vi flere kvinder til læger end mænd og mange af dem vil gerne være familielæge, men de vil også gerne være familiemor og her spænder den traditionelle PLO-model ben for nogle, men hos os kan vi give dem nogle rammer,” siger Christian Riewerts.
”I dag uddanner vi flere kvinder til læger end mænd og mange af dem vil gerne være familielæge, men de vil også gerne være familiemor og her spænder den traditionelle PLO-model ben for nogle, men hos os kan vi give dem nogle rammer,” siger Christian Riewerts. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Stråmandsklinikker er en myte, fortæller Christian Riewerts, administrerende direktør for Nordic Medicare i et interview. Han mener, at modellen med den traditionelle lægeklinik spænder ben for, at nogle læger bliver praktiserende læge, derfor opretter han partnerskabsklinikker.

Af Steen Houmark, [email protected]

Det Konservative Folkeparti har blæst til angreb på de såkaldte stråmandsklinikker og fremlagt et beslutningsforslag om, at bekæmpe deres udbredelse. Forslaget kommer i kølvandet på en næsten kampagnelignende debat anført af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) 

”Med den model kan, de bare sætte en pensioneret læge ind som stråmand for seks ydernumre og op til 12.000 patienter, som han aldrig kan nå at se,” sagde sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen i sidste uge til OPS-Indsigt.

Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen ifølge Christian Riewerts, der er administrerende direktør for Nordic Medicare A/S, som driver en række partnerskabsklinikker.

Læs også:
Konservative: Risiko for at stråmandsklinikker sælges til kapitalfonde

Taget ud af den blå luf

”Den partnerskabsklinik som Per Larsen beskriver, er opfundet ud af den blå luft. Blandt andet af den simple årsag, at vi ikke indgår partnerskab med pensionerede læger. Desuden har ingen af vores partnerskabslæger 12.000 patienter. Men det er blevet en fast del af det skræmmebillede, PLO forsøger at skabe,” siger Christian Riewerts til OPS-Indsigt.

Det falder ham desuden for brystet, at Per Larsen har udtalt, at der er risiko for en udvikling, hvor partnerskabsklinikker ender med at blive solgt til kapitalfonde.

”En kapitalfond kan ikke eje et ydrenummer, det står i Sundhedsloven §227. Kun en speciallæge i almen medicin kan eje op til seks ydrenummer,” siger Christian Riewerts og afviser dermed skræmmebilledet af, at kapitalfonde potentielt vil opkøbe hans virksomhed.

Partnerskabsklinikker har brudt PLO`s monopol

Christian Riewerts er stifter og medejer af Nordic Medicare A/S, som er en af de virksomheder, der de seneste år har været monopolbryder og med sit partnerskabskoncept været i direkte konkurrence med de traditionelle lægeklinikker også kendt som PLO-Klinikker.

”Det er nu 8 år siden det blev muligt at etablere partnerskabsklinikker ved en lovændring i 2013 og PLO kæmper fortsat for at få denne lov ændret, fordi den har betydet, at PLOs årtier lange monopol blev brudt. I dag er det nødvendigt med partnerskabsklinikkens bidrag for at kunne sikre permanent lægedækning til alle,” siger Christian Riewerts.

Nordic Medicare driver 14 udbudsklinikker samt 11 partnerskabsklinikker, som primært er beliggende i udkantsområder, hvor det har været svært at tiltrække læger under PLOs model. Klinikkerne bygger på et partnerskab mellem speciallæger i almen medicin, som ejer et eller flere ydernumre og Nordic Medicare, der står for bl.a. bygninger, ansættelse af læger klinikpersonale.

Læs også:
Hybride lægeklinikker udfordrer den traditionelle familielæge

Stigende krav tager tid

Det vil sige partnerskabsklinikkerne under Nordic Medicare har karakter af en slags hybrid-klinik, hvor praktiserende læger, ansatte og ejere af ydernumre, udgør hybridens lægefaglige maskinrum, mens alle andre funktioner varetages af Nordic Medicare. Med andre ord den lægefaglige kapacitet i den enkelte klinik frigøres fra stort set alle administrative funktioner.

”Læger er uddannet til at være læger og ikke til at være selvstændigt erhvervsdrivende, men det kræver den traditionelle PLO-model og her bliver meget af lægens tid opslugt i administration, dokumentation og bogholderi frem for at være læge,” siger Christian Riewerts.

Han peger på, at de helt naturligt stigende myndighedskrav i form af bl.a. tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed kræver, at man som læge er klar til også at håndtere den del og det tager tid.

”Vi er tilhænger af tilsyn, så patienterne får den bedste kvalitet i behandlingen som muligt og man ved at ens familielæge har orden i sagerne, men det kræver bare, at man som læge er meget fokuseret på at strukturere sin forretning og det tager tid fra selve lægegerningen,” siger Christian Riewerts.

Læs også:
Fakta: Seks kliniktyper i debatten om almen praksis

Den traditionelle model spænder ben

Han synes det er fint, at man på Christiansborg arbejder på en løsning, hvor en læge, der ejer flere ydernumre, skal have sin primære funktion i forhold til mindst et af de ydernumre han ejer.

”Det kan vi allerede opfylde i dag,” siger han og fortæller samtidig, at det er en myte, at der ikke er fastansatte familielæger i partnerskabsklinikkerne hos Nordic Medicare A/S

Før 2013, hvor man fik lovændringen, var det sådan, at der kun var en kliniktype, som samtidig krævede, at man skulle være selvstændig erhvervsdrivende og det mener Christian Riewerts har medført at mange speciallæger i almen medicin har søgt væk fra almen praksis.

”I dag uddanner vi langt flere kvinder til læger end mænd og rigtig mange af dem vil gerne være familielæge, men de vil også gerne være familiemor og her spænder den traditionelle PLO-model ben for nogle speciallæger i almen medicin, men hos os kan vi give dem nogle rammer, hvor de alene kan bruge deres arbejdstid på at have fokus på lægegerningen” siger Christian Riewerts.

Læs også:
Kampen mod stråmandsklinikker sparkes til hjørnet

Partnerskabskliniker har stor søgning blandt læger

Christian Riewerts pointe er desuden, at vi ikke skal uddanne os ud af den lægemangel vi umiddelbart står med og som er en af grundene til, at der er lægemangel i udkantsområderne.

”Vi skal organisere os ud af det,” siger han.

Det hænger sammen med, at vi ifølge en analyse fra Danske Patienter har 800 læger, der er uddannet som speciallæger i almen medicin, men ikke arbejder som praktiserende læger. Det vil sige, vi har en ubrugt lægekapacitet, som kunne dække ca. 1,2 millioner patienter, men vi har ikke med den traditionelle model formået at udnytte potentialet.

”Når vi har åbnet en af vores klinikker, ser vi typisk en stor søgning fra denne her gruppe og det fortæller os, at vi er lykkedes med at trække nogle af de her tilbage til almen praksis, fordi, de kan finde sig til rette i en klinik, hvor det ikke kræves af dem, at de samtidig skal være selvstændige,” siger Christian Riewerts.

En af de betragtninger som fremgår af analysen fra Danske Patienter er, at den manglende søgning i retning af den traditionelle PLO-klinik kan hænge sammen med, at her skal man være selvstændig erhvervsdrivende, hvilket indebærer, at lægerne – ud over deres lægefaglige arbejde – skal bedrive virksomhedsledelse, og at de risikerer at blive stavnsbundet, hvis de ikke kan komme af med deres praksis, når de ønsker at flytte.

Det er altså denne knast, som Christian Riewerts mener, at partnerskabsklinikkerne bidrager til at reducere.

OPS-Indsigt har kontinuerligt forsøgt, at få en kommentar fra PLO i forhold til begrebet Stråmandsklinikker og det fremlagte lovforslag, men det har ikke været muligt før redaktionens slutning.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her